Termisk masse beskriver bygningsmaterialers evne til at optage, lagre og senere afgive varme. I en bolig kan den egenskab udjævne temperaturændringer, fordi en del af varmen midlertidigt bliver lagret i konstruktionerne.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Termisk masse beskriver materialers evne til at optage og senere afgive varme. I boligen kan det udjævne temperaturændringer, men virkningen afhænger af konstruktionen og rummets øvrige forhold.
- Varmelagring og isolering er forskellige egenskaber.
- Indvendige materialer og overflader har betydning.
- Isolerende beklædninger kan begrænse varmeudvekslingen.
- Termisk masse er ikke en garanti mod overophedning.
Varmen kan blive i materialerne i en periode
Når et rum tilføres varme, påvirkes både luften og de omgivende flader. En del af energien kan optages i eksempelvis et betongulv. Når temperaturforholdene senere ændrer sig, kan materialet afgive varme igen. Denne lagring kaldes varmeakkumulering.
Byggeri og Energi beskriver, at bygningens termiske masse kan udjævne en del af belastningen fra solvarme og andre varmekilder. Det betyder, at tilført varme ikke nødvendigvis slår igennem som en lige så hurtig stigning i rumtemperaturen. Betydningen skal dog vurderes sammen med, hvor meget varme der kommer ind, og hvordan den kan komme væk igen.
Er termisk masse det samme som god isolering?
Nej. Isolering handler om at begrænse varmens passage gennem en konstruktion. Termisk masse handler om at lagre varme og afgive den over tid. De to egenskaber indgår derfor som forskellige oplysninger i en energimæssig beskrivelse af huset.
Håndbog for Energikonsulenter behandler varmekapacitet særskilt fra konstruktionernes U-værdier. Varmekapaciteten knyttes blandt andet til de indvendige vægge, gulve og lofter. Det illustrerer, hvorfor et hus kan have tunge materialer indvendigt, uden at ordet tungt alene fortæller, hvor godt ydervæggene er isoleret.
En oplysning om stor termisk masse bør derfor ikke erstatte oplysninger om husets isolering. Omvendt kan en beskrivelse af isoleringstykkelsen ikke alene forklare, hvor hurtigt temperaturen ændrer sig i rummene. Ved sammenligning af boliger er det nyttigt at holde disse to spørgsmål adskilt.
Hvilke dele af huset har betydning?
Det er især relevant, hvilke materialer der vender mod rummene, og hvordan de indgår i opbygningen. Håndbogen skelner eksempelvis mellem lette indvendige konstruktioner med plader og brædder og tungere opbygninger med beton, tegl og klinker. Det er ikke kun husets synlige facade eller samlede vægt, der er interessant.
Varme skal kunne udveksles med materialerne. Miljøstyrelsens rapport om varmeakkumulering peger på, at isolerende belægninger foran tunge flader kan begrænse udnyttelsen. Et tungt materiale bag en isolerende beklædning bidrager derfor ikke nødvendigvis på samme måde som en tilsvarende flade med lettere adgang for varmeudvekslingen.
Hele materialets tykkelse bliver heller ikke nødvendigvis udnyttet fuldt ved temperaturændringer over et døgn. Rapporten skelner mellem den samlede varmekapacitet og den del, som faktisk bliver virksom under de undersøgte forhold. Dobbelt så meget materiale giver derfor ikke automatisk dobbelt så stor udjævning i det samme tidsrum.
Kan termisk masse forhindre overophedning?
Den kan hjælpe med at udjævne varmebelastningen, men den fjerner ikke behovet for at håndtere overskudsvarme. Solafskærmning begrænser tilførslen fra solen, mens ventilation og eventuel køling kan føre varme væk. Termisk masse har en anden opgave i denne sammenhæng: den kan forskyde, hvornår varmen påvirker rummet.
Det er derfor ikke en garanti mod et varmt soveværelse, at boligen er bygget med tunge konstruktioner. Bygningsreglementets vejledning fremhæver, at rummets brug og tidspunktet for høje temperaturer er relevante. Varme om aftenen kan eksempelvis være særligt generende i et rum, som skal bruges til at sove i.
En samlet vurdering skal også se på luftens og overfladernes temperatur samt luftbevægelsen. Komforten kan ikke beskrives ved ét materialetal alene. Hvis en beregning forudsætter bestemte muligheder for udluftning, skal disse forudsætninger være tydelige, så resultatet ikke læses som en egenskab ved væggene uafhængigt af resten af boligen.
Hvordan kan begrebet bruges i en konkret vurdering?
Som et tænkt eksempel har to rum samme vinduesareal, men forskellige indvendige overflader. I det ene er tunge flader tilgængelige for varmeudveksling. I det andet er de dækket af isolerende lag. Eksemplet viser, hvorfor ens vinduesareal ikke er tilstrækkeligt til at forudsige samme temperaturforløb. Det er ikke en beregning af, hvor mange grader rummene vil afvige.
Bed ved en teknisk vurdering om en beskrivelse af de indvendige konstruktioner og de forudsætninger, der er brugt for solindfald, afskærmning og ventilation. Det bør fremgå, om oplysningerne bygger på tegninger, en undersøgelse eller standardantagelser. En beregnet egenskab skal kunne forbindes med det hus, beregningen beskriver.
Ved bekymring for høje temperaturer er en vurdering af de mest udsatte rum mere oplysende end et generelt udsagn om stor termisk masse. Den officielle vejledning beskriver simulering som en mulig dokumentationsmetode. På den måde kan materialernes varmelagring indgå sammen med rummenes faktiske anvendelse og de øvrige temperaturpåvirkninger.
Fagligt grundlag og kilder
- Miljøstyrelsens arbejdsrapport 19/2007: Teknisk forklaring af varmeakkumulering
- Byggeri og Energi: Indeklima og komfort, side 13
- Håndbog for Energikonsulenter 2023: Varmekapacitet og konstruktioner, afsnit 4.5.3
- Bygningsreglementet: Vejledning om termisk indeklima
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: