Skøde Centrets pakke er normalt nok, når opgaven handler om at få udarbejdet og tinglyst et dødsboskøde, så ejendommen bliver registreret korrekt i tingbogen. Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i netop denne sagstype, og er derfor et specialiseret alternativ til en advokat som typisk også arbejder med andre fagområder. Pakken er lavet til private, der skal overtage en bolig efter dødsfald, enten som efterlevende ægtefælle, barn eller anden arving. Den omfatter den praktiske skødeskrivning, tinglysningsekspeditionen og den nødvendige håndtering af dokumenterne i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.

I en almindelig dødsbosag skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation fra Skifteretten, før ejendommen kan overdrages. Det kan for eksempel være en skifteretsattest eller en attest om uskiftet bo. Når grundlaget er på plads, udarbejder Skøde Centret dødsboskødet ud fra oplysningerne i sagen og sørger for, at skødet sendes til tinglysning digitalt.

Hvis der samtidig er spørgsmål om arv, skat, uenighed mellem arvinger, særeje, testamente eller andre forhold uden for selve skødet, kan der i nogle sager være behov for særskilt rådgivning. Selve skødeprocessen kan Skøde Centret normalt håndtere som en samlet løsning, så du ikke behøver en advokat ved siden af til netop tinglysningen af ejerskiftet.

Skøde Centrets alt-i-en skødepakke til dødsboskøde koster 4.950 kr. inkl. moms. Prisen dækker den samlede sagsbehandling hos Skøde Centret, herunder udarbejdelse af dødsboskøde, overdragelsesaftale hvor det er relevant, gennemgang af oplysninger, koordinering undervejs og ekspedition af skødet til tinglysning. Du betaler kun Skøde Centrets honorar, hvis sagen kan gennemføres.

Ud over prisen for skødepakken skal der normalt betales tinglysningsafgift til staten. Tinglysningsafgiften afhænger især af, hvem der overtager ejendommen. Når efterlevende ægtefælle eller registreret partner overtager ejendommen efter dødsboreglerne, betales der kun den faste tinglysningsafgift på 1.850 kr. Når et barn, flere børn eller en anden arving overtager ejendommen, skal der derimod betales almindelig skødeafgift på 1.850 kr. plus 0,6 % af det relevante afgiftsgrundlag.

Skøde Centret beregner den konkrete tinglysningsafgift som en del af sagsbehandlingen, når vi har oplysningerne om ejendommen, skifteretsattesten, ejerforholdene og overdragelsen. På den måde får du et samlet overblik over både prisen for skødepakken og den afgift, der skal betales til staten, før skødet kan blive tinglyst.

Du skal normalt først betale, når Skøde Centret har udarbejdet skødet og de relevante dokumenter, og du har fået dem til gennemgang og godkendelse. Fakturaen sendes sammen med dokumenterne eller i forbindelse med, at sagen er klar til underskrift og tinglysning. Betalingsoplysningerne fremgår af fakturaen, så beløbet kan betales via netbank.

Skøde Centrets løsning er indrettet sådan, at du kun betaler honoraret, hvis sagen kan gennemføres. Hvis det viser sig, at sagen ikke kan tinglyses på det foreliggende grundlag, eller at der mangler afgørende dokumentation fra Skifteretten, bliver sagen ikke faktureret som en gennemført skødepakke. Det giver en tryg proces, fordi sagen først går videre, når grundlaget er til stede.

Tinglysningsafgiften til staten skal betales i forbindelse med tinglysningen. Afgiften er ikke en del af Skøde Centrets honorar, men en offentlig afgift, som skal betales, før Tinglysningsretten kan færdigbehandle skødet. Skøde Centret oplyser dig om beløbet, herunder om der er tale om ægtefælleovertagelse med fast afgift på 1.850 kr., eller om et barn, flere børn eller en anden arving overtager ejendommen og derfor skal betale almindelig skødeafgift med 0,6 % variabel afgift oven i den faste afgift.

At overtage ejendom ved dødsfald kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.

1. Du starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
2. Vi udarbejder de nødvendige dokumenter, så alt er juridisk korrekt.
3. Du godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
4. Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
5. Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
6. Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til dig som dokumentation.
7. Vi gemmer sagen i 10 år, så du altid kan få adgang til dine dokumenter.
8. Vi guider dig hele vejen – du skal blot godkende dokumenterne.

Selve udarbejdelsen af dødsboskøde og relevante dokumenter kan normalt ske hurtigt, når Skøde Centret har modtaget alle nødvendige oplysninger. I mange sager kan udkast til skøde og overdragelsesaftale sendes til godkendelse næste hverdag efter, at de sidste oplysninger er modtaget. Tidsforløbet afhænger dog af, om dokumenterne fra Skifteretten er klar, om ejerforholdene er enkle, og om banken skal inddrages.

Når dokumenterne er godkendt og underskrevet, kan skødet sendes til tinglysning. Tinglysningsrettens behandlingstid kan variere. I mange almindelige sager sker tinglysningen inden for kort tid, men der kan gå længere tid, hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål, hvis der mangler bilag, eller hvis der er forhold i tingbogen, som skal afklares.

Hvis der er lån, pant eller bankgodkendelse involveret, kan banken også påvirke tidsplanen. Nogle banker skal godkende, at en arving eller efterlevende ægtefælle overtager ejendommen eller gælden. Skøde Centret kan koordinere med banken som en del af processen, så skødet, låneforholdene og tinglysningen hænger praktisk sammen.

Kommunikationen med Skøde Centret foregår normalt via mail og telefon. Du behøver ikke møde fysisk op på et kontor, fordi sagen kan håndteres digitalt. Oplysningerne sendes elektronisk, dokumenterne udarbejdes digitalt, og skødet tinglyses via den digitale tinglysning. Det gør processen enkel, også hvis arvingerne bor forskellige steder i landet.

Du får en fast kontaktperson, som følger sagen fra start til slut. Det betyder, at du ved, hvem du kan skrive eller ringe til, hvis du har spørgsmål til dokumenterne, underskrift, tinglysning, bank eller det videre forløb. Kontaktpersonen gennemgår sagen, indhenter de nødvendige oplysninger og sørger for, at dokumenterne bliver sendt videre på det rette tidspunkt.

Når der er noget, du skal tage stilling til, får du besked. Det kan for eksempel være godkendelse af udkast, underskrift med MitID, betaling af tinglysningsafgift eller fremsendelse af et dokument fra Skifteretten. Når sagen er afsluttet, sender Skøde Centret dokumentation for tinglysningen, så du kan se, at ejerskiftet er registreret i tingbogen.

Skøde Centret er en specialiseret juridisk virksomhed, der siden 2003 har arbejdet med skøder, tinglysning og ejendomsoverdragelser. Når du bruger Skøde Centret til et dødsboskøde, bliver sagen håndteret af medarbejdere, der arbejder med denne type dokumenter til daglig. Det giver en praktisk og rutineret proces, hvor skødet udarbejdes ud fra oplysningerne fra Skifteretten, tingbogen og den konkrete overdragelse.

Sikkerheden ligger blandt andet i, at sagen gennemgås, før skødet sendes til tinglysning. Der skal være sammenhæng mellem skifteretsattesten, ejendommens registrering i tingbogen, de personer der underskriver, og den ejer eller de ejere, som skal registreres fremover. Hvis noget mangler eller ikke stemmer, bliver det afklaret, før sagen går videre.

Skøde Centret har også ansvarsforsikring og gemmer afsluttede sager i 10 år efter almindelige procedurer for overdragelse af fast ejendom. Du får dermed både en digital og personlig proces, hvor dokumenterne håndteres professionelt, og hvor du efterfølgende kan få adgang til sagens materiale, hvis du får brug for det.

For at starte sagen skal Skøde Centret bruge de grundlæggende oplysninger om ejendommen, dødsboet og den person eller de personer, der skal overtage boligen. Det omfatter normalt ejendommens adresse, oplysninger om afdøde, oplysninger om arvinger eller efterlevende ægtefælle og en beskrivelse af, hvem der skal stå som ejer fremover. Hvis ejendommen skal overtages af flere personer, skal vi også kende de ønskede ejerandele.

Derudover skal vi vide, hvordan boet behandles. Det kan for eksempel være privat skifte, bobestyrerbo, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg. Den oplysning har betydning for, hvem der kan underskrive, og hvilken dokumentation der skal bruges ved tinglysningen. Hvis der allerede foreligger skifteretsattest, attest om uskiftet bo eller anden dokumentation fra Skifteretten, kan den sendes til os med det samme.

Vi skal også bruge oplysninger om eventuelle lån, bank, pant og overdragelsesvilkår. Hvis én arving skal købe de andre ud, eller hvis der skal ske betaling mellem arvinger, skal vi kende hovedvilkårene. Når sagen er oprettet, giver Skøde Centret besked, hvis der mangler oplysninger, før dokumenterne kan udarbejdes.

De vigtigste dokumenter er normalt skifteretsattesten eller anden attest fra Skifteretten, som viser, hvem der kan råde over dødsboet. Ved uskiftet bo kan det være en attest om uskiftet bo. Ved privat skifte kan det være en skifteretsattest, der viser, hvem arvingerne er, og hvem der har kompetence til at handle på boets vegne. Ved bobestyrerbo skal bobestyrerens rolle fremgå.

Hvis der er en boopgørelse, overdragelsesaftale, arveudlæg, aftale mellem arvingerne eller anden dokumentation for, hvem der skal overtage ejendommen, kan disse dokumenter også være relevante. Det samme gælder oplysninger om ejendommens værdi, overtagelsesdag, betaling mellem arvinger, lån, bankforhold og eventuelle fuldmagter. Skøde Centret bruger dokumenterne til at sikre, at dødsboskødet stemmer med grundlaget for overdragelsen.

Du behøver ikke selv vide præcist, hvilke bilag der skal bruges, før du starter sagen. Når du har sendt de dokumenter, du allerede har, gennemgår Skøde Centret materialet og fortæller, om der mangler noget. Manglende bilag kan ofte fremskaffes undervejs, men skødet kan først tinglyses, når Tinglysningsretten har det nødvendige grundlag.

Ja, der skal som udgangspunkt foreligge dokumentation fra Skifteretten, før et dødsboskøde kan tinglyses. Skifteretsattesten viser, hvem der har ret til at disponere over dødsboet, og hvem der kan underskrive eller medvirke til overdragelsen af ejendommen. Uden et sådant grundlag kan Tinglysningsretten normalt ikke registrere ejerskiftet i tingbogen.

Skifteretsattesten fungerer som forbindelsen mellem dødsfaldet og den videre overdragelse af ejendommen. Den dokumenterer, om boet behandles som privat skifte, bobestyrerbo, uskiftet bo eller på en anden måde. Det har betydning for, hvem der kan handle på boets vegne, og hvordan dødsboskødet skal udformes. Hvis der er tale om uskiftet bo, kan en attest om uskiftet bo i nogle sager være det relevante dokument.

Skøde Centret kan godt starte sagen, før skifteretsattesten er modtaget, men selve tinglysningen må vente, indtil dokumentationen er klar. Når attesten foreligger, gennemgår vi den sammen med tingbogsoplysningerne og udarbejder eller færdiggør skødet, så det kan sendes korrekt til Tinglysningsretten.

Ja, sagen kan normalt startes, før skifteretsattesten er modtaget. Skøde Centret kan oprette sagen, indsamle de foreløbige oplysninger og forberede processen, mens du afventer dokumentet fra Skifteretten. Det kan være praktisk, hvis du allerede ved, hvem der skal overtage ejendommen, eller hvis arvingerne er enige om den planlagte overdragelse.

Selvom sagen kan startes tidligt, kan skødet som udgangspunkt ikke tinglyses, før skifteretsattesten eller den relevante attest fra Skifteretten foreligger. Tinglysningsretten skal kunne se, hvem der har ret til at disponere over boet, og hvem der kan underskrive på vegne af dødsboet. Skifteretsattesten er derfor et centralt bilag i tinglysningssagen.

Ved at starte sagen tidligt kan du få afklaret, hvilke oplysninger der mangler, hvordan dokumenterne skal udformes, og om banken skal inddrages. Når skifteretsattesten kommer, kan processen ofte fortsætte mere smidigt, fordi de øvrige oplysninger allerede er samlet. Skøde Centret giver besked, hvis der er noget i attesten, der kræver ændringer i skødet.

En skifteretsattest og et dødsboskøde er to forskellige dokumenter med hver sin funktion. Skifteretsattesten kommer fra Skifteretten og viser, hvem der har ret til at behandle dødsboet og disponere over boets aktiver. Den siger altså noget om boets juridiske repræsentation. Dødsboskødet er derimod det dokument, der overfører ejendommen fra dødsboet til den nye ejer i tingbogen.

Skifteretsattesten giver ikke i sig selv altid den ønskede ejerregistrering i tingbogen. Den kan være grundlaget for at få tinglyst et dødsboskøde, men dødsboskødet er selve ejerskiftedokumentet. Hvis et barn, en arving eller flere arvinger skal overtage ejendommen, skal der normalt udarbejdes et skøde, der angiver den nye ejer, ejerandelene og grundlaget for overdragelsen.

Man kan sige, at skifteretsattesten viser, hvem der må handle for boet, mens dødsboskødet viser, hvem ejendommen skal tilhøre fremover. Skøde Centret bruger skifteretsattesten som dokumentation, når vi udarbejder og tinglyser dødsboskødet, så registreringen i tingbogen kommer til at passe med den konkrete dødsbosag.

Et arveudlægsskøde er en type skøde, hvor en ejendom udlægges til en arving som led i behandlingen af et dødsbo. Et dødsboskøde er den bredere betegnelse for skøder, der bruges ved overdragelse af fast ejendom fra et dødsbo. I praksis kan et arveudlægsskøde derfor være en form for dødsboskøde, men betegnelsen afhænger af, hvordan ejendommen overdrages.

Hvis et barn eller en anden arving overtager ejendommen som arv, kan der være tale om arveudlæg. Hvis arvingen samtidig betaler andre arvinger ud, overtager gæld eller indgår en særlig aftale om vilkårene, skal skødet og eventuelt en overdragelsesaftale afspejle dette. Det kan have betydning for både tinglysningsafgift, ejerandele, bankens behandling og den praktiske afslutning af boet.

Skøde Centret bruger den betegnelse og dokumenttype, der passer til sagen. Det centrale er, at skødet viser, hvem der overtager ejendommen, på hvilket grundlag overdragelsen sker, og hvilken dokumentation fra Skifteretten der ligger bag. Når dokumentet er korrekt udformet og underskrevet af de rette personer, kan det sendes til tinglysning.

Tinglysning af en skifteretsattest og tinglysning af et dødsboskøde er ikke det samme. En skifteretsattest dokumenterer, hvem der kan råde over dødsboet, mens et dødsboskøde overfører ejendommen til en ny ejer. Skifteretsattesten kan derfor være et nødvendigt bilag eller grundlag, men den erstatter ikke altid selve skødet.

For efterlevende ægtefælle bruges tinglysning af skifteretsattesten blandt andet ved uskiftet bo, ægtefælleudlæg, boudlæg til ægtefællen og forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving. Ved andre skifteformer, eller når en anden arving overtager ejendommen, skal der normalt bruges skøde.

Skøde Centret vurderer ud fra sagens dokumenter, om der skal tinglyses skifteretsattest, dødsboskøde eller begge dele. Målet er, at tingbogen kommer til at vise det korrekte ejerforhold efter dødsfaldet, og at Tinglysningsretten får det nødvendige grundlag for registreringen.

Et dødsboskøde er normalt nødvendigt, når en fast ejendom skal overdrages fra et dødsbo til en ny ejer. Det kan være en efterlevende ægtefælle, et barn, flere arvinger eller en enkelt arving, der overtager ejendommen og køber de andre arvinger ud. Skødet bruges til at få ejerskiftet registreret i tingbogen, så den nye ejer juridisk står som ejer af ejendommen.

Dødsboskødet er særligt relevant, når afdøde står som ejer i tingbogen, og ejendommen ikke blot skal sælges direkte fra dødsboet til en ekstern køber. Hvis boligen skal blive i familien, eller hvis ejendommen skal fordeles mellem arvingerne, skal overdragelsen dokumenteres. Skødet angiver, hvem der overtager ejendommen, hvilke ejerandele der skal registreres, og hvilket grundlag overdragelsen bygger på.

Der kan være sager, hvor tinglysning af en skifteretsattest eller attest om uskiftet bo er nok, men det afhænger af boets behandling og det ønskede ejerforhold. Skøde Centret gennemgår sagen og vurderer, om der skal bruges dødsboskøde, tinglysning af skifteretsattest eller en kombination, før sagen sendes til Tinglysningsretten.

Tinglysning af skifteretsattesten kan bruges til at registrere efterlevende ægtefælles adkomst ved blandt andet uskiftet bo og ægtefælleudlæg. Den relevante dokumenttype bruges også ved boudlæg til ægtefællen og forenklet privat skifte, hvor ægtefællen er eneste arving. Det er derfor boets behandling, der afgør fremgangsmåden.

Hvis ejendommen derimod skal overgå til et barn, flere arvinger eller én arving mod betaling til andre arvinger, er det normalt ikke nok kun at tinglyse skifteretsattesten. I de situationer skal der ofte udarbejdes et dødsboskøde, fordi tingbogen skal vise et nyt ejerforhold. Skødet er det dokument, der flytter ejendommen fra dødsboet til den eller de nye ejere.

Grænsen mellem de to løsninger afhænger af den konkrete sag, skifteretsattestens indhold og det ejerforhold, der skal registreres. Skøde Centret gennemgår dokumenterne og afgør, hvilken tinglysning der passer til sagen. På den måde undgår du at sende en forkert eller ufuldstændig tinglysning til Tinglysningsretten.

Ja. Ved blandt andet uskiftet bo og ægtefælleudlæg bruges dokumenttypen “Skifteretsattest Ægtefælle” til at registrere efterlevendes adkomst. Den kan også bruges ved boudlæg til ægtefællen og ved forenklet privat skifte, hvor ægtefællen er eneste arving.

I andre skifteformer kan der være behov for et skøde. Vi gennemgår attesten fra Skifteretten og ejerforholdet i tingbogen for at vælge den rigtige fremgangsmåde. Der skal ikke automatisk laves både tinglysning af skifteretsattest og et ekstra skøde i alle sager.

Ja, hvis boets behandling, arveforholdene og aftalen giver grundlag for det. Én arving kan overtage hele ejendommen eller en andel, og flere arvinger kan overtage sammen med lige eller forskellige ejerandele.

Skøde og eventuel overdragelsesaftale skal beskrive værdi, ejerandele, betaling, lån og overtagelsesdag. Ved fortsat fælles ejerskab bør brug og udgifter også afklares. Særlige forhold, eksempelvis mindreårige arvinger, kan kræve yderligere godkendelse og dokumentation.

Ja, én arving kan normalt overtage ejendommen og købe de andre arvinger ud, hvis arvingerne er enige, og boets behandling giver mulighed for det. Overdragelsen sker typisk ved et dødsboskøde, hvor den pågældende arving bliver registreret som ejer i tingbogen. De øvrige arvinger modtager i stedet betaling eller bliver kompenseret som en del af boets fordeling.

I denne type sag skal der være klare vilkår for overdragelsen. Det gælder blandt andet ejendommens værdi, overtagelsesdag, betaling til de øvrige arvinger, overtagelse af gæld, tinglysningsafgift, eventuelle lån og fordeling af udgifter frem til overtagelsesdagen. En overdragelsesaftale er normalt relevant, fordi den samler vilkårene mellem arvingerne og gør det tydeligt, hvad der er aftalt.

Hvis arvingen skal overtage eksisterende lån eller optage nyt lån for at betale de andre ud, skal banken som regel inddrages. Skøde Centret kan koordinere med banken og udarbejde de dokumenter, der skal bruges til tinglysningen. Når skødet er underskrevet og tinglyst, står arvingen som ejer i tingbogen.

Ja, et dødsbo kan normalt sælge direkte til en tredjemand, uden at arvingerne først bliver registreret som ejere hver for sig. Det kræver, at boets behandling og den nødvendige dokumentation giver grundlag for salget.

De personer, der handler for boet, skal kunne dokumentere deres kompetence, for eksempel gennem skifteretsattest eller bobestyrerbeskikkelse. Det er en anden situation end arveudlæg til en arving. Salg til en ekstern køber skal derfor afklares særskilt i forhold til denne pakke.

Det afhænger af skifteformen. Ved privat skifte disponerer arvingerne som udgangspunkt i fællesskab, eventuelt gennem en gyldig fuldmagt. I et bobestyrerbo handler bobestyreren på boets vegne. Ved andre skifteformer følger kompetencen af Skifterettens dokumenter.

Den nye ejer skal også medvirke som erhverver, hvor dokumenttypen kræver det. Vi gennemgår skifteretsattesten, eventuelle fuldmagter og tingbogen, så de rigtige personer bliver sat ind som underskrivere.

I behøver normalt ikke være i Danmark for at underskrive, hvis I kan bruge MitID. Sagen kan som udgangspunkt håndteres digitalt, også når en part bor i udlandet.

Hvis MitID ikke kan bruges, afklarer vi en anden underskriftsløsning, eksempelvis en tinglysningsfuldmagt. Den skal opfylde Tinglysningsrettens formkrav; en almindelig fuldmagt er ikke nødvendigvis nok. Oplys det fra start, hvis en part bor i udlandet eller mangler MitID, så nødvendig legitimation og dokumentation kan komme på plads.

Manglende direkte kontakt behøver ikke standse sagen. Er de nødvendige vilkår aftalt, kan oplysninger og underskrifter normalt håndteres digitalt gennem en fast kontaktperson.

I et privat skifte kræver dispositionen arvingernes nødvendige medvirken eller et gyldigt fuldmagtsgrundlag. Uenighed om eksempelvis pris, betaling eller hvem der overtager boligen kan derfor blokere den planlagte overdragelse. I et bobestyrerbo skal bobestyrerens kompetence og boets beslutningsregler vurderes særskilt.

Vi udarbejder dokumenterne, når grundlaget er på plads, men afgør ikke arvetvister. Uenighed kan kræve særskilt rådgivning eller behandling i skifteretten.

Ikke nødvendigvis. I nogle sager kan ejendommen overdrages, selvom resten af boet ikke er afsluttet, hvis de nødvendige beslutninger, dokumenter og underskrifter er på plads.

Der skal være et tilstrækkeligt grundlag for ejendommens værdi, betaling, lån og overtagelsesdag. Overdragelsen skal også kunne gennemføres forsvarligt efter reglerne for boets behandling. Vi afklarer den nødvendige dokumentation; den samlede boopgørelse og eventuelle arvetvister ligger uden for skødepakken.

En overdragelsesaftale indgår, hvor det er relevant, eksempelvis når én arving overtager ejendommen og køber de andre ud. Den samler vilkår om værdi, ejerandel, betaling til boet, gæld, overtagelsesdag, honorar, tinglysningsafgift og fordeling af udgifter.

Overtagelsesdagen kan som udgangspunkt aftales, men skal passe til boets behandling, finansiering og de øvrige vilkår. Vi sørger for, at aftale, skøde og dokumentation fra Skifteretten hænger sammen. Ved tinglysning af skifteretsattest til en efterlevende ægtefælle er en separat overdragelsesaftale ikke automatisk nødvendig.

Værdiansættelsen skal tage højde for både boets behandling, arvefordelingen og selve overdragelsen. Boopgørelsesværdi, offentlig vurdering, markedsværdi og afgiftsgrundlag er ikke nødvendigvis det samme.

Hvis én arving køber de andre ud, skal prisen være afklaret og dokumenteret. Skatte- og afgiftsreglerne skal vurderes særskilt, også hvor en offentlig vurdering anvendes. Vi fastsætter ikke en markedsværdi som ejendomsmægler, men bruger det afklarede grundlag i dokumenterne og afgiftsberegningen.

Når efterlevende ægtefælle eller registreret partner overtager efter de særlige dødsboregler, er afgiften som udgangspunkt den faste afgift på 1.850 kr. Ved overtagelse af et barn eller en anden arving betales normalt 1.850 kr. plus 0,6 % af det relevante afgiftsgrundlag.

Hvis ægtefælle og andre arvinger overtager sammen, skal andelene behandles efter de relevante regler. Afgiften er ikke nødvendigvis beregnet af en kontant udbetaling alene; ejerandele, værdi og overdragelsesgrundlag har betydning.

Vi beregner afgiften ud fra skifteretsattest, tingbog, parter og vilkår, før tinglysningen gennemføres. Den kommer ud over Skøde Centrets honorar.

I aftaler indbyrdes, hvem der betaler tinglysningsafgiften, og om den skal deles. Fordelingen bør fremgå af aftalen om overdragelsen.

Afgiften til staten kommer ud over Skøde Centrets honorar og betales i forbindelse med tinglysningen efter de anvisninger, I modtager. Vi beregner og oplyser beløbet på forhånd. Ændringer i pris, ejerandel eller øvrige vilkår kan påvirke beregningen.

Ejerskab og lån skal afklares hver for sig. En arving eller ægtefælle bliver ikke automatisk godkendt som låntager, fordi ejendommen overtages. Bank eller realkreditinstitut vurderer, om eksisterende lån kan fortsætte eller overtages, eller om der kræves indfrielse eller ny finansiering.

Også når efterlevende ægtefælle allerede er med på lånet, skal afdødes hæftelse og den fremtidige finansiering afklares. Vi koordinerer skødedokumenterne med banken, men træffer ikke afgørelse om lån.

Ja, hvis økonomien og aftalen giver mulighed for det. Eksisterende gæld og sikkerheder skal håndteres korrekt, eksempelvis ved indfrielse af lån og aflysning eller frigivelse af pant.

Tinglyst pant forsvinder ikke af sig selv ved dødsfald eller ejerskifte. Om gæld består, og om pant er aflyst, er to forskellige spørgsmål. Vi gennemgår tingbogen og koordinerer den nødvendige ekspedition med banken.

Banken bør inddrages tidligt, hvis der er lån eller pant i ejendommen. I kan godt starte sagen hos Skøde Centret, mens banken behandler finansieringen. Vi indsamler oplysninger og forbereder dokumenterne undervejs.

Vi kan koordinere direkte med banken, når de nødvendige oplysninger og samtykker er på plads. I har selv dialogen med banken om økonomi og lånegodkendelse. De bankforhold, som overdragelsen afhænger af, skal være afklaret, før den gennemføres.

Hvis banken ikke vil godkende overtagelsen, kan ejendommen normalt ikke overtages på de lånevilkår, der var forudsat. Det betyder ikke nødvendigvis, at dødsbosagen stopper, men finansieringen skal afklares på en anden måde. Den nye ejer kan for eksempel forsøge at få finansiering i en anden bank, ændre overdragelsens vilkår eller aftale, at eksisterende lån indfries.

Hvis en arving skulle købe de andre ud, kan manglende bankgodkendelse betyde, at arvingen ikke kan betale det aftalte beløb. Hvis efterlevende ægtefælle skulle overtage eksisterende lån, kan banken kræve ændringer, ny sikkerhed eller indfrielse. Det kan også påvirke overtagelsesdatoen og den aftalte fordeling af udgifter mellem boet og den nye ejer.

Skøde Centret kan sætte skødesagen på pause eller tilpasse dokumenterne, mens finansieringen bliver afklaret. Hvis overdragelsen ikke kan gennemføres, betaler du ikke for en gennemført skødepakke. Når en ny løsning er fundet, kan sagen fortsætte på det opdaterede grundlag.

Tingbogen ændres, når det relevante skøde eller skifteretsattesten er tinglyst. Registreringen skal vise den eller de rette ejere efter boets behandling og den konkrete overtagelse.

Vi kontrollerer, hvordan afdøde og eventuelle medejere står i tingbogen, og følger tinglysningen til afslutning. Du modtager dokumentation for registreringen. Dødsfaldet alene sletter ikke automatisk afdødes navn eller ændrer lånene.