Du bør vælge en fremtidsfuldmægtig, som du har varig tillid til, og som både vil og kan løse opgaven, hvis behovet opstår. Det rigtige valg handler samtidig om mere end personen: Du skal beslutte, om én person skal være primær, om flere skal dele opgaven, og hvem der kan træde til som reserve.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Vælg en fremtidsfuldmægtig ud fra både tillid, evner og den rolle, personen skal have, hvis fuldmagten senere sættes i kraft. Overvej samtidig flere sideordnede personer eller en subsidiær reserve, så sygdom eller en interessekonflikt ikke efterlader opgaven uden en egnet person.
- Personen skal opfylde lovens krav på ikraftsættelsestidspunktet.
- Kandidaten bør kende opgaverne og frivilligt acceptere ansvaret.
- Flere personer kan handle hver for sig, sammen eller på hvert sit område.
- En subsidiær fremtidsfuldmægtig kan træde til, når den primære er forhindret.
- Roller, dokumentation og eventuelt tilsyn bør beskrives klart og genovervejes ved livsændringer.
Hvem kan være din fremtidsfuldmægtig?
Du kan som udgangspunkt udpege den person, du ønsker. Personen behøver ikke være din ægtefælle eller dit barn. På det tidspunkt, hvor fuldmagten sættes i kraft, må personen dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. De grænser følger af fremtidsfuldmagtslovens § 7.
Lovens minimumskrav fortæller ikke, om personen passer til netop din opgave. En ægtefælle kan være et naturligt valg, men relationen gør ikke automatisk personen praktisk egnet eller fri for interessekonflikter. Det samme gælder et voksent barn, en anden slægtning eller en nær ven. Hvis du overvejer en ægtefælle som fremtidsfuldmægtig, bør du derfor vurdere rollen lige så konkret som ved enhver anden kandidat.
Hvilken opgave skal personen kunne løse?
Start med de forhold, fuldmagten skal omfatte. Økonomiske opgaver kan blandt andet indebære bankforretninger, kontrakter, lån eller salg af fast ejendom. Personlige opgaver kan indebære kontakt med myndigheder, adgang til helbredsoplysninger og beslutninger om pleje og omsorg inden for fuldmagtens rammer. Dit valg kan derfor afhænge af, om én person kan håndtere begge områder, eller om opgaverne bør fordeles.
Drøft hvervet med kandidaten, før du skriver navnet ind. Personen skal kende omfanget, være villig til at handle i din interesse og kunne følge de ønsker, du fastsætter. Justitsministeriet peger også på tidshorisonten: Fuldmagten kan først blive aktuel mange år senere, så alder, helbred, afstand og ændringer i jeres relation kan få praktisk betydning. Det er hensyn, ikke faste lovkrav.
Brug disse spørgsmål som en konkret prøve:
- Har du tillid til, at personen vil respektere dine ønsker, også når familien er uenig?
- Kan personen håndtere de dokumenter og følsomme oplysninger, som følger med opgaven?
- Har personen tid og praktisk mulighed for at følge sager til dørs?
- Kan personen forklare og dokumentere sine dispositioner over for andre?
- Passer personens kompetencer til det, fremtidsfuldmagten skal omfatte?
Hvornår bør du vælge flere personer?
Du kan vælge flere sideordnede fremtidsfuldmægtige. De kan få ret til at handle hver for sig, skulle handle sammen eller få hvert sit område. Hvis du ikke skriver andet, bliver flere fuldmægtige behandlet som sideordnede, og lovens udgangspunkt er, at de kan handle hver for sig.
Valget påvirker både tempo og kontrol. Krav om fælles handling kan give flere øjne på store beslutninger, men en uenighed kan stoppe dispositionen. Hvis de primære fuldmægtige selv beder Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft, skal de desuden indgive anmodningen sammen. Omvendt kan en klar områdeopdeling give én person ansvar for økonomi og en anden for personlige forhold.
Beskriv derfor samarbejdsformen præcist. Siden om flere fremtidsfuldmægtige uddyber forskellen mellem de mulige ordninger.
Hvorfor kan en reserve være lige så vigtig?
En subsidiær fremtidsfuldmægtig er en reserve, som først får beføjelser, når den primære er forhindret. Det kan skyldes sygdom, dødsfald, at personen ikke længere ønsker hvervet, eller at personen er afskåret fra at handle i en konkret sag. Reserven skal være registreret og beskrevet som subsidiær; et familiemedlem overtager ikke automatisk rollen.
Interessekonflikter bør indgå i dit valg fra begyndelsen. Efter fremtidsfuldmagtslovens § 13 må en fremtidsfuldmægtig ikke indgå aftaler med sig selv på dine vegne eller bruge fuldmagten, hvor jeres interesser kan være modstridende. Fælles ejerskab med en ægtefælle er ikke i sig selv altid en konflikt, men aftalens vilkår og parternes roller kan ændre vurderingen.
Illustrativt eksempel: Du vælger din ægtefælle som primær og et voksent barn som subsidiær fremtidsfuldmægtig. Ægtefællen kan varetage de daglige forhold. Hvis ægtefællen senere bliver syg eller er forhindret af en konkret interessekonflikt, kan barnet træde til inden for den rolle, du har beskrevet. Hvis du i stedet gør begge sideordnede, får de begge beføjelser ved ikraftsættelsen, og deres adgang til at handle afhænger af den valgte samarbejdsform.
Hvilket ansvar siger personen ja til?
Når fuldmagten er sat i kraft, skal fremtidsfuldmægtigen følge dine anvisninger og handle i din interesse. Personen skal så vidt muligt inddrage dig og din ægtefælle eller samlever, før fuldmagten bruges i vigtigere forhold. Dispositionerne skal kunne dokumenteres.
Ved økonomiske forhold skal fremtidsfuldmægtigen som udgangspunkt holde dine midler adskilt fra sine egne. Loven har en undtagelse for ægtefæller og faste samlevere, men dokumentationspligten består. Personen må heller ikke indgå aftaler med sig selv på dine vegne eller bruge fuldmagten, hvor jeres interesser kan være modstridende.
De pligter gør åbenhed og orden til reelle udvælgelseskriterier. Hvis du ønsker mere kontrol end Familieretshusets hvilende kontrol, kan du beskrive et privat tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Tilsynspersonen skal også være villig og i stand til at udføre rollen, når behovet opstår.
Hvordan træffer du valget i praksis?
Gør beslutningen konkret, før du opretter fuldmagten:
- Afgræns, om fuldmagten skal omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele.
- Skriv de vigtigste beslutninger ned, som personen kan komme til at håndtere.
- Tal med hver kandidat om ansvar, dokumentation, tidsforbrug og følsomme oplysninger.
- Vælg, om én person skal være primær, om flere skal være sideordnede, og om du vil have en subsidiær reserve.
- Test ordningen mod sygdom, uenighed og mulige interessekonflikter. Beskriv derefter roller og samarbejdsform entydigt.
- Gennemgå valget igen, hvis relationer, helbred eller praktiske muligheder ændrer sig. Du kan ændre en fremtidsfuldmagt, så længe de juridiske betingelser er opfyldt.
Et stærkt valg er derfor ikke nødvendigvis den nærmeste person eller den med mest økonomisk viden. Det er den person eller kombination af personer, hvis tillid, evner, tilgængelighed og juridiske roller passer til de forhold, du ønsker varetaget.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle officielle vejledninger:
- Lov om fremtidsfuldmagter på Retsinformation.
- Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter fra september 2025.
- Borger.dk og Familieretshusets officielle information om fremtidsfuldmagter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: