Dugpunkt er den temperatur, hvor en luftmasse bliver mættet med vanddamp under afkøling. Afkøles luften yderligere, kan vanddampen fortættes til vand. I en bolig hjælper begrebet med at forklare, hvorfor der kan komme kondens på en kold rude, selv om luften i rummet føles varm.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Dugpunktet er den temperatur, hvor luft bliver mættet med vanddamp under afkøling. Det hjælper med at forklare kondens på kolde overflader i boligen.
- Hvorfor dugpunktet varierer med fugtindholdet
- Forskellen på dugpunkt og relativ luftfugtighed
- Betydningen af kolde ruder og konstruktioner
- Hvilke måleoplysninger en vurdering kræver
Er dugpunkt en fast temperatur?
Nej. Dugpunktet afhænger af, hvor meget vanddamp luften indeholder, og vurderes ved et bestemt tryk. Mere vanddamp giver et højere dugpunkt. Luften behøver dermed ikke at blive kølet lige så langt ned, før den bliver mættet. Der findes derfor ikke én temperatur, som er dugpunktet for alle boliger.
DMI bruger blandt andet badet som eksempel på fugttilførsel. Når vand fordamper til luften i badeværelset, stiger dens vanddampindhold og dermed dugpunktstemperaturen. En overflade, der før var tør, kan under de ændrede fugtforhold blive kold nok til, at der dannes dug på den.
Hvordan hænger dugpunkt og luftfugtighed sammen?
Relativ luftfugtighed angiver i procent, hvor tæt luften er på at være mættet ved den aktuelle temperatur. Ved dugpunktet er den relative luftfugtighed 100 procent. De to oplysninger beskriver altså forskellige sider af samme fugtforhold: dugpunktet er en temperatur, mens den relative luftfugtighed er et forholdstal.
Det forklarer, hvorfor et procenttal bør læses sammen med temperaturen. Hvis en luftmasse køles ned uden at få tilført eller fjernet vanddamp, stiger dens relative luftfugtighed frem mod mætning. Procenttallet kan således ændre sig, selv om ændringen ikke skyldes en ny fugtkilde i boligen.
En høj relativ luftfugtighed i kold udeluft er heller ikke i sig selv bevis for, at udeluften har mere vanddamp end varmere indeluft. Ved sammenligning skal temperaturerne indgå. Det er netop derfor, at to fugtmålere med samme procentvisning kan beskrive forskellige luftforhold, hvis de står ved forskellige temperaturer.
Hvorfor er overfladens temperatur vigtig?
Rumtemperaturen er temperaturen i luften, hvor du måler. En rude, et hjørne eller et område omkring en samling kan være koldere. Det er forholdene helt ved den kolde overflade, der er afgørende for, om luftens vanddamp kan fortættes dér. Et termometer midt i rummet fortæller derfor ikke hele historien.
Bygningsreglementets fugtvejledning beskriver, hvordan kolde indvendige overflader kan optræde ved områder med større varmetab eller luftutætheder. Samtidig har ventilation og luftbevægelse ved fladen betydning. En kondensplet må derfor vurderes ud fra både bygningens temperaturforhold og fugtbelastningen fra den luft, som når frem til stedet.
Et tænkt eksempel: En undersøgelse finder et dugpunkt på 10 grader for rumluften og en temperatur på 8 grader på en rude. Ruden ligger dermed under luftens dugpunkt, hvilket kan forklare kondens. Eksemplet viser sammenligningen; tallene er ikke en generel grænse eller en beregning for et bestemt hus.
Kan dugpunktet forklare fugt inde i konstruktionen?
Også i skjulte dele af et hus kan fugtig luft møde koldere områder. Byggeri og Energi beskriver eksempelvis, at selv små utætheder mod et koldt loft kan føre fugt ind i tagkonstruktionen. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan luften kommer frem, og ikke kun hvor isoleringen ligger.
Ved efterisolering af et loft kan rummet oven over isoleringen blive koldere, mens loftfladen i boligen bliver varmere. Den samme ændring kan altså påvirke temperaturerne forskelligt på hver side. Tæthed mod boligen og ventilation af loftrummet skal fortsat fungere sammen.
At nogen omtaler “dugpunktet i væggen”, giver ikke i sig selv en færdig vurdering af væggens fugtsikkerhed. Der skal være oplysninger om temperaturer, materialer, fugttilførsel og muligheder for udtørring. En enkelt temperaturgrænse kan ikke erstatte en vurdering af den konkrete konstruktion.
Hvilke måleoplysninger kan du bruge?
Ved en undersøgelse er det nyttigt at have lufttemperatur og relativ luftfugtighed fra samme sted og tidspunkt. Hertil kommer temperaturen på den overflade, hvor kondensen ses. Hvis en rapport angiver et dugpunkt, bør det fremgå, hvilke måleforhold eller beregningsforudsætninger resultatet bygger på.
Gem gerne tidspunkt, placering og oplysninger om rummets brug sammen med målingerne. En registrering lige efter et bad beskriver andre forhold end en registrering flere timer senere. Gentagne målinger kan vise, om en observation er kortvarig eller vender tilbage. De er stadig oplysninger om de målte forhold, ikke en automatisk diagnose.
Er al fugt i boligen kondens?
Nej. Fugten kan også komme fra eksempelvis regn, jorden eller en utæt installation. Bygningsreglementets vejledning skelner mellem disse påvirkninger og luftfugtighed. En fugtig flade er derfor ikke bevis for, at dugpunktet alene forklarer problemet. Ved tilbagevendende fugt må undersøgelsen også afklare andre mulige fugtkilder, før der vælges en udbedring.
Fagligt grundlag og kilder
- DMI: Forklaring af dugpunktstemperatur og mætning
- DMI: Måling af temperatur og luftfugtighed
- Bygningsreglementet: Vejledning om fugt og kolde overflader
- Byggeri og Energi: Loftisolering og fugtforhold
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: