En fremtidsfuldmagt kan give dig større indflydelse end et værgemål, fordi du på forhånd vælger, hvem der skal repræsentere dig, og hvad personen må gøre. Den er dog ikke altid den rette eller tilstrækkelige løsning. Den skal oprettes, mens du forstår betydningen, og et værgemål kan senere blive nødvendigt, hvis fuldmagten mangler, er for snæver eller ikke beskytter dine interesser.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
En fremtidsfuldmagt kan give dig større indflydelse end et værgemål, fordi du på forhånd vælger repræsentant, opgaver og kontrol. Den er ikke altid tilstrækkelig; et værgemål kan stadig være nødvendigt, hvis fuldmagten mangler, ikke dækker behovet eller ikke beskytter dine interesser.
- Fuldmagten skal oprettes, mens du forstår betydningen, og sættes senere i kraft af Familieretshuset.
- Du kan vælge én eller flere repræsentanter, deres opgaver og et eventuelt privat tilsyn.
- En aktiv fremtidsfuldmagt og et almindeligt værgemål fjerner ikke automatisk din egen retlige handleevne.
- Kontrollen med en fremtidsfuldmægtig og en værge er forskelligt indrettet.
- Et afgrænset værgemål kan i visse tilfælde eksistere sammen med en fremtidsfuldmagt, når de ikke dækker de samme forhold.
Hvad bestemmer du selv med en fremtidsfuldmagt?
Den væsentligste fordel ved en fremtidsfuldmagt er, at du træffer en række valg, før et behov for hjælp opstår. Du kan udpege én eller flere personer og bestemme, om fuldmagten skal omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Omfanget kan være bredt eller begrænset til bestemte opgaver.
Du kan blandt andet tage stilling til, hvem der skal være fremtidsfuldmægtig, om flere personer skal have forskellige opgaver, og om der skal være en anden person klar, hvis den først valgte ikke kan varetage hvervet. Du kan også indsætte konkrete instrukser og vælge en privat tilsynsperson. Valgene skal beskrives tilstrækkeligt præcist, så det senere er muligt at afgøre, hvilke rettigheder fremtidsfuldmagten giver.
Ved et værgemål kan den berørte person eller familien foreslå en værge, men det er Familieretshuset eller retten, der beskikker værgen og fastlægger værgemålets omfang. Hvis der ikke er en egnet person i familien eller netværket, eller hvis der er uenighed, kan der beskikkes en fast værge. Forskellen ligger derfor ikke kun i, hvem der hjælper. Med en fremtidsfuldmagt har du også på forhånd kunnet definere hjælperens mandat.
Hvornår træder hjælpen faktisk i kraft?
En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er i stand til at handle fornuftsmæssigt og forstå dens betydning. Som udgangspunkt registreres den digitalt og vedkendes for en notar, men den kan ikke bruges med det samme. Først når du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv kan varetage de omfattede forhold, kan Familieretshuset sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Afgørelsen bygger blandt andet på en lægeerklæring og på, om betingelserne er opfyldt.
Det skaber et vigtigt skel i planlægningen: Du kan oprette fremtidsfuldmagten i god tid, men den ligger uvirksom, indtil et dokumenteret behov opstår. Hvis du først har mistet evnen til at forstå og oprette fuldmagten, kan en pårørende ikke oprette den på dine vegne. Så må behovet vurderes efter de ordninger, der er til rådighed på det tidspunkt, herunder eventuelt værgemål. Processen og betingelserne er nærmere beskrevet i Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Mister du retten til selv at bestemme?
Nej, ikke alene fordi en fremtidsfuldmagt bliver sat i kraft. Du kan fortsat selv indgå aftaler og træffe beslutninger, hvis du konkret er i stand til det. Den fremtidsfuldmægtige får ret til at repræsentere dig inden for fuldmagtens rammer, men får ikke ret til at tvinge dig eller tilsidesætte en beslutning, du selv gyldigt kan træffe.
Et almindeligt værgemål fratager heller ikke automatisk personen den retlige handleevne. Efter værgemålslovens § 8 skal et værgemål være så lidt indgribende som muligt og må ikke omfatte mere end nødvendigt. Det kan derfor begrænses til bestemte økonomiske eller personlige forhold.
Kun retten kan efter værgemålslovens § 6 fratage en person den økonomiske retlige handleevne, og det kræver, at en sådan beskyttelse er nødvendig for at hindre væsentlig økonomisk skade eller udnyttelse. Den mulighed findes ikke i en fremtidsfuldmagt. Hvis den afgørende risiko netop er, at personen fortsat indgår skadelige økonomiske aftaler, kan værgemål derfor løse et beskyttelsesbehov, som en fremtidsfuldmagt ikke kan.
Hvordan adskiller kontrollen af hjælperen sig?
En fremtidsfuldmægtig skal handle i din interesse, følge fuldmagtens instrukser og kunne dokumentere sine dispositioner. Personen må ikke repræsentere dig i en sag, hvor vedkommende har en modstående interesse. Familieretshuset fører et hvilende tilsyn: Myndigheden kontrollerer ikke løbende enhver disposition, men kan indlede en tilsynssag, kræve oplysninger og gribe ind, hvis der er grund til det.
Du kan supplere det offentlige tilsyn ved i fuldmagten at udpege en privat tilsynsperson og beskrive dennes opgaver. Tilsynet kan for eksempel få ret til at kræve regnskab eller godkende bestemte dispositioner, hvis det er fastsat tydeligt. Valget bør afspejle opgavernes karakter, relationerne mellem de involverede og risikoen for interessekonflikter. Læs mere om tilsyn med en fremtidsfuldmagt.
En værge er underlagt den kontrol, der følger af værgemålsreglerne. Ved økonomiske værgemål kan det blandt andet indebære regnskab og krav om godkendelse af visse dispositioner. Det giver en mere fast offentlig kontrol, men også mindre mulighed for selv at tilrettelægge kontrollen. Hvilke pligter der konkret gælder, afhænger af værgemålets indhold. Familieretshusets vejledning om værgemål beskriver ordningens former og afgrænsning.
Hvornår er værgemål stadig nødvendigt?
Et værgemål kan være nødvendigt, hvis der ikke er oprettet en gyldig fremtidsfuldmagt, eller hvis den ikke dækker det aktuelle behov. Det kan også blive relevant, hvis den udpegede person ikke kan eller bør varetage opgaven, hvis en interessekonflikt spærrer for en konkret disposition, eller hvis der er behov for at begrænse den økonomiske retlige handleevne.
De to ordninger kan ikke uden videre bruges parallelt til de samme opgaver. Efter fremtidsfuldmagtslovens § 24 ophører en fremtidsfuldmagt som udgangspunkt, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål. Den kan dog fortsætte, når værgemålet angår forhold, som fuldmagten ikke omfatter, eller forhold, som den fremtidsfuldmægtige ikke kan varetage.
Illustrativt eksempel: En fremtidsfuldmagt omfatter kun økonomiske forhold. Senere opstår et afgrænset behov for værgemål om et personligt forhold, som fuldmagten ikke dækker. De to ordninger kan da have hvert sit område. Hvis værgemålet derimod vedrører de samme økonomiske opgaver, skal samspillet afklares efter reglerne om ophør. Og hvis den fremtidsfuldmægtige selv er modpart i en handel, kan vedkommende ikke bruge fuldmagten til at repræsentere fuldmagtsgiveren i netop den handel.
Hvilke spørgsmål bør du afklare først?
En sammenligning giver først et brugbart svar, når den tager udgangspunkt i det konkrete behov. Disse spørgsmål afklarer de vigtigste skel:
- Er personen stadig i stand til at forstå og oprette en fremtidsfuldmagt?
- Hvilke økonomiske og personlige opgaver skal en repræsentant kunne varetage?
- Hvem kan udføre opgaverne, og hvor kan der opstå interessekonflikter eller behov for en stedfortræder?
- Er et privat tilsyn tilstrækkeligt, eller taler beskyttelsesbehovet for den mere faste kontrol under et værgemål?
- Hvis der allerede findes en fremtidsfuldmagt, er den sat i kraft, og dækker den præcis det aktuelle behov?
Fremtidsfuldmagten har sin klare fordel som et planlagt og individuelt mandat. Værgemålet har sin styrke, når hjælpen først skal etableres efter behovets opståen, når en eksisterende fuldmagt ikke rækker, eller når der er brug for et indgreb, som kun værgemålsreglerne giver mulighed for. Det rigtige spor afhænger derfor af tidspunktet, opgaverne, den mulige repræsentant og det nødvendige beskyttelsesniveau.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger, kontrolleret den 16. juli 2026:
- Lov om fremtidsfuldmagter og den senere ændring af myndighedsnavnet til Familieretshuset.
- Værgemålsloven med senere ændringer, herunder reglerne om mindst mulig indgriben, beskikkelse og tilsyn.
- Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter fra september 2025.
- Familieretshusets aktuelle vejledninger om fremtidsfuldmagter og værgemål.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: