Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Skifterettens godkendelse ved dødsbosalg: Hvad betyder den?
Skifteretten godkender ikke automatisk hvert salg af et dødsbos hus. Hvem der kan beslutte og underskrive, afhænger især af skifteformen, fuldmagter og eventuelle konkrete...
Læs artikel →Arveudlæg til én arving: Hvad betyder det?
Arveudlæg til én arving betyder, at dødsboets hus fordeles til den pågældende arving som en del af arven. Udlægget skal passe med arvelodderne og...
Læs artikel →Blive boende efter dødsfald: Er skifteretsattesten nok?
En skifteretsattest kan være nok, mens længstlevende bliver boende, men den ændrer ikke automatisk ejeren i Tingbogen. Svaret afhænger af den registrerede ejerandel, skifteformen...
Læs artikel →Skøde efter dødsfald: Hvad betyder tinglysningen?
Et dødsfald gør ikke automatisk arvingerne til tinglyste ejere. Tingbogen kan først registrere ”boet efter”, hvorefter skifteformen og skifterettens dokumenter viser, om næste adkomst...
Læs artikel →Kontaktperson i dødsbo: Må personen underskrive skødet?
Kontaktpersonen i et privatskiftet dødsbo kan ikke underskrive skødet alene på grund af rollen. Underskriften kræver arvingernes egen medvirken eller et gyldigt fuldmagtsgrundlag, der...
Læs artikel →Skifteretsattest og ægtefælle: Hvem råder over huset?
En skifteretsattest giver ikke altid den efterlevende ægtefælle ret til at bestemme alene over huset. Få overblik over, hvordan skifteform, ejerandel og tinglysning afgør...
Læs artikel →Proklama ved hussalg: Skal dødsboet vente?
Proklamafristen er en frist for afdødes kreditorer, ikke automatisk en ventetid for dødsboets hussalg. Få overblik over, hvornår boet kan gå videre, og hvorfor...
Læs artikel →Pantesikret gæld efter dødsfald: Fortsætter den?
Pantesikret gæld kan fortsætte efter et dødsfald, fordi dødsfaldet ikke sletter den tinglyste sikkerhed. Om lånet fortsætter uændret, og hvem der hæfter personligt, afhænger...
Læs artikel →Bobestyrer ved salg af dødsboets hus: Hvilken rolle?
Bobestyreren repræsenterer dødsboet og træffer som udgangspunkt beslutningen om salg af boets hus. Arvingerne skal informeres og høres om væsentlige spørgsmål, men de har...
Læs artikel →Skøde ved boudlæg: Hvilket dokument skal bruges?
Et boudlæg gør ikke automatisk modtageren til tinglyst ejer af huset. Dokumentet afhænger især af, hvem der modtager ejendommen, og om den skal beholdes...
Læs artikel →Dødsbo som medejer: Hvem bestemmer over huset?
Et dødsbo kan kun træffe beslutning om den ejerandel, som tilhørte afdøde; den levende medejer beholder rådigheden over sin egen andel. Skifteformen afgør, hvem...
Læs artikel →Boliglån i dødsbo: Hvem hæfter under skiftet?
Et boliglån forsvinder ikke, når en boligejer dør. Læs, hvordan hæftelsen afhænger af lånedokumentet, skifteformen, pantet i ejendommen og et eventuelt senere salg eller...
Læs artikel →