En lyskasse er en afgrænset fordybning uden for et lavtsiddende kældervindue. Den holder jorden væk fra vinduet, så dagslys kan nå frem, og der bliver plads foran åbningen. Lyskassen er en del af bygningen ved terrænet, hvor både vandafledning, tæthed og sikkerhed har betydning.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En lyskasse er fordybningen uden for et lavtsiddende kældervindue, som giver plads til lys foran åbningen. Dens tæthed, vandafledning og eventuelle rist skal fungere sammen med vinduet og terrænet.
- Lyskassen og vinduet er forskellige bygningsdele.
- Lysindfald er ikke det samme som frit udsyn.
- Afløb, revner og terrænfald har betydning for fugt.
- En eventuel redningsfunktion kræver en samlet vurdering.
Konstruktionen omkring kældervinduet
Lyskassen findes dér, hvor den omgivende jord ellers ville dække eller skygge tæt foran kældervinduet. Siderne afgrænser et åbent område op langs kældervæggen. Vinduet sidder i selve væggen, mens lyskassen er den udvendige konstruktion omkring det. De to dele skal derfor passe sammen, men har forskellige opgaver.
Sikkerhedsstyrelsens håndbog om fundamenter og sokler beskriver ældre lyskasser i beton, som er støbt sammen med huset eller tilføjet senere. Den beskriver også lyskasser udført som elementer, der fastgøres til kælderydervæggen. Den synlige form siger således ikke alene, hvordan kassen er forbundet med huset. Samlingen mod væggen og fastgørelsen er væsentlige, når standen skal vurderes.
Mere lys er ikke det samme som frit udsyn
Lyskassen giver dagslyset en vej ned til vinduet, men den garanterer ikke, at hele kælderrummet bliver godt belyst. Bygningsreglementets dagslysvejledning fremhæver blandt andet rummets dybde, vinduets glasareal og skygger fra omgivelser og bygningsdele. En smal, dyb fordybning og et fritliggende vindue har derfor forskellige forudsætninger for lysindfaldet.
Dagslys og udsyn er desuden to forskellige forhold. Man kan få lys ind gennem et vindue uden at kunne se frit ud på omgivelserne. Det er nyttigt at holde adskilt, hvis en kælder beskrives som lys eller som indrettet med store vinduer. Beskrivelsen fortæller ikke alene, hvilken anvendelse rummet er egnet eller godkendt til.
Ved en planlagt ændring bør en rådgiver derfor vurdere vindue, lyskasse og rum samlet. En større kasse kan ændre lysforholdene, men kan ikke i sig selv afgøre alle forhold ved indretning til beboelse. Afklar rummets anvendelse gennem byggesagen, før projektet bygger videre på den forudsætning.
Vandet skal kunne komme væk
En fordybning foran et vindue kan også opsamle regn og smeltevand. Sikkerhedsstyrelsens kælderhåndbog fremhæver, at terræn med fald mod huset øger fugtbelastningen, og at vand kan blive ledt ned mod kælderen gennem lyskasser. Derfor er det nødvendigt at se på området omkring kassen og ikke kun på dens bund.
Nogle lyskasser har et afløb. Håndbogen om fundamenter og sokler understreger, at et sådant afløb skal være funktionsdygtigt og holdes frit. Det er ikke sikkert, at en ældre konstruktion er udført som en nyere. Få undersøgt, hvor vandet faktisk ledes hen, hvis afløbsforholdene er uklare, eller der gentagne gange står vand foran vinduet.
Et fiktivt eksempel er et hus, hvor en ny terrasse anlægges omkring den eksisterende lyskasse. Hvis belægningen efter ændringen leder vand hen mod kassen, kan fugtbelastningen stige, selv om hverken vinduet eller kassen er blevet udskiftet. Eksemplet viser, hvorfor ændringer af terrænet skal vurderes sammen med de eksisterende bygningsdele.
Revner og fugt skal undersøges i sammenhæng
Sikkerhedsstyrelsen beskriver revner mellem lyskassen og bygningen som et kendt opmærksomhedspunkt. Forkert sammenstøbning eller fastgørelse kan være en del af forklaringen. Håndbogen peger samtidig på, at opfugtning inde omkring en lyskasse kan hænge sammen med dens afløbsforhold.
En fugtplet ved kældervinduet fortæller derfor ikke alene, om årsagen er en revne, ophobet vand eller et andet fugtproblem. Notér, hvornår pletten opstår, og sammenhold den indvendige placering med forholdene udenfor. Ved tilbagevendende problemer er en målrettet byggefaglig undersøgelse mere brugbar end blot at reparere den synlige overflade.
Beskrivelsen af fugt i kælderen handler om den bredere årsagsafklaring. Lyskassen er kun én mulig del af den undersøgelse og kan ikke forklare alle fugtforhold i en kælder.
Rist og redningsmulighed skal passe sammen
En rist kan beskytte mod, at personer falder ned i åbningen. Sikkerhedsstyrelsens håndbog fremhæver særlig sikring af lyskasser i offentlige arealer, eksempelvis ved et fortov. Det er derfor vigtigt at kende ristens funktion, før den fjernes eller ændres.
Hvis vinduet indgår som redningsåbning, er der en anden funktion at tage hensyn til. Brandvejledningen beskriver, at en redningsåbning skal kunne bruges med fri passage og ikke blokeres. Vindue, pladsen udenfor og eventuel afdækning må derfor vurderes som en samlet løsning. En lyskasse er ikke automatisk en dokumenteret redningsmulighed, blot fordi der er et oplukkeligt vindue bag den.
I den løbende vedligeholdelse bør du holde øje med blade, snavs og is. Klimatilpasning.dk beskriver, hvordan sne kan samle sig i lyskasser og give vandbelastning ved tøbrud, og anbefaler at holde afløb og riste fri. Gem samtidig tegninger, afløbsoplysninger og dokumentation for senere ændringer, så kassens funktioner kan vurderes ved vedligeholdelse og boligkøb.
Fagligt grundlag og kilder
- Sikkerhedsstyrelsen: Fundamenter og sokler, side 4 og 8
- Sikkerhedsstyrelsen: Kældre, krybekældre og terrændæk, side 7
- Klimatilpasning.dk: Sne og frost
- BR18: Vejledning om lys og udsyn
- BR18: Evakuering og redning, afsnit 2.4
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: