Skøde Centrets pakke er som udgangspunkt nok, når sagen handler om at få en ægtefælle med på skødet, og der er tale om en almindelig overdragelse mellem ægtefæller. Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i netop denne sagstype, og er derfor et specialiseret alternativ til en advokat som typisk også arbejder med andre fagområder. Pakken omfatter både skøde, overdragelsesaftale og tinglysningsekspedition, så det formelle papirarbejde bliver håndteret samlet. I behøver derfor normalt ikke at bruge en advokat ved siden af til selve skødesagen.

Et ægtefælleskøde er en juridisk registrering af ejerskabet i tingbogen. Overdragelsesaftalen beskriver vilkårene mellem jer, for eksempel ejerandel, overtagelsesdag, betaling, gave, gældsovertagelse og andre praktiske forhold. Skøde Centret udarbejder dokumenterne ud fra jeres oplysninger og sørger for, at sagen bliver sendt korrekt til digital tinglysning.

Hvis sagen også omfatter særlige forhold som kompliceret særeje, større skattemæssige spørgsmål, uenighed mellem jer eller behov for særskilt rådgivning om testamente, ægtepagt eller formueforhold, kan der være behov for supplerende rådgivning. For en almindelig overdragelse, hvor ægtefællen skal registreres som medejer af boligen, er pakken lavet til at dække processen fra start til afslutning.

Et skøde registrerer ejerskabet i tingbogen, mens en overdragelsesaftale beskriver selve aftalen mellem jer. Derfor bør et ægtefælleskøde normalt ikke stå alene. Skødet fortæller Tinglysningsretten, hvem der skal stå som ejer af ejendommen, men det forklarer ikke nødvendigvis alle vilkår for overdragelsen.

Overdragelsesaftalen kan blandt andet beskrive, hvilken ejerandel der overdrages, om overdragelsen sker som køb eller gave, om der overtages gæld, hvilken overtagelsesdag der gælder, og hvordan eventuel økonomisk afregning mellem jer skal foregå. Den giver jer et klart skriftligt grundlag, hvis der senere opstår spørgsmål om, hvad I egentlig aftalte.

Hos Skøde Centret indgår både overdragelsesaftale og skøde i pakken. Det betyder, at overdragelsen ikke kun bliver registreret, men også bliver dokumenteret mellem jer. Det er en mere komplet løsning end kun at oprette et skøde, fordi både det offentlige ejerregister og jeres indbyrdes aftale bliver håndteret i samme sag.

Skøde Centrets ægtefælleskødepakke koster 4.950 kr. inkl. moms for selve sagsbehandlingen. Prisen dækker udarbejdelse af skøde, udarbejdelse af overdragelsesaftale og håndtering af tinglysningsekspeditionen. Det betyder, at I får en samlet skødeløsning med fast pris for Skøde Centrets arbejde.

Ud over prisen for skødepakken skal der betales tinglysningsafgift til staten. Den afgift opkræves i forbindelse med tinglysningen og afhænger af den konkrete overdragelse, herunder ejerandel, værdiansættelse, betaling og eventuel gældsovertagelse. Derfor kan den samlede pris først opgøres korrekt, når oplysningerne om ejendommen og overdragelsen er på plads.

På bestillingssiden fremgår prisen for pakken, og Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften som led i sagen. I betaler kun Skøde Centrets salær, hvis sagen kan gennemføres. Hvis sagen af en grund ikke kan gennemføres, annulleres den uden beregning for selve pakken.

Ja, der skal normalt betales tinglysningsafgift til staten, når et skøde ændres, også selvom overdragelsen sker mellem ægtefæller. Ægteskabet betyder ikke i sig selv, at staten undlader at opkræve afgift for registrering af nyt ejerskab i tingbogen.

Tinglysningsafgiften er adskilt fra Skøde Centrets pris for udarbejdelse af dokumenter og sagsbehandling. Afgiften betales til staten i forbindelse med, at skødet sendes til tinglysning. Den konkrete afgift afhænger af overdragelsens indhold, herunder om der er tale om gave, betaling, gældsovertagelse eller en kombination.

Skøde Centret beregner afgiften ud fra oplysningerne i sagen og oplyser jer om beløbet, før skødet sendes til tinglysning. På den måde kender I både prisen for pakken og den offentlige afgift, inden sagen gennemføres.

I betaler normalt først, når skøde og overdragelsesaftale er udarbejdet og godkendt af jer. Skøde Centret sender betalingsoplysninger sammen med dokumenterne eller i forbindelse med, at sagen er klar til underskrift og tinglysning. Betaling kan som regel ske via almindelig bankoverførsel.

Betalingen består af Skøde Centrets faste pris for pakken samt den tinglysningsafgift, der skal betales til staten. Statsafgiften skal være på plads, før skødet kan blive tinglyst. Hvis der er særlige forhold i sagen, får I besked om det undervejs, så betaling og tinglysning kan koordineres korrekt.

Hvis sagen ikke kan gennemføres, betaler I ikke Skøde Centrets salær for pakken. Det giver jer mulighed for at starte sagen og få den vurderet uden at hæfte for salæret, hvis overdragelsen af en konkret grund ikke kan gennemføres.

At få ægtefælle gjort til medejer af boligen kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.

1. Du starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
2. Vi udarbejder både skøde og overdragelsesaftale, så alt er juridisk korrekt.
3. I godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
4. Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
5. Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
6. Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til dig som dokumentation.
7. Vi gemmer sagen i 10 år, så du altid kan få adgang til dine dokumenter.
8. Vi guider dig hele vejen – du skal blot godkende dokumenterne.

Skøde Centret udarbejder normalt udkast til skøde og overdragelsesaftale hurtigt, når de nødvendige oplysninger er modtaget. I mange sager kan udkast sendes til godkendelse den næste hverdag efter, at sagen er fuldt oplyst. Den samlede tid afhænger dog af, hvor hurtigt I godkender dokumenterne, og om banken skal involveres.

Hvis der er lån i boligen, skal banken ofte give samtykke eller hjælpe med afklaring af gæld, pant og eventuel gældsovertagelse. Det kan forlænge processen, fordi skødet normalt først bør sendes til tinglysning, når bankens forhold er afklaret. Det gælder især, hvis ægtefællen også skal indtræde i lånet.

Når skødet er underskrevet og sendt til Tinglysningsretten, afhænger resten af den digitale behandlingstid hos Tinglysningsretten. Mange sager går hurtigt igennem, mens sager med spørgsmål, anmærkninger eller behov for supplerende dokumentation kan tage længere tid.

Kommunikationen foregår normalt via e-mail og telefon. Det betyder, at I kan klare sagen uden fysisk møde og uden at skulle møde op på et kontor. Skøde Centret indhenter de nødvendige oplysninger digitalt og sender udkast, spørgsmål og instruktioner direkte til jer.

I får en fast kontaktperson, som følger sagen fra start til afslutning. Det gør processen mere enkel, fordi I ikke skal forklare sagen forfra til flere forskellige personer. Kontaktpersonen hjælper med afklaring af oplysninger, gennemgang af dokumenter, underskrift og tinglysning.

Når der skal handles fra jeres side, får I besked om, hvad I skal gøre. Det kan for eksempel være at sende dokumenter, godkende udkast, underskrive med MitID eller kontakte banken. Sagen styres trin for trin, så I ved, hvor i processen I er.

Skøde Centret er en specialiseret juridisk virksomhed, der har arbejdet med skøder og ejendomsoverdragelser siden 2003. Sagsbehandlingen bygger på mange års erfaring med digital tinglysning, tingbogen, overdragelsesaftaler og de praktiske forhold, der opstår, når en ægtefælle skal med på skødet.

Pakken omfatter både udarbejdelse af dokumenter og tinglysningsekspedition. Det betyder, at Skøde Centret ikke kun skriver skødet, men også følger sagen frem til registrering i tingbogen. Hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål eller kræver rettelser, håndteres det som en del af sagsforløbet.

Skøde Centret har ansvarsforsikring og arbejder med en fast proces for kontrol af oplysninger, dokumenter og tinglysning. I får samtidig personlig kontakt undervejs, så spørgsmål kan afklares, før I underskriver. Det giver en tryg og praktisk ramme om overdragelsen.

For at starte sagen skal Skøde Centret bruge oplysninger om jer, ejendommen og den ønskede overdragelse. Det omfatter normalt jeres navne, adresser, kontaktoplysninger, CPR-oplysninger til brug for dokumentudarbejdelse, ejendommens adresse og oplysninger om, hvilken ejerandel der skal overdrages.

Derudover skal I oplyse, om overdragelsen sker som gave, køb, gældsovertagelse eller en kombination. Hvis ægtefællen skal overtage en del af gælden, skal der bruges oplysninger om lån, bank og eventuelle realkreditforhold. Hvis der allerede er aftalt en bestemt overtagelsesdag, skal den også oplyses.

I behøver ikke at have alle detaljer klar, før I starter. Bestillingsformularen giver Skøde Centret det første grundlag, og hvis der mangler oplysninger, bliver I kontaktet. På den måde kan sagen sættes i gang, selvom enkelte praktiske forhold skal afklares bagefter.

Skøde Centret skal normalt bruge de dokumenter, der er relevante for ejendommen og overdragelsen. Det kan være oplysninger om nuværende skøde, låneforhold, bankkontakt, eventuel ægtepagt, tidligere aftaler om særeje eller dokumentation for den værdi, I ønsker at bruge som grundlag for overdragelsen.

I mange sager kan en del oplysninger hentes via offentlige registre og tingbogen, men dokumenter fra jer kan stadig være nødvendige. Hvis boligen er belånt, kan oplysninger fra banken eller realkreditinstituttet være relevante. Hvis der er særlige vilkår mellem jer, bør de oplyses, så overdragelsesaftalen kan beskrive dem korrekt.

Når I har startet sagen, får I besked om præcis, hvilke dokumenter der mangler. I skal derfor ikke gætte på forhånd. Skøde Centret gennemgår sagen og beder kun om de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at udarbejde skøde og overdragelsesaftale.

Ja, en ægtefælle kan som udgangspunkt godt komme med på skødet, selvom der er lån i boligen. Det kræver dog normalt, at bankens og realkreditinstituttets forhold bliver afklaret, før skødet tinglyses. Lån og pant følger ikke automatisk de samme vilkår som ejerandelen, og banken kan derfor skulle godkende ændringen.

Når en ægtefælle bliver medejer, ændres ejerskabet i tingbogen. Hvis der samtidig skal ske ændring af låneforholdene, for eksempel så ægtefællen også bliver meddebitor, kræver det bankens medvirken. Hvis lånet ikke ændres, skal det stadig vurderes, om banken skal acceptere, at der kommer en ny medejer på ejendommen.

Skøde Centret kan hjælpe med koordinering med banken som led i sagen. I mange tilfælde starter sagen med, at dokumenterne forberedes, mens bankens godkendelse indhentes sideløbende. Skødet sendes normalt først til tinglysning, når de nødvendige bankforhold er afklaret.

Banken skal ofte involveres, hvis der er lån, pant eller realkreditbelåning i ejendommen. Det skyldes, at banken har en økonomisk interesse i ejendommen, og at ændringer i ejerforholdet kan have betydning for låneaftalen. Om banken formelt skal godkende overdragelsen, afhænger af lånevilkår og den konkrete sag.

Hvis ægtefællen også skal overtage en del af gælden eller stå som meddebitor, skal banken normalt godkende det. Banken vurderer blandt andet økonomi, hæftelse og lånedokumenter. Hvis ægtefællen kun skal være medejer uden at overtage gæld, kan banken stadig skulle orienteres eller give samtykke, afhængigt af lånet og pantet.

Skøde Centret kan hjælpe med at koordinere processen, så dokumenterne passer sammen med bankens krav. Det gør det lettere at undgå forsinkelser, når skødet skal tinglyses, og når eventuelle låneændringer skal falde på plads.

Boliglånet ændres ikke automatisk, fordi ægtefællen kommer med på skødet. Skødet handler om ejerskab, mens lånet handler om gæld og hæftelse over for banken eller realkreditinstituttet. Det er derfor muligt, at ejerforholdet ændres, uden at låneaftalen ændres på samme måde.

Hvis ægtefællen skal overtage en del af gælden eller blive medansvarlig for lånet, kræver det normalt bankens godkendelse. Banken skal i så fald vurdere, om ægtefællen kan indtræde i lånet, og om lånedokumenterne skal ændres. Det kan også kræve nye underskrifter over for banken.

Overdragelsesaftalen bør beskrive, hvordan I har aftalt forholdet mellem ejerandel og gæld. En ægtefælle kan for eksempel blive medejer af 50 procent af boligen, mens gælden enten overtages helt, delvist eller slet ikke, alt efter hvad banken accepterer, og hvad I aftaler mellem jer.

Ja, det kan i nogle sager lade sig gøre, at en ægtefælle bliver medejer uden samtidig at overtage gæld over for banken. Ejerskab og gæld er to forskellige forhold. Skødet registrerer ejerandelen i tingbogen, mens låneaftalen bestemmer, hvem der hæfter for boliglånet.

Selvom ægtefællen ikke overtager gæld, kan banken stadig skulle involveres. Banken har pant i ejendommen og kan have vilkår i låneaftalen om ændringer i ejerforholdet. Derfor bør bankens stilling afklares, før skødet tinglyses, især hvis der er realkreditlån eller banklån med sikkerhed i boligen.

Overdragelsesaftalen bør beskrive, at ægtefællen bliver medejer uden at overtage gælden, hvis det er den løsning, I vælger. Den bør også beskrive, om overdragelsen sker som gave, betaling eller på anden måde. Skøde Centret kan udarbejde dokumenterne ud fra den model, der passer til jeres aftale og bankens afklaring.

En overdragelse mellem ægtefæller kan som udgangspunkt ske enten mod betaling, som gave, ved gældsovertagelse eller som en kombination. Den rigtige løsning afhænger af jeres økonomi, ejerandel, lån, bankens krav og den aftale, I ønsker at indgå mellem jer.

Hvis ægtefællen betaler for sin andel, bør overdragelsesaftalen beskrive købesummen, betalingsmåden og overtagelsesdagen. Hvis overdragelsen sker som gave, bør aftalen beskrive gaveelementet og den ejerandel, der gives. Hvis ægtefællen overtager gæld i stedet for at betale kontant, bør det også fremgå tydeligt.

Skøde Centret kan udarbejde skøde og overdragelsesaftale ud fra den model, I vælger. Særlige skattemæssige eller formueretlige forhold kan afhænge af den konkrete sag, især hvis der er særeje, ægtepagt eller større økonomiske forskelle mellem jer.

Værdien af den andel, der overdrages, fastsættes normalt ud fra ejendommens værdi og den ejerandel, ægtefællen skal overtage. Hvis ægtefællen for eksempel skal overtage 50 procent af boligen, tager man udgangspunkt i værdien af halvdelen af ejendommen.

Grundlaget kan i praksis være offentlig vurdering, en aftalt handelsværdi, en mæglervurdering eller en konkret købesum mellem jer. Hvilket grundlag der bør bruges, afhænger af sagen, og af om overdragelsen sker som gave, køb eller gældsovertagelse. Det kan også have betydning for beregning af tinglysningsafgift.

Skøde Centret gennemgår oplysningerne og hjælper med at bruge et grundlag, der passer til overdragelsen. Hvis værdiansættelsen har skattemæssige konsekvenser, kan der være behov for særskilt afklaring hos Skattestyrelsen eller en skatterådgiver. Selve skødepakken omfatter dokumenterne og tinglysningen, ikke bindende skatterådgivning.

Ja, I kan som udgangspunkt vælge en anden ejerfordeling end 50/50. En ægtefælle kan for eksempel overtage 10 procent, 25 procent, 40 procent eller en anden andel af ejendommen, hvis det passer bedre til jeres økonomiske aftale. Ejerandelen skal fremgå klart af skødet.

Den valgte ejerfordeling bør også beskrives i overdragelsesaftalen. Her kan det fremgå, hvorfor andelen overdrages, om der betales for den, om der overtages gæld, og hvilken overtagelsesdag der gælder. Aftalen giver jer et fælles skriftligt grundlag ved siden af registreringen i tingbogen.

Hvis der er lån i boligen, kan banken have betydning for, hvilken løsning der kan gennemføres. Banken kan for eksempel kræve, at låneforhold og ejerforhold hænger sammen på en bestemt måde. Skøde Centret kan udarbejde dokumenterne, når ejerfordelingen og bankens krav er afklaret.

Ja, det er muligt at overdrage 25 procent, 50 procent eller hele ejendommen mellem ægtefæller, hvis de øvrige forhold i sagen gør det muligt. Den ejerandel, der overdrages, skal angives i skødet, så tingbogen viser det korrekte ejerskab efter tinglysningen.

Hvis ægtefællen skal være medejer, er en overdragelse af 50 procent almindelig, fordi I derefter ejer boligen sammen med halvdelen hver. I kan dog vælge en anden fordeling, hvis det passer bedre. Hvis hele ejendommen overdrages, skifter ejerskabet fra den ene ægtefælle til den anden.

Overdragelsesaftalen bør beskrive, hvad der overdrages, og på hvilke vilkår. Det gælder især, hvis der er betaling, gave, gældsovertagelse eller særlige vilkår om overtagelsesdag. Skøde Centret udarbejder dokumenterne ud fra den ejerandel, I ønsker, og de oplysninger, der gælder for ejendommen.

Det afhænger af, hvordan overdragelsen er sammensat. I nogle sager bruges en aftalt købesum, i andre sager bruges en værdiansættelse af ejendommen, og i gaveoverdragelser kan den offentlige vurdering eller et andet relevant grundlag få betydning for afgiftsberegningen.

Skødet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for tinglysningen, herunder overdragelsessum eller afgiftsgrundlag. Overdragelsesaftalen kan beskrive mere detaljeret, hvordan værdien er fastsat, og om ægtefællen betaler kontant, overtager gæld eller modtager andelen som gave.

Skøde Centret hjælper med at afklare, hvilket grundlag der skal bruges i skødet i jeres konkrete sag. Hvis værdiansættelsen har skattemæssig betydning, eller hvis I ønsker bindende afklaring af skatteforhold, bør spørgsmålet afklares særskilt med Skattestyrelsen eller en skatterådgiver.

Når en ejerandel overdrages som gave mellem ægtefæller, skal der normalt stadig betales tinglysningsafgift til staten. Afgiften beregnes ud fra reglerne for tinglysning og det afgiftsgrundlag, der gælder for overdragelsen. Gave mellem ægtefæller fritager ikke automatisk for tinglysningsafgift.

I praksis afhænger beregningen af ejendommens værdi, den ejerandel der overdrages, og de oplysninger der skal bruges i skødet. Hvis ægtefællen for eksempel skal overtage halvdelen af ejendommen, vil afgiftsgrundlaget normalt tage udgangspunkt i den andel, der overdrages, ikke nødvendigvis hele ejendommen.

Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften som led i sagen, før skødet sendes til tinglysning. I får derfor oplyst beløbet, inden afgiften skal betales. Hvis der er usikkerhed om værdiansættelse eller særlige afgiftsforhold, bliver det afklaret som en del af sagsbehandlingen.

Hvis ægtefællen betaler for sin andel eller overtager gæld, kan det påvirke afgiftsgrundlaget for tinglysningen. Tinglysningsafgiften beregnes ud fra overdragelsens konkrete indhold, herunder værdien af den ejerandel, der overdrages, og om vederlaget består af kontant betaling, gældsovertagelse eller begge dele.

Gældsovertagelse betyder, at ægtefællen helt eller delvist overtager ansvaret for eksisterende lån. Det kræver normalt bankens godkendelse. I overdragelsesaftalen bør det beskrives, hvilken gæld der overtages, og hvordan det indgår i afregningen mellem jer. Skødet skal samtidig indeholde de nødvendige oplysninger til tinglysning.

Skøde Centret beregner den konkrete tinglysningsafgift, når oplysningerne om ejerandel, værdi, betaling og gæld er på plads. I får beløbet oplyst, før skødet anmeldes til Tinglysningsretten, så I ved, hvad der skal betales til staten.

Overdragelser som gave mellem ægtefæller er normalt ikke omfattet af gaveafgift på samme måde som gaver til andre familiemedlemmer. Det betyder, at en ægtefælle som udgangspunkt kan modtage en ejerandel som gave uden almindelig gaveafgift mellem ægtefæller.

Det ændrer ikke på, at der stadig normalt skal betales tinglysningsafgift til staten, når skødet tinglyses. Gaveafgift og tinglysningsafgift er to forskellige ting. Gaveafgift handler om beskatning af gaven, mens tinglysningsafgift handler om registrering af ejerskiftet i tingbogen.

Hvis der er særlige forhold, for eksempel særeje, ægtepagt, separation, nært forestående skilsmisse eller en mere kompleks økonomisk aftale, kan de skattemæssige forhold afhænge af den konkrete sag. Skøde Centret håndterer skøde, overdragelsesaftale og tinglysning, mens egentlige skattespørgsmål kan kræve særskilt vurdering.

Om overdragelsen skal indberettes til Skattestyrelsen, afhænger af den konkrete overdragelse og de skattemæssige forhold. Selve tinglysningen sker via Tinglysningsretten og tingbogen, men det er ikke det samme som en skattemæssig indberetning.

Ved almindelige overdragelser mellem ægtefæller uden gaveafgift vil der ofte ikke være samme type gaveindberetning som ved gaver til andre familiemedlemmer. Hvis overdragelsen derimod har særlige skattemæssige elementer, for eksempel ved særeje, blandede formueforhold eller usædvanlig værdiansættelse, kan der være behov for nærmere afklaring.

Skøde Centret sørger for dokumenterne og den tinglysningsmæssige behandling af skødet. Hvis I har brug for sikkerhed for den skattemæssige behandling, kan I kontakte Skattestyrelsen eller en skatterådgiver. Skøde Centret kan hjælpe med, at dokumenterne beskriver overdragelsen klart, så grundlaget er tydeligt.

Ja, skødet underskrives normalt digitalt med MitID, fordi tinglysning i Danmark foregår digitalt. Når skødet er klar til underskrift, får I instruktioner om, hvordan I underskriver. Underskriften bruges til at bekræfte overdragelsen, før skødet kan sendes til Tinglysningsretten.

Begge ægtefæller skal normalt underskrive skødet, fordi den nuværende ejer overdrager en ejerandel, og den nye medejer accepterer at blive ejer. Hvis der er bank eller realkreditinstitut involveret, kan der også være dokumenter, som banken skal underskrive eller godkende.

Hvis en af jer ikke har MitID, kan sagen stadig i nogle tilfælde løses på anden måde, men det kræver særskilt håndtering. Skøde Centret kan forklare mulighederne, når I oplyser, hvem der mangler MitID, og om personen opholder sig i Danmark eller udlandet.

Skødet skal normalt underskrives af både den ægtefælle, der overdrager ejerandelen, og den ægtefælle, der bliver medejer. Den nuværende ejer bekræfter overdragelsen, og den nye ejer accepterer at få ejerandelen tinglyst. Underskriften sker normalt digitalt med MitID.

Overdragelsesaftalen bør også underskrives af begge ægtefæller. Den beskriver jeres indbyrdes aftale og kan blandt andet indeholde ejerandel, overtagelsesdag, betaling, gave, gældsovertagelse og eventuelle andre vilkår. Aftalen er jeres dokumentation for, hvad der blev aftalt mellem jer.

Hvis banken skal godkende overdragelsen, eller hvis der skal ske ændringer i lån eller pant, kan banken også skulle underskrive eller godkende relevante dokumenter. Skøde Centret guider jer gennem underskriftsprocessen og fortæller, hvem der skal underskrive hvad.

Ja, sagen kan normalt klares online uden fysisk møde. Bestilling, dokumentudarbejdelse, godkendelse, underskrift og tinglysning kan håndteres digitalt. Det gør processen enkel, også hvis I har travlt eller bor langt fra Skøde Centrets kontor.

I sender oplysninger og eventuelle dokumenter pr. e-mail eller via de anviste digitale kanaler. Skøde Centret udarbejder skøde og overdragelsesaftale og sender dokumenterne til jeres gennemgang. Spørgsmål kan afklares via telefon eller e-mail undervejs.

Når dokumenterne er klar, underskriver I normalt med MitID. Herefter sørger Skøde Centret for at sende skødet til digital tinglysning. Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation. Hele forløbet kan derfor gennemføres uden fremmøde, medmindre der er særlige forhold i sagen.

Ægtefællen er officielt medejer, når skødet er tinglyst, og ejerandelen er registreret i tingbogen. Det er tinglysningen, der gør ændringen synlig og offentlig i ejendommens ejerregistrering. Underskrift af dokumenterne er derfor ikke i sig selv nok til, at ændringen fremgår af tingbogen.

Processen er typisk sådan, at I først godkender og underskriver skøde og overdragelsesaftale. Derefter sender Skøde Centret skødet til Tinglysningsretten. Når Tinglysningsretten har behandlet og tinglyst skødet, fremgår ægtefællens ejerandel af tingbogen.

Overtagelsesdagen i overdragelsesaftalen kan være en anden dato end den dato, hvor skødet bliver tinglyst. Overtagelsesdagen regulerer jeres indbyrdes aftale, mens tinglysningen registrerer ejerskiftet offentligt. Skøde Centret sender dokumentation, når skødet er tinglyst.

Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation for tinglysningen. Dokumentationen viser, at ændringen er registreret i tingbogen, og at ægtefællen nu står som ejer eller medejer med den aftalte ejerandel. Den tinglyste version af skødet er den centrale dokumentation for ejerskiftet.

I modtager også den endelige overdragelsesaftale, som dokumenterer vilkårene mellem jer. Den kan være relevant, hvis der senere opstår spørgsmål om betaling, gave, gældsovertagelse, overtagelsesdag eller ejerfordeling. Skødet og overdragelsesaftalen supplerer hinanden og bør gemmes sammen.

Skøde Centret sender normalt dokumenterne digitalt, når sagen er afsluttet. Hvis der senere bliver brug for dokumentationen, for eksempel i forbindelse med banken, skat, salg af boligen eller ændring af ejerforhold, kan de tinglyste dokumenter og aftalen bruges som grundlag.

Hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål eller afviser skødet, gennemgår Skøde Centret årsagen og hjælper med at rette eller supplere anmeldelsen. En afvisning eller et spørgsmål betyder ikke nødvendigvis, at sagen ikke kan gennemføres. Det kan skyldes manglende oplysning, behov for præcisering eller et forhold, der skal godkendes.

Tinglysningsretten kan for eksempel efterspørge dokumentation, præcisering af afgiftsgrundlag, samtykke fra en rettighedshaver eller rettelse af oplysninger i anmeldelsen. Hvis banken, et realkreditinstitut eller andre rettigheder i tingbogen har betydning, kan de også skulle inddrages.

Skøde Centrets pakke omfatter tinglysningsekspeditionen, og det betyder, at sagen følges, indtil skødet er behandlet. Hvis der er behov for, at I underskriver igen eller sender supplerende oplysninger, får I besked om, hvad der skal gøres.

Et skøde med anmærkning betyder, at skødet er tinglyst, men at Tinglysningsretten har registreret et forhold, som ikke er endeligt afklaret i forhold til tingbogen. Det kan for eksempel være et eksisterende pant, en rettighed, et samtykke eller et forhold, der kræver yderligere ekspedition.

Anmærkningen betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællen ikke er blevet medejer. Den betyder, at der står en bemærkning på tinglysningen, som kan have betydning for den videre håndtering. I nogle sager er anmærkninger forventelige, mens de i andre sager skal fjernes ved efterfølgende dokumentation eller bankekspedition.

Skøde Centret gennemgår anmærkningen og forklarer, hvad den betyder i jeres sag. Hvis der skal gøres noget for at få anmærkningen slettet eller afklaret, får I besked om næste skridt. Ofte vil banken eller realkreditinstituttet skulle medvirke, hvis anmærkningen handler om pant eller lån.

Ja, Skøde Centret kan hjælpe med koordinering med banken som en del af sagen. Det kan være relevant, hvis der er lån i ejendommen, hvis ægtefællen skal overtage gæld, hvis banken skal godkende ændringen, eller hvis der er pant, som skal håndteres i forbindelse med tinglysningen.

Banken har ofte oplysninger, som skal bruges, før skødet kan tinglyses korrekt. Det kan være oplysninger om lån, restgæld, hæftelse, bankens krav til samtykke eller eventuelle dokumenter, der skal underskrives. Skøde Centret kan hjælpe med at få processen til at hænge sammen, så skøde, overdragelsesaftale og bankens ekspedition passer sammen.

I skal normalt selv have dialog med banken om jeres økonomi og lånegodkendelse, fordi banken træffer beslutning ud fra jeres økonomiske forhold. Skøde Centret kan derimod hjælpe med den tinglysningsmæssige og dokumentmæssige koordinering.

Banken bør involveres tidligt, hvis der er lån, realkreditlån, ejerpantebrev eller anden sikkerhed i ejendommen. Når ejerforholdet ændres, kan det få betydning for bankens sikkerhed og lånedokumenter. Derfor er det ofte en fordel at få bankens stilling afklaret, før skødet sendes til tinglysning.

Hvis ægtefællen skal overtage en del af gælden eller indtræde som meddebitor, skal banken normalt godkende det, inden ændringen kan gennemføres. Banken kan også have krav til, hvordan overdragelsesaftalen beskriver gælden, og hvornår skødet må tinglyses.

I kan godt starte sagen hos Skøde Centret, mens banken arbejder med sin godkendelse. Skøde Centret kan forberede dokumenterne og tilpasse dem efter bankens krav, når de foreligger. Selve tinglysningen bør normalt afvente, at bankens nødvendige godkendelser er på plads.

Ja, I kan som udgangspunkt starte sagen, selvom banken ikke er helt klar endnu. Skøde Centret kan begynde med at indhente oplysninger, gennemgå ejendommen og udarbejde udkast til skøde og overdragelsesaftale. Det kan spare tid, fordi dokumenterne kan være næsten klar, når bankens afklaring kommer.

Hvis banken skal godkende gældsovertagelse, ændring af låntager eller samtykke til ejerændringen, skal den del dog normalt være på plads, før skødet sendes til tinglysning. Ellers kan sagen risikere at blive forsinket eller kræve ekstra ekspedition.

Skøde Centret kan tilrettelægge processen, så sagen ikke står stille unødigt. I får besked om, hvilke oplysninger der mangler fra banken, og hvornår skødet kan sendes videre. Hvis banken senere kræver ændringer, kan dokumenterne justeres, før de underskrives endeligt.

Der skal ikke altid laves en refusionsopgørelse mellem ægtefæller, men det kan være relevant i nogle sager. En refusionsopgørelse bruges til at afregne udgifter og indtægter omkring overtagelsesdagen, for eksempel ejendomsskat, forsikring, fællesudgifter, renter eller andre boligudgifter.

Mellem ægtefæller vælger mange en mere enkel løsning, fordi økonomien ofte allerede er fælles. Hvis I derimod har særskilt økonomi, forskellig ejerandel, særeje eller en konkret afregning mellem jer, kan en opgørelse give klarhed. Det kan også være relevant, hvis den ene har betalt større udgifter før overdragelsen.

Overdragelsesaftalen kan beskrive, om der skal ske refusion, eller om I ikke ønsker en særskilt afregning. Skøde Centret kan indarbejde den løsning, I vælger, i aftalen, så det fremgår, hvordan udgifter omkring overtagelsesdagen skal håndteres.

Når ægtefællen bliver medejer, kan der være praktiske forhold, der skal opdateres efter tinglysningen. Det kan for eksempel være husforsikring, ejendomsskat, ejerforening, grundejerforening, fællesudgifter eller betalingsaftaler. Om noget skal ændres, afhænger af ejendommen og de eksisterende aftaler.

Selve tinglysningen ændrer ejerregistreringen i tingbogen, men den ændrer ikke automatisk alle private aftaler og betalinger. Hvis boligen er en ejerlejlighed, kan ejerforeningen skulle have besked om ejerændringen. Hvis der er forsikring, kan forsikringsselskabet skulle opdatere policen, så begge ejere fremgår korrekt.

Skøde Centret håndterer skøde, overdragelsesaftale og tinglysning. Efter tinglysningen bør I selv gennemgå de praktiske aftaler omkring boligen og kontakte relevante parter. Den tinglyste dokumentation kan bruges som grundlag, hvis nogen beder om bevis for ændringen.

Ja, overdragelsesaftalen kan indeholde vilkår om overtagelsesdag og økonomisk afregning mellem jer. Overtagelsesdagen er den dato, hvor den nye ejerandel økonomisk og praktisk skal anses for overtaget mellem jer. Den kan være sammenfaldende med underskrift eller tinglysning, men behøver ikke altid være det.

Økonomisk afregning kan for eksempel handle om betaling for ejerandelen, overtagelse af gæld, refusion af udgifter, betaling af tinglysningsafgift eller fordeling af boligudgifter. Hvis den ene ægtefælle har betalt bestemte udgifter alene, kan I aftale, om det skal udlignes eller ikke.

Skødet skal primært bruges til tinglysning, mens overdragelsesaftalen er det rette sted at beskrive de detaljerede vilkår. Skøde Centret kan indarbejde jeres aftalte vilkår i overdragelsesaftalen, så der er klar dokumentation for, hvordan overdragelsen skal gennemføres mellem jer.

Overdragelsesaftalen bør beskrive betaling og økonomisk afregning, hvis det har betydning for jeres aftale. Det kan for eksempel være, om ægtefællen betaler kontant for sin ejerandel, overtager en del af gælden, får andelen som gave eller kompenserer den anden ægtefælle på en anden måde.

Aftalen behøver ikke beskrive alle historiske betalinger, hvis de ikke skal have betydning for overdragelsen. Hvis den ene ægtefælle derimod tidligere har betalt udbetaling, afdrag, renovering eller andre større udgifter, og det skal indgå i jeres økonomiske aftale, bør det formuleres tydeligt.

Skøde Centret kan hjælpe med at omsætte jeres aftale til en klar overdragelsesaftale. Det gør det lettere at se, hvad der er aftalt, hvis der senere opstår spørgsmål om ejerandel, gæld eller økonomisk udligning mellem jer.

Hvis ægtefællen får sin ejerandel som gave, vil gaveelementet normalt kunne beskrives i overdragelsesaftalen. I mange sager er en særskilt gaveaftale derfor ikke nødvendig ved siden af overdragelsesaftalen, fordi aftalen allerede kan dokumentere, at overdragelsen sker helt eller delvist som gave.

Overdragelsesaftalen bør beskrive den ejerandel, der gives, værdien af andelen, overtagelsesdagen og eventuelle vilkår. Hvis der samtidig overtages gæld eller betales et beløb, bør gaveelementet og betalingsdelen adskilles, så aftalen viser, hvordan overdragelsen er sammensat.

Hvis der er særlige formueforhold, særeje, ægtepagt eller skattemæssige spørgsmål, kan der være behov for særskilt vurdering. Skøde Centret kan udarbejde skøde og overdragelsesaftale, så gaveoverdragelsen er klart beskrevet som en del af skødesagen.

Hvis boligen er særeje, eller der allerede findes en ægtepagt, skal det afklares, før ægtefællen kommer med på skødet. Særeje kan have betydning for, om ejendommen kan overdrages frit, hvordan ejerandelen skal behandles mellem jer, og om der samtidig bør ændres i ægtepagten.

Et ægtefælleskøde ændrer ejerregistreringen i tingbogen, men det ændrer ikke automatisk alle formueordninger mellem ægtefæller. Hvis boligen er gjort til særeje i en ægtepagt, kan en ny overdragelse kræve, at I samtidig forholder jer til, om den nye ejerandel også skal være særeje eller delingsformue.

Skøde Centret skal have oplyst, hvis der findes ægtepagt eller særeje. I almindelige sager kan dokumenterne tilpasses oplysningerne. Hvis forholdet er komplekst, eller hvis ægtepagten skal ændres, kan der være behov for særskilt rådgivning om formueordningen.

Ja, ægtefællen kan som udgangspunkt godt komme med på skødet, selvom boligen er belånt med realkreditlån. Realkreditlånet betyder dog, at realkreditinstituttet og ofte banken skal involveres, fordi der ligger pant i ejendommen, og ændringen af ejerforholdet kan have betydning for lånet.

Hvis ægtefællen også skal overtage en del af lånet eller indtræde som debitor, kræver det normalt realkreditinstituttets eller bankens godkendelse. Hvis lånet ikke skal ændres, kan der stadig være krav om samtykke eller afklaring, før skødet tinglyses.

Skøde Centret kan hjælpe med at koordinere skødeprocessen med banken, så dokumenterne passer til den løsning, der kan godkendes. I skal dog normalt selv gennem bankens økonomiske kreditvurdering, hvis ægtefællen skal hæfte for lånet.

Pant, ejerpantebrev og servitutter fremgår normalt af tingbogen og skal tages med i vurderingen af skødesagen. De forsvinder ikke automatisk, fordi en ægtefælle kommer med på skødet. De eksisterende rettigheder bliver som udgangspunkt stående, medmindre der foretages særskilte ændringer.

Pant og ejerpantebreve handler typisk om sikkerhed for lån. Hvis ejerforholdet ændres, kan banken eller en anden panthaver skulle give samtykke eller medvirke. Servitutter kan for eksempel handle om brugsrettigheder, byggeregler eller andre begrænsninger på ejendommen. De påvirker normalt ikke selve muligheden for at overdrage en ejerandel, men de følger ejendommen.

Skøde Centret gennemgår tingbogen som led i sagen og vurderer, om der er rettigheder, der skal håndteres. Hvis der kræves bankmedvirken eller yderligere dokumentation, får I besked, før skødet sendes til tinglysning.

Ja, en ægtefælle kan som udgangspunkt komme med på skødet på et sommerhus på samme måde som ved en helårsbolig. Der skal udarbejdes skøde, og ejerændringen skal tinglyses i tingbogen. Overdragelsesaftalen bør beskrive ejerandel, overtagelsesdag, betaling, gave eller gældsovertagelse.

Hvis sommerhuset er belånt, skal banken eller realkreditinstituttet ofte involveres. Hvis der er særlige servitutter, samejeforhold, udlejningsaftaler eller begrænsninger på ejendommen, bør de også afklares. Sommerhuse kan have praktiske forhold, der adskiller sig fra helårsboliger, men selve skødeprocessen minder ofte om andre ejendomsoverdragelser.

Skøde Centret kan hjælpe med ægtefælleskøde på sommerhus, når ejendommens oplysninger og jeres ønskede ejerfordeling er kendt. Hvis ejendommen har særlige forhold, bliver de vurderet som en del af sagsbehandlingen.

Ja, en ægtefælle kan som udgangspunkt komme med på skødet på en ejerlejlighed. Ejerlejligheder er fast ejendom, og ændring af ejerforholdet sker derfor ved skøde og tinglysning i tingbogen. Den nye ejerandel skal fremgå af skødet.

Ud over selve tinglysningen kan der være praktiske forhold med ejerforeningen. Ejerforeningen kan skulle orienteres om den nye medejer, og fællesudgifter eller kontaktoplysninger kan skulle opdateres. Hvis ejerlejligheden er belånt, skal banken eller realkreditinstituttet ofte involveres på samme måde som ved andre ejerboliger.

Overdragelsesaftalen kan beskrive ejerandel, overtagelsesdag, betaling, gave, gældsovertagelse og eventuel afregning mellem jer. Skøde Centret udarbejder både overdragelsesaftale og skøde og sørger for, at skødet sendes korrekt til tinglysning.

Nej, et ægtefælleskøde bruges normalt ikke til andelsboliger. En andelsbolig er ikke fast ejendom på samme måde som en ejerbolig, et sommerhus eller en ejerlejlighed. Man ejer en andel i en forening og har brugsret til boligen, og ændringer håndteres derfor ikke via almindeligt skøde i tingbogen.

Hvis en ægtefælle skal med på en andelsbolig, skal ændringen normalt håndteres gennem andelsboligforeningen, foreningens vedtægter og eventuelle dokumenter om overdragelse af andel. Banken kan også skulle involveres, hvis der er lån med sikkerhed i andelen.

Skøde Centrets ægtefælleskødepakke er lavet til fast ejendom, hvor ejerændringen skal tinglyses. Hvis I har en andelsbolig, bør I kontakte andelsboligforeningen og eventuelt banken for at få oplyst, hvilken proces der gælder for netop jeres forening.

Ja, pakken kan som udgangspunkt bruges, hvis den ene ægtefælle ejer boligen fra før ægteskabet, og den anden nu skal med på skødet. Det er en almindelig situation, hvor ejerskabet ønskes ændret, så boligen bliver helt eller delvist fælles.

Der skal tages stilling til, hvilken ejerandel der skal overdrages, og om overdragelsen sker som gave, betaling, gældsovertagelse eller en kombination. Hvis boligen er købt før ægteskabet, kan der også være spørgsmål om, hvem der har betalt udbetaling, afdrag eller forbedringer, hvis det skal have betydning for jeres aftale.

Skøde Centret udarbejder overdragelsesaftale og skøde ud fra jeres ønskede løsning. Hvis der er særeje, ægtepagt eller særlige skattemæssige forhold, bør det oplyses fra start, så sagen kan vurderes korrekt.

Ja, pakken kan bruges, hvis I allerede har købt boligen, men kun den ene ægtefælle blev registreret på skødet. Den anden ægtefælle kan som udgangspunkt tilføjes senere ved, at der udarbejdes et nyt skøde for den ejerandel, der skal overdrages.

Overdragelsen skal beskrives korrekt, selvom I måske hele tiden har betragtet boligen som fælles. Tingbogen viser det juridiske ejerskab, og hvis kun den ene står på skødet, er det den registrering, der skal ændres. Overdragelsesaftalen kan beskrive baggrunden og de vilkår, I aftaler.

Hvis der er lån i boligen, skal banken ofte involveres, især hvis ægtefællen også skal indtræde i gælden. Skøde Centret kan hjælpe med at få dokumenterne udarbejdet og tinglyst, så ejerregistreringen fremover svarer til den ejerfordeling, I ønsker.

Hvis I endnu ikke er gift, er der ikke tale om et ægtefælleskøde i egentlig forstand. Overdragelsen kan stadig være mulig, men den skal behandles som en overdragelse mellem ugifte par eller samlevende, og der kan gælde andre forhold for skat, gave, afgift og dokumenter.

Hvis I ønsker, at overdragelsen først skal ske efter vielsen, kan sagen tilrettelægges efter det. Det kan for eksempel være relevant, hvis overdragelsen skal ske mellem ægtefæller og ikke mellem ugifte. Overtagelsesdato, underskrift og tinglysning bør i så fald planlægges, så de passer med vielsen.

Skøde Centret kan hjælpe med at vurdere, om sagen skal startes som et ægtefælleskøde eller en anden type skøde. I bør oplyse vielsesdatoen og den ønskede overtagelsesdag, når I starter sagen, så dokumenterne bliver udarbejdet på det rigtige grundlag.

Et skøde kan normalt ikke gøre en tidligere ejerregistrering i tingbogen om med tilbagevirkende kraft på en måde, så tingbogen har vist noget andet i fortiden. Tinglysningen registrerer ejerskiftet fra det tidspunkt, hvor skødet bliver tinglyst, mens overdragelsesaftalen kan angive en aftalt overtagelsesdag mellem jer.

I kan derfor i nogle sager aftale en overtagelsesdag, der ligger før selve tinglysningsdatoen. Det kan have betydning for jeres indbyrdes økonomiske afregning, for eksempel udgifter, renter eller betalinger. Det ændrer dog ikke på, hvornår ejerændringen bliver offentligt registreret i tingbogen.

Hvis I ønsker en tidligere overtagelsesdato, skal det beskrives klart i overdragelsesaftalen. Skøde Centret kan hjælpe med at formulere aftalen, så forskellen mellem overtagelsesdag og tinglysningsdato fremgår korrekt.

Ja, I kan som udgangspunkt vælge en bestemt overtagelsesdato i overdragelsesaftalen. Overtagelsesdatoen er den dato, hvor ejerandelen økonomisk og praktisk overgår mellem jer. Den kan være relevant for betaling, gæld, refusion, forsikring og fordeling af udgifter.

Overtagelsesdatoen behøver ikke altid være den samme som tinglysningsdatoen. Tinglysningsdatoen er den dato, hvor ejerændringen bliver registreret i tingbogen. Overtagelsesdatoen er derimod en del af jeres indbyrdes aftale. Begge datoer kan derfor have betydning, men på hver sin måde.

Skøde Centret kan indsætte den ønskede overtagelsesdato i overdragelsesaftalen, hvis den passer med sagens øvrige forhold. Hvis banken skal involveres, kan bankens tidsplan dog få betydning for, hvornår overdragelsen praktisk kan gennemføres.

Hvis skødet er underskrevet, men endnu ikke tinglyst, kan det i nogle sager nå at blive ændret eller stoppet, hvis begge parter er enige. Det afhænger af, hvor langt sagen er kommet, og om skødet allerede er sendt til Tinglysningsretten. Kontakt Skøde Centret hurtigst muligt, hvis noget skal ændres.

Når skødet er tinglyst, er ejerændringen registreret i tingbogen. Hvis I derefter ønsker at ændre ejerfordelingen igen, kræver det normalt et nyt skøde og en ny tinglysning. Der kan også komme ny tinglysningsafgift, fordi tingbogen skal ændres igen.

Overdragelsesaftalen bør gennemgås grundigt, før I underskriver. Skøde Centret sender dokumenterne til godkendelse, så I kan kontrollere ejerandel, overtagelsesdag, betaling, gave og gældsovertagelse, før sagen går videre til underskrift og tinglysning.

Hvis der er fejl i det tinglyste skøde, skal fejlen først identificeres. Der kan være tale om en skrivefejl, forkert ejerandel, forkert navn, forkert overdragelsessum eller et andet forhold. Nogle fejl kan rettes ved en berigtigelse, mens andre kan kræve nyt dokument eller ny tinglysning.

Kontakt Skøde Centret, så snart I opdager fejlen. Skøde Centret gennemgår det tinglyste skøde, overdragelsesaftalen og tinglysningssagen for at vurdere, hvordan fejlen bedst rettes. Hvis fejlen skyldes oplysninger, der skal dokumenteres over for Tinglysningsretten, kan der være behov for supplerende bilag eller nye underskrifter.

Den rigtige løsning afhænger af fejlens karakter. Mindre tekniske fejl kan ofte håndteres mere enkelt end fejl, der ændrer selve overdragelsen. Skøde Centret hjælper med den tinglysningsmæssige håndtering, så registreringen i tingbogen bliver korrekt.

Ja, det er muligt selv at oprette et skøde på tinglysning.dk, hvis I har de nødvendige oplysninger og kender processen. Digital tinglysning er tilgængelig online, og private kan i nogle tilfælde selv anmelde dokumenter. Det kræver dog, at skødet udfyldes korrekt, og at afgift, ejerandel og eventuelle rettigheder håndteres rigtigt.

Udfordringen er, at et skøde kun registrerer ejerændringen. Det løser ikke automatisk behovet for en overdragelsesaftale mellem jer. Aftalen bør beskrive betaling, gave, gældsovertagelse, overtagelsesdag og andre vilkår. Hvis banken skal involveres, skal dokumenterne også passe med bankens krav.

Skøde Centrets pakke er lavet til jer, der ønsker en samlet løsning uden selv at stå med skødeskrivning, afgiftsberegning, dokumentformulering og tinglysning. I får både skøde, overdragelsesaftale og håndtering af tinglysningsekspeditionen i samme forløb.

Et skøde er dokumentet, der bruges til at registrere ejerskabet i tingbogen. Når en ægtefælle skal med på skødet, er det skødet, der fortæller Tinglysningsretten, hvilken ejerandel der skal registreres på den nye medejer. Skødet er derfor det offentlige registreringsdokument.

En overdragelsesaftale er aftalen mellem jer. Den beskriver vilkårene for overdragelsen, for eksempel ejerandel, betaling, gave, gældsovertagelse, overtagelsesdag og økonomisk afregning. Den er mere detaljeret end skødet og bruges som jeres indbyrdes dokumentation.

En købsaftale bruges typisk ved almindeligt køb og salg af ejendom mellem køber og sælger. Ved overdragelse mellem ægtefæller bruger man ofte en overdragelsesaftale i stedet, fordi overdragelsen kan ske som gave, køb, gældsovertagelse eller en kombination. Skøde Centrets pakke indeholder både skøde og overdragelsesaftale.

Et ægtefælleskøde bruges typisk, når ægtefæller stadig er gift, og den ene ægtefælle skal gøres til medejer af en bolig, eller ejerforholdet mellem ægtefæller skal ændres. Formålet er ofte at skabe fælles ejerskab eller ændre ejerandel under ægteskabet.

Et skilsmisseskøde bruges normalt, når en ejendom skal overdrages i forbindelse med separation eller skilsmisse. Her er formålet ofte, at den ene ægtefælle overtager den andens ejerandel, så kun den ene står som ejer efter bodeling eller aftale om boligen.

Dokumenterne kan ligne hinanden, fordi begge handler om tinglysning af ejerændring. Vilkårene er dog forskellige, fordi skilsmissesager ofte hænger sammen med bodeling, gæld, bankgodkendelse og afregning mellem parterne. Skøde Centret bruger den skødetype, der passer til jeres situation.

Hvis sagen ikke kan gennemføres, betaler I ikke Skøde Centrets salær for pakken. Det kan for eksempel være relevant, hvis banken ikke godkender den nødvendige ændring, hvis der mangler et nødvendigt samtykke, eller hvis der viser sig et forhold i tingbogen, som forhindrer overdragelsen.

Skøde Centret gennemgår sagen og forsøger at afklare, om der findes en praktisk løsning. Det kan være ved at justere ejerandel, ændre tidspunkt, afvente banken eller indhente supplerende dokumentation. Hvis overdragelsen ikke kan gennemføres på det foreliggende grundlag, får I besked om årsagen.

Tinglysningsafgift til staten betales normalt først i forbindelse med tinglysningen. Hvis sagen stoppes, før skødet sendes til tinglysning, bliver der normalt ikke betalt tinglysningsafgift. Hvis der er særlige udlæg eller eksterne omkostninger, afhænger håndteringen af den konkrete sag.

Den faste pris på 4.950 kr. inkl. moms dækker Skøde Centrets sagsbehandling ved ægtefælleskøde. Det omfatter udarbejdelse af skøde, udarbejdelse af overdragelsesaftale, gennemgang af oplysninger og håndtering af tinglysningsekspeditionen. I får dermed en samlet løsning for det formelle papirarbejde.

Prisen omfatter også den almindelige kontakt undervejs i sagen, herunder afklaring af de oplysninger, der skal bruges for at udarbejde dokumenterne. Skøde Centret hjælper desuden med koordinering med banken, når det er relevant for skødesagen.

Tinglysningsafgift til staten er ikke inkluderet i den faste pris og betales separat. Bankens egne gebyrer, låneomlægning, vurdering, særskilt skatterådgivning, ændring af ægtepagt eller andre ydelser uden for skødepakken er heller ikke inkluderet, medmindre det er særskilt aftalt.

Når Skøde Centret har modtaget de nødvendige oplysninger, udarbejdes udkast til skøde og overdragelsesaftale normalt hurtigt. I mange sager kan udkast sendes til jer den næste hverdag efter, at sagen er fuldt oplyst. Leveringstiden afhænger især af, om alle oplysninger er modtaget fra start.

Hvis der mangler oplysninger om ejerandel, lån, bank, værdi, overtagelsesdag eller særlige vilkår, kan udkastet først færdiggøres, når de forhold er afklaret. Hvis banken skal godkende gældsovertagelse eller ændring i lånet, kan dokumenterne eventuelt udarbejdes som udkast, mens bankens endelige godkendelse afventes.

I modtager dokumenterne til gennemgang, før de underskrives. Det giver jer mulighed for at kontrollere oplysningerne og stille spørgsmål. Skøde Centret retter dokumenterne til, hvis der er behov for justeringer, før sagen sendes videre til underskrift og tinglysning.

Når dokumenterne er klar til underskrift, skal I først gennemgå skøde og overdragelsesaftale. I bør kontrollere navne, ejendommens adresse, ejerandel, overtagelsesdato, betaling, gave, gældsovertagelse og eventuelle særlige vilkår. Hvis noget ikke stemmer, kontakter I Skøde Centret, før I underskriver.

Når dokumenterne er godkendt, underskriver I efter de instruktioner, I modtager. Skødet underskrives normalt digitalt med MitID. Overdragelsesaftalen underskrives også af begge ægtefæller, så jeres indbyrdes aftale er dokumenteret. Hvis banken skal medvirke, kan der være yderligere dokumenter eller godkendelser.

Efter underskrift sørger Skøde Centret for den videre tinglysningsekspedition. I skal samtidig betale Skøde Centrets salær og tinglysningsafgiften til staten efter de betalingsoplysninger, I modtager. Når skødet er tinglyst, får I dokumentation for registreringen.

Nej, begge ægtefæller behøver normalt ikke at være fysisk i Danmark for at underskrive, hvis I kan underskrive digitalt med MitID. Skødesagen kan som udgangspunkt håndteres online, og underskrift kan ske digitalt, uanset hvor I opholder jer.

Hvis en af jer bor eller opholder sig i udlandet, kan det dog have praktisk betydning. Personen skal kunne tilgå MitID og gennemføre den digitale underskrift. Hvis MitID ikke kan bruges, kan der være behov for en alternativ underskriftsform, for eksempel fuldmagt eller dokumentation, der opfylder Tinglysningsrettens krav.

Skøde Centret kan hjælpe med at afklare den praktiske løsning, hvis en af jer er i udlandet. Oplys det allerede ved opstart af sagen, så dokumenter, underskrift og tidsplan kan tilrettelægges korrekt.

Hvis en af jer ikke har MitID, skal underskriften håndteres på en anden måde end den almindelige digitale underskrift. Det kan ofte lade sig gøre, men det kræver særskilt planlægning, fordi tinglysning i Danmark som udgangspunkt er digital.

Den konkrete løsning afhænger af, hvem der mangler MitID, om personen bor i Danmark eller udlandet, og hvilken rolle personen har i skødet. Der kan være behov for fuldmagt, særlig dokumentation eller anden legitimation, som kan accepteres i tinglysningssystemet. Hvis banken er involveret, kan banken også have egne krav.

Kontakt Skøde Centret med oplysningerne, før dokumenterne gøres klar til underskrift. Så kan underskriftsprocessen tilpasses fra start. Det mindsker risikoen for, at sagen går i stå, når skødet skal tinglyses.

Ja, Skøde Centret kan som udgangspunkt hjælpe, hvis en af jer bor i udlandet. Mange skødesager kan klares digitalt via e-mail, telefon og MitID, så fysisk fremmøde i Danmark er normalt ikke nødvendigt. Det afgørende er, om personen i udlandet kan underskrive korrekt.

Hvis personen har MitID og kan bruge det, er processen ofte enkel. Hvis personen ikke har MitID, kan der være behov for en anden løsning, for eksempel fuldmagt eller særlige underskriftsdokumenter. Kravene afhænger af Tinglysningsrettens regler og den konkrete situation.

Hvis der er udenlandsk adresse, udenlandsk legitimation eller særlige bankforhold, bør det oplyses fra start. Skøde Centret kan derefter vurdere, hvordan sagen bedst tilrettelægges, så skøde, overdragelsesaftale og underskrift kan håndteres korrekt.

Skøde Centret gemmer som udgangspunkt sagen og dokumenterne i 10 år. Det betyder, at der er mulighed for at finde sagsmaterialet frem igen, hvis I senere får brug for dokumentation for skøde, overdragelsesaftale eller tinglysning.

De dokumenter, I selv modtager, bør også gemmes privat. Det gælder især den tinglyste version af skødet og den underskrevne overdragelsesaftale. Dokumenterne kan senere være relevante ved salg, ændring af ejerforhold, bankkontakt, skattemæssige spørgsmål eller afklaring af jeres indbyrdes aftale.

Når sagen er afsluttet, sender Skøde Centret den relevante dokumentation til jer digitalt. Hvis I senere har brug for kopi af materialet, kan I kontakte Skøde Centret med oplysninger om sagen, så dokumenterne kan findes frem efter de gældende opbevaringsrutiner.