Et gitterspær er et bærende spær med indvendige stænger, der danner et gitter mellem spærets ydre dele. I mange ejerboliger er gitterspærene af træ og indgår i taget over et uudnyttet loftsrum.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Gitterspær er bærende spær med indvendige stænger i et gitter. De findes blandt andet over uudnyttede loftsrum i parcelhuse.
- Spærhoved, spærfod og gitterstænger har forskellige placeringer.
- Gitret erstatter ikke tagets øvrige afstivning.
- Loftisoleringen ligger ofte vandret under det kolde tagrum.
- Indgreb i stængerne kræver en konstruktiv vurdering.
Hvilke dele består spæret af?
I et almindeligt trekantet gitterspær følger de øverste dele tagets hældning. De kaldes spærhoveder. Nederst ligger spærfoden, og imellem delene sidder gitterstængerne. Stængerne er en del af bæresystemet og kan ikke betragtes som løse brædder, der blot optager plads på loftet.
Det enkelte spær indgår sammen med de øvrige spær i hele tagkonstruktionen. Afstivningen mellem spærene har sin egen funktion: Den hjælper med at fastholde delene mod at bøje ud til siden og med at føre vindpåvirkninger videre. Et gitter inde i hvert spær erstatter derfor ikke automatisk tagets øvrige afstivning.
Den officielle vejledning om store træspær forklarer disse principper og viser blandt andet spærhoved, spærfod og gitterstænger. Vejledningen handler især om brede bygninger. Dens konkrete dimensioner og kontrolafstande kan derfor ikke uden videre bruges som en opskrift på et parcelhustag.
Hvor møder du gitterspær i ejerboliger?
Gitterspær er blandt andet kendt fra parcelhuse med forholdsvis lav taghældning. Byggeri og Energis beskrivelse af parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne nævner gitterspær af fyrretræ som en typisk konstruktion. Det er en beskrivelse af udbredt byggeskik, ikke en regel om, at alle huse fra perioden har samme tag.
Spærtypen og tagbelægningen er to forskellige oplysninger. Et hus kan have gitterspær og samtidig have eksempelvis tagsten eller plader udvendigt. Ved udskiftning af belægningen er det derfor utilstrækkeligt alene at kende navnet på spærene; den konkrete konstruktion og den planlagte belastning skal vurderes.
Et hus kan også være ombygget, så tagets nuværende udformning afviger fra den oprindelige. Årstal og hustype er nyttige spor, men de fortæller ikke alene, hvilke dele der faktisk ligger over loftet. Beskrivelsen af den konkrete bygning er vigtigere end et generelt eksempel på hustypen.
Hvordan hænger gitterspær og loftisolering sammen?
I den almindelige løsning med et koldt, uudnyttet tagrum ligger isoleringen ved det vandrette loft over boligen. Byggeri og Energi beskriver isolering mellem spærfødderne med tætning og loftbeklædning nedenunder. Det er altså ikke nødvendigvis de skrå tagflader, der er isoleret.
Placeringen har betydning for, hvor grænsen mellem den opvarmede bolig og det kolde tagrum går. Når loftet efterisoleres, slipper mindre varme op i tagrummet, som dermed bliver koldere. Tæthed mod boligen og ventilation af tagrummet skal derfor tænkes sammen med isoleringen.
På nogle bygninger ligger der et beton- eller tegldæk under tagrummet. Her kan loftets opbygning være anderledes end løsningen med beklædning direkte under spærfødderne. Ordet gitterspær beskriver spærene, men fastlægger ikke alle lag i konstruktionen nedenunder.
Hvad betyder gitret for adgang og opbevaring?
Stængernes placering kan gøre det besværligt at komme rundt i tagrummet. Byggeri og Energis materialeguide fremhæver netop adgangsforhold som en faktor ved valg af isolering. Løst materiale, der blæses ind, og måtter, der lægges ud, stiller forskellige krav til adgangen.
Der kan desuden være installationer, som skal kunne serviceres. En isoleringsløsning bør derfor beskrive både materialet og mulighederne for at nå frem til de relevante steder bagefter. At et materiale kan komme ind i et svært tilgængeligt hjørne, betyder ikke, at fremtidig inspektion er løst.
En gangbro kan beskytte isoleringen mod at blive trådt sammen og sikre adgang fra loftlemmen. Ventilationen over isoleringen må samtidig bevares. En gangbro eller nogle udlagte plader er ikke i sig selv dokumentation for, hvor meget loftet må belastes med opbevaring.
Hvad skal afklares ved ændringer?
Gitterstænger og afstivninger bør ikke skæres over for at give plads til eksempelvis en ventilationskanal. Den officielle spærvejledning viser netop denne type indgreb som et problem. En ønsket ændring skal vurderes konstruktivt, før der ændres på bæresystemet.
Som et fiktivt eksempel vil en ejer føre en kanal tværs gennem loftet. Hvis den planlagte rute rammer en gitterstang, er det ikke nok at vælge en sav eller en anden befæstelse. Ruten og konstruktionen må vurderes samlet, så installationen kan etableres uden et udokumenteret indgreb.
Bed om eksisterende spærtegninger og oplysninger om tidligere ændringer. Ved isolering er fotos af loftets opbygning og en beskrivelse af fremtidig adgang nyttige. Ved ændring af spærene er dokumentation for den konstruktive løsning nødvendig for at forstå, hvad der skal bære og afstive efter arbejdet. De to former for dokumentation besvarer forskellige spørgsmål.
Fagligt grundlag og kilder
- Bygningsreglementet: Store træspær og afstivning
- Byggeri og Energi: Parcelhusets tagkonstruktion
- Byggeri og Energi: Loft med gitterspær
- Byggeri og Energi: Materialer og adgangsforhold
- Byggeri og Energi: Gangbro, isolering og ventilation
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: