Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Uskiftet bo med særbørn: Kræver det samtykke?
Førstafdødes særbørn skal som udgangspunkt samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo med dem. Siger en arving nej, skal der skiftes med den...
Læs artikel →Skiftefuldmagt: Kan én person ordne dødsboet?
Én person kan stå for det meste i et privat skiftet dødsbo, hvis de øvrige arvinger giver en skiftefuldmagt med tilstrækkeligt omfang. Kontaktpersonen får...
Læs artikel →Båndlagt arv: Hvordan fungerer det?
Båndlagt arv giver arvingen ret til kapitalen, men begrænser den frie adgang til at bruge den i den periode, testamentet fastsætter. Reglerne afhænger især...
Læs artikel →Vidnetestamente: Hvornår er det et godt valg?
Et vidnetestamente kan være gyldigt, hvis du gennemfører underskriften med to egnede vidner og sørger for, at dokumentet kan findes. Notarformen giver central registrering...
Læs artikel →Særbørn og arv: Hvilke regler gælder?
Et særbarn arver ikke mindre end et fællesbarn efter sin egen forælder. Forskellen viser sig især ved uskiftet bo, hvor førstafdødes særbarn skal samtykke,...
Læs artikel →Betaling af regninger ved dødsfald: Hvad gør du?
Betal ikke afdødes regninger eller brug afdødes konto, før skifteretten har afgjort boets behandling og betalingskompetencen er klar. Når boet er udleveret, skal regninger...
Læs artikel →Dødsbobehandling: Hvordan foregår det, og hvad gør du?
Dødsbobehandling begynder med at sikre boet og samle oplysninger, før skifteretten vælger skifteform. Din mulighed for at handle afhænger af, om du er arving,...
Læs artikel →Skattefrit dødsbo: Hvornår gælder det, og hvad tæller?
Boets status afgøres ud fra både aktivsummen og nettoformuen på skæringsdagen. En korrekt boopgørelse kræver, at værdier, gæld, udlodninger og ægtefællernes andele er placeret...
Læs artikel →Bedsteforældrelinjen i arveretten: Hvordan fungerer det?
Bedsteforældrelinjen er den sidste slægtslinje, der kan arve efter loven. Den bliver kun relevant, når afdøde ikke efterlader ægtefælle, livsarvinger eller arvinger i forældrelinjen,...
Læs artikel →Skifteværge ved et dødsbo: Hvordan foregår det?
En skifteværge repræsenterer en bestemt arving under dødsbobehandlingen, når arvingen eller den faste værge ikke selv kan varetage interesserne. Skifteretten afgør behovet, beskikker personen...
Læs artikel →Sidde i uskiftet bo: Kan du, og hvordan?
Du kan som længstlevende ægtefælle vælge uskiftet bo med delingsformuen, når betingelserne om børn, formueordning og økonomi er opfyldt. Skifteretten skal udlevere boet, og...
Læs artikel →Præklusivt proklama: Hvad betyder det for dødsboet?
Et præklusivt proklama er skifterettens offentlige indkaldelse til afdødes kreditorer. De skal som hovedregel anmelde deres krav på Skifteportalen inden otte uger, ellers mister...
Læs artikel →