Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Boudlæg: Hvad er det, og hvornår bruges det?
Boudlæg er en forenklet afslutning af et dødsbo med meget få værdier; for dødsfald i 2026 er grænsen 55.000 kroner efter særlige fradrag. Skifteretten...
Læs artikel →Privat skifte: Hvordan foregår det?
Privat skifte betyder, at arvingerne selv behandler dødsboet efter skifterettens godkendelse. I råder i fællesskab og skal bevare midler nok til gæld og udgifter,...
Læs artikel →Beholde hele boet: Kan du få ægtefælleudlæg?
Du kan få hele boet udlagt, hvis den samlede opgørelse efter din ægtefælles død holder sig inden for årets beløbsgrænse, og skifteretten godkender skifteformen....
Læs artikel →Bobestyrer eller privat skifte: Hvad skal I vælge?
Privat skifte kan vælges, når lovens betingelser er opfyldt, alle arvinger ønsker det, og I kan træffe beslutninger sammen. Bobestyrerbehandling er nødvendig i bestemte...
Læs artikel →Forenklet privat skifte: Hvornår kan det anvendes?
Forenklet privat skifte kan kun bruges, når boet opfylder både de almindelige krav til privat skifte og de særlige krav til den forenklede behandling;...
Læs artikel →Mindste arv: Hvad sikrer tvangsarven?
Tvangsarv sikrer en ægtefælle og livsarvinger en andel af den arv, de ellers har efter arveloven, men ikke et fast beløb i kroner. Det...
Læs artikel →Børn uden for ægteskab: Har de samme arveret?
Et barn har som udgangspunkt samme arveret efter sin retlige forælder, uanset om forældrene var gift. Forældreskabet skal være fastslået, og den konkrete arv...
Læs artikel →Adoptivbørns arveret: Er den samme som biologiske børns?
Et adoptivbarn har som udgangspunkt samme lovbestemte arveret i adoptivfamilien som et biologisk barn. Adoptionens type og dato kan dog ændre, hvilken familie barnet...
Læs artikel →Adoptivbørn og arv: Hvem arver de efter?
Et adoptivbarn arver som udgangspunkt efter adoptivforældrene og deres slægt efter samme regler som andre børn. Den juridiske arveret til den oprindelige familie bortfalder...
Læs artikel →Børns arv: Hvordan fordeles den efter arveloven?
Børn arver som udgangspunkt lige efter deres forælder. Har afdøde en ægtefælle, deler børnene halvdelen af arven; uden ægtefælle deler de hele arven. Testamente,...
Læs artikel →Arv uden børn: Hvem arver dig?
Har du ingen børn eller andre efterkommere, arver din ægtefælle som udgangspunkt alt; er du ugift, følger arven slægtens rækkefølge. Et gyldigt testamente kan...
Læs artikel →Ugyldigt testamente: Hvornår kan det tilsidesættes?
Et testamente kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis formkravene ikke er opfyldt, testator manglede den nødvendige beslutningsevne, eller en bestemmelse blev fremkaldt ved tvang,...
Læs artikel →