Ja, som udgangspunkt arver din ægtefælle hele dødsboet efter dig, hvis du ikke efterlader børn eller andre livsarvinger, og I hverken er separeret eller skilt. Resultatet kan dog ændres af et gyldigt testamente. Desuden kan et afdødt barns børn træde i barnets sted, så “ingen levende børn” ikke altid betyder, at der mangler livsarvinger.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Din ægtefælle arver som udgangspunkt hele dødsboet, hvis du ikke efterlader børn eller andre livsarvinger, og I ikke er separeret eller skilt. Et gyldigt testamente kan dog ændre fordelingen, så ægtefællen kun er sikret sin tvangsarv.
- Børnebørn og andre efterkommere kan træde i stedet for et afdødt barn og forhindre, at ægtefællen bliver enearving.
- Uden et testamente arver ægtefællen alene, mens afdødes forældre og søskende ikke arver ved det første dødsfald.
- Særeje og delingsformue påvirker, hvilke værdier der indgår i dødsboet, men ikke hvem der er legal arving.
- Efter længstlevendes senere død kan begge ægtefællers familier under bestemte betingelser få del i arven.
- Kontrollér livsarvinger, civilstand, testamenter og formueordning, før I lægger lovens standardfordeling til grund.
Hvornår er ægtefællen enearving?
Efter Arvelovens § 9 arver ægtefællen alene, når afdøde ikke efterlader livsarvinger. Forældre, søskende og anden slægt får derfor ikke del i arven ved det første dødsfald, så længe der er en arveberettiget ægtefælle.
Det er lovens fordeling, når et testamente ikke bestemmer noget andet. Ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation og skilsmisse. Hvis jeres civilstand har ændret sig, skal du derfor ikke lægge den almindelige ægtefælleregel til grund uden først at kontrollere, om der er meddelt separation.
Tæller børnebørn, når I ikke har børn?
Livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Er et barn død før dig, træder barnets børn i dets sted. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om du har levende børn, men om du efterlader nogen efterkommere overhovedet.
Et barn fra et tidligere forhold tæller også som din livsarving. Har kun din ægtefælle et barn, og har du ikke adopteret barnet, er barnet derimod ikke din livsarving efter loven. Når afdøde efterlader livsarvinger, er ægtefællen ikke enearving; så skal arven fordeles mellem ægtefællen og livsarvingerne.
Illustrativt eksempel: Anna og Bo har ingen fælles børn. Anna havde en datter, som døde før hende og efterlod en søn. Når Anna dør, træder barnebarnet i datterens sted. Bo arver derfor ikke hele Annas dødsbo efter lovens standardfordeling. Hvis datteren ikke havde efterladt sig børn eller andre efterkommere, ville resultatet være anderledes.
Kan et testamente ændre ægtefællens arv?
Ja. Uden livsarvinger er ægtefællens legale arvelod hele dødsboet, men Arvelovens § 10 gør kun en fjerdedel af denne arvelod til tvangsarv. Et gyldigt testamente kan derfor i denne situation fordele op til tre fjerdedele af dødsboet til andre, mens ægtefællen som udgangspunkt skal beholde mindst en fjerdedel.
Forskellen er central: “Ægtefællen arver alt” beskriver standarden uden en testamentarisk ændring. Det beskriver ikke det mindstebeløb, som ægtefællen altid er sikret. Det minimum følger reglerne om tvangsarv.
Hvad er det egentlig, ægtefællen arver?
Ordet “alt” vedrører den del af nettoformuen, der hører til afdødes dødsbo og kan fordeles som arv. Det, der allerede tilhører den længstlevende ægtefælle, er ikke arv. Før arvefordelingen skal boets aktiver og gæld derfor afgrænses.
Jeres formueordning kan ændre størrelsen på dødsboet. Delingsformue og særeje behandles forskelligt ved dødsfald, og afdødes særeje kan indgå i boet, mens længstlevendes eget særeje holdes udenfor. Danmarks Domstoles vejledning om arv og testamente beskriver dette skel. Formueordningen ændrer dermed beregningsgrundlaget, men ikke hovedreglen om, hvem der er legal arving.
Hvem arver efter den længstlevende?
Når den længstlevende ægtefælle senere dør, kan Arvelovens § 15 føre til, at den del af boet, som ikke er fordelt ved testamente, deles mellem begge ægtefællers familier. Reglen har flere betingelser. Den kan blandt andet få et andet udfald, hvis længstlevende har indgået nyt ægteskab, efterlader livsarvinger eller har bestemt en anden fordeling ved testamente.
Forenklet illustrativt eksempel: Clara og David har ingen livsarvinger og intet testamente. Clara dør først, og David arver hendes dødsbo. Hvis David senere dør uden at have giftet sig igen eller fået livsarvinger, er udgangspunktet, at den ikke-testamenterede del deles med halvdelen til Claras slægtsarvinger og halvdelen til Davids. Arven efter det andet dødsfald følger altså ikke nødvendigvis kun længstlevendes familie.
Hvilke oplysninger bør I kontrollere?
Du kan kontrollere standardresultatet ved at gennemgå de forhold, der faktisk ændrer arven:
- Kortlæg afdødes børn, afdøde børn og deres efterkommere. Det er livsarvingerne efter afdøde, der styrer fordelingen ved det første dødsfald.
- Kontrollér, om ægteskabet består, eller om der er meddelt separation eller skilsmisse.
- Find eksisterende testamenter og læs den konkrete fordeling. Et notartestamente registreres, så det kan findes ved dødsfald, mens et vidnetestamente ikke registreres centralt.
- Afklar delingsformue, særeje, aktiver og gæld, så I ved, hvilke værdier der faktisk vil høre til dødsboet.
- Sammenhold jeres ønskede fordeling både ved det første og det andet dødsfald med lovens standard. Hvis ønsket er anderledes, skal det fremgå af et gyldigt testamente inden dødsfaldet.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på den gældende arvelov og aktuelle offentlige vejledninger om arv, testamente og dødsbo.
- Retsinformation: Arveloven, herunder reglerne om livsarvinger, ægtefællens legale arv, tvangsarv og arven efter længstlevende.
- Danmarks Domstole: Arv og testamente.
- Borger.dk: offentlig vejledning om testamenter og tvangsarvinger.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
