En skifteretsattest er skifterettens dokumentation for, hvem der efter en bestemt skifteform kan råde over et dødsbo. Den bruges som legitimation over for blandt andet banker og købere. Attesten betyder ikke i sig selv, at boet er afsluttet, at en kontaktperson kan handle alene, eller at en bestemt arving allerede ejer huset. Det afhænger af skifteformen, eventuelle fuldmagter og de dokumenter, der senere fordeler eller overdrager boets aktiver.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
En skifteretsattest viser, hvem der efter skifterettens valg af skifteform kan råde over et dødsbo. Den giver legitimation over for blandt andet banker og købere, men beviser ikke i sig selv, at boet er afsluttet, eller at en bestemt arving ejer et konkret aktiv.
- Skifteretten udsteder attesten, når boets behandlingsmåde er fastlagt.
- Ved privat skifte råder arvingerne som udgangspunkt i fællesskab.
- En kontaktperson kan kun handle alene, hvis en gyldig fuldmagt eller anden bemyndigelse giver ret til det.
- Fordeling til en arving kan kræve et særskilt arveudlæg eller skøde.
- For fast ejendom afhænger tinglysningsdokumentet af skifteformen og den ønskede slutadkomst.
Hvornår bliver en skifteretsattest udstedt?
Skifteretten udsteder attesten, når retten har taget stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Det kan være privat skifte, uskiftet bo, boudlæg, ægtefælleudlæg eller behandling ved en bobestyrer. Attesten markerer derfor begyndelsen på den rådighed, som følger af skifteformen. Den er ikke et bevis for, at boet allerede er gjort endeligt op og fordelt.
Indtil skifteretten har truffet beslutningen, skal familien som udgangspunkt opbevare boets værdier forsvarligt og undlade at dele eller sælge dem. Hvis en bolig skal ryddes hurtigt, kan der i visse situationer bruges en erklæring gennem kommunen eller boligen. Danmarks Domstoles vejledning om dødsfald beskriver både attesten og dette snævre spor. Du bør kontakte skifteretten, hvis en nødvendig disposition ikke kan vente.
Hvem kan handle på boets vegne?
Det afhænger af skifteformen og af, hvem der står på attesten. Ved privat skifte råder arvingerne i forening over boets aktiver efter dødsboskiftelovens § 26. En valgt kontaktperson modtager henvendelser om boet, men rollen gør ikke automatisk personen til eneansvarlig beslutningstager.
Arvingerne kan give en eller flere personer en skiftefuldmagt. Fuldmagten kan omfatte hele behandlingen eller være begrænset til bestemte handlinger. Du skal derfor læse attesten og fuldmagten sammen, før du vurderer, hvem der kan underskrive. Ved andre skifteformer kan rådigheden ligge hos en efterlevende ægtefælle, en boudlægsmodtager eller en bobestyrer.
Hvad kan du bruge attesten til?
Attesten viser en bank, en køber eller en anden modpart, hvem der kan repræsentere boet. Inden for den dokumenterede rådighed kan den blandt andet bruges, når boets repræsentanter skal:
- få adgang til oplysninger om afdødes konti og disponere over boets midler,
- betale boets forpligtelser og modtage beløb, som tilkommer boet,
- sælge løsøre, bil eller andre værdier,
- dokumentere underskriftsretten i en proces om værdipapirer eller fast ejendom.
En modpart kan desuden have brug for legitimation, en konkret fuldmagt eller andre bilag. Attesten dokumenterer rådighedsgrundlaget, men erstatter ikke de særlige dokumenter, som den enkelte handling kræver.
Hvad afgør skifteretsattesten ikke?
Skifteretsattesten fordeler ikke automatisk hvert aktiv mellem arvingerne. Den er derfor ikke det samme som en boopgørelse, et arveudlæg eller et skøde. Boets behandling skal først vise, hvem der overtager hvad, og om en arving skal betale et beløb til boet eller de øvrige arvinger. Læs også om forskellen på skifteretsattest og arveudlæg.
Illustrativt eksempel: Tre søskende står på en skifteretsattest efter et privat skifte. Det giver dem fælles ret til at behandle boet, men registrerer dem ikke automatisk som ejere af hver en tredjedel af huset. Skal én søskende overtage huset, kræver det en særskilt fordeling og det korrekte skøde. Sælger boet i stedet huset til en udenforstående, skal boets legitimerede personer medvirke til salgsskødet. Hvis boet behandles ved en bobestyrer, ligger rådigheden i stedet hos bobestyreren.
Hvad betyder attesten for fast ejendom?
Ejede afdøde fast ejendom, bliver Tingbogens ejeroplysning normalt automatisk ændret til ”boet efter”, når dødsfaldet er registreret, og afdødes personnummer fremgår korrekt. Denne registrering skal være på plads, før ejendommen kan overdrages videre. Hvis ændringen ikke er sket, skal årsagen afklares med Tinglysningsretten.
Det næste tinglysningsdokument afhænger af skifteformen og slutresultatet. Visse ægtefællesituationer bruger dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle”. Skal en eller flere arvinger være endelige ejere, eller skal boet sælge til en anden, kan der i stedet være behov for et skøde. Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest beskriver de forskellige spor.
Kontrollér derfor fire ting, før du går videre: hvilken skifteform attesten viser, hvem der kan underskrive, om en fuldmagt dækker handlingen, og hvilket dokument der skal skabe den ønskede adkomst. Efter tinglysningen kan du kontrollere i Tingbogen, om den tilsigtede ejer er registreret. Processen for skøde ved dødsfald er et særskilt trin fra selve attestens udstedelse.
Fagligt grundlag og kilder
Forklaringen bygger på gældende regler om dødsboskifte og de aktuelle myndighedsvejledninger om rådighed og fast ejendom.
- Dødsboskifteloven på Retsinformation.
- Danmarks Domstoles vejledninger om dødsbo og privat skifte.
- Tinglysningsrettens vejledninger om skifteretsattest, skøde og adkomst.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
