Ja, du kan vælge flere fuldmægtige i en fremtidsfuldmagt. Det afgørende er ikke antallet alene, men om de skal være sideordnede eller subsidiære, fordi det valg påvirker samarbejdet, ikraftsættelsen og risikoen for, at ordningen går i stå.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Ja, en fremtidsfuldmagt kan have flere fuldmægtige. Det afgørende er, om de skal være sideordnede eller subsidiære, fordi det valg påvirker både samarbejdet, ikraftsættelsen og hvor robust ordningen er, hvis en person falder fra.
- Du kan udpege flere primære fuldmægtige eller en primær fuldmægtig med en eller flere reserver.
- Hvis du ikke skriver andet, kan sideordnede fuldmægtige som udgangspunkt handle hver for sig.
- Flere primære fuldmægtige skal sammen ansøge Familieretshuset om ikraftsættelse og underskrive ansøgningen.
- Uklare gaveklausuler og bestemmelser om brug af MitID eller NemID kan føre til, at dele af fuldmagten ikke sættes i kraft.
- Du bør vælge struktur ud fra samarbejde, reservebehov og hvor klart rollerne kan beskrives i teksten.
Hvad er det korte svar?
Lov om fremtidsfuldmagter giver dig mulighed for at udpege en eller flere fremtidsfuldmægtige. Du er derfor ikke låst til kun én person, hvis du vil fordele ansvaret eller have en reserve klar.
Det praktiske svar afhænger dog af, hvordan du bygger ordningen op. To eller flere personer kan være en styrke, hvis rollerne er tydelige. Uden klare rammer kan den samme løsning skabe tvivl om, hvem der må gøre hvad, og hvornår en reserve faktisk må tage over.
Hvad er forskellen på sideordnede og subsidiære fuldmægtige?
Sideordnede fuldmægtige er flere primære personer, som træder i funktion samtidig, når fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft. Du kan bestemme, om de skal handle sammen, om de kan handle hver for sig, eller om de skal have hvert sit område.
Subsidiære fuldmægtige er derimod reservepersoner. De skal først træde til, hvis en primær fuldmægtig ikke kan eller vil fortsætte. Det gør forskellen vigtig: sideordnede handler parallelt, mens subsidiære handler i stedet for en anden.
Hvornår giver sideordnede fuldmægtige mening?
En sideordnet løsning kan være fornuftig, hvis du ønsker, at flere personer skal dele ansvaret fra starten. Det kan for eksempel passe, hvis én person kender din økonomi godt, mens en anden er tættere på de personlige forhold, eller hvis du ønsker et indbygget kontrolspor mellem to betroede personer.
Du bør samtidig tænke på samarbejdet. En sideordnet løsning virker bedst, når de valgte personer kan arbejde loyalt sammen, reagere hurtigt og respektere den samme ramme. Hvis du allerede nu kan se risiko for uenighed, er antallet i sig selv ikke en fordel.
Hvornår er en subsidiær løsning mere robust?
En subsidiær løsning er ofte stærkere, hvis du først og fremmest vil sikre kontinuitet. Her vælger du én primær fuldmægtig og én eller flere reserver, som kan tage over, hvis den første falder fra, bliver syg, ikke ønsker opgaven eller senere ikke kan bruges.
Det er især nyttigt, hvis du vil undgå, at en ren fællesløsning går i stå. En reserve skaber en klar rækkefølge. Du undgår dermed, at flere personer skal være aktive på samme tid, medmindre du faktisk ønsker det.
Skal flere fuldmægtige handle sammen eller hver for sig?
Hvis du vælger flere sideordnede fuldmægtige, kan du selv forme samarbejdet. Du kan lade dem handle i forening om bestemte dispositioner, lade dem varetage hvert deres område eller give dem adgang til at handle hver for sig.
Her er præcision vigtig. Justitsministeriets vejledning beskriver, at sideordnede fuldmægtige som udgangspunkt kan handle hver for sig i alle forhold, hvis du ikke skriver noget andet. Hvis du derfor ønsker fælles underskrift ved for eksempel større økonomiske dispositioner, bør det stå klart i teksten.
Hvad betyder valget, når fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft?
Valget mellem sideordnet og subsidiær ændrer ikke kun den daglige drift. Det ændrer også vejen til ikraftsættelse. Familieretshuset oplyser, at hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de sammen ansøge om at få fremtidsfuldmagten sat i kraft, og alle primære fuldmægtige skal underskrive ansøgningen fysisk.
Det gør strukturvalget til mere end et spørgsmål om tillid. En sideordnet model kræver også praktisk koordinering på det tidspunkt, hvor ordningen for alvor skal bruges. En subsidiær reserve behøver derimod ikke være med i ansøgningen, hvis reservepersonen endnu ikke er trådt i funktion.
Hvem kan du vælge, og hvornår kan en person ikke bruges?
Du kan i udgangspunktet vælge den eller de personer, du har særlig tillid til. Det afgørende er derfor mindre, om personen er ægtefælle, barn, søskende eller en anden nær relation, og mere om personen kan bære opgaven, samarbejde med andre og være til stede, når behovet opstår.
Der er også faste grænser. En fremtidsfuldmægtig kan ikke bruges ved ikraftsættelsen, hvis personen ikke er myndig, er under værgemål eller selv har en fremtidsfuldmagt, der allerede er sat i kraft. Når du vælger en fremtidsfuldmægtig, bør du derfor ikke kun se på relationen, men også på om personen realistisk kan fungere senere.
Hvilke formuleringer bør stå klart i teksten?
Hvis flere personer skal indgå, bør fremtidsfuldmagten svare tydeligt på fire spørgsmål:
- Hvem er primære, og hvem er subsidiære?
- Skal sideordnede fuldmægtige handle sammen, hver for sig eller på hvert sit område?
- Hvilke økonomiske og personlige forhold omfatter hver persons rolle?
- Hvad skal der ske, hvis en person trækker sig eller ikke længere kan bruges?
Det er også her, du bør være varsom med specialklausuler. Uklare bestemmelser om gaver, digital signatur eller snitfladen mellem flere personers kompetencer kan give problemer senere. Hvis du vil dykke ned i indholdet, kan du læse mere om hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde.
Hvad kan Familieretshuset afvise eller kun sætte delvist i kraft?
Familieretshuset vurderer ikke bare, om der findes en fremtidsfuldmagt. Myndigheden vurderer også, om den er gyldigt oprettet, om helbredstilstanden begrunder ikraftsættelse, og om der er forhold, som gør det betænkeligt at sætte hele eller dele af ordningen i kraft.
Familieretshusets vejledning fremhæver især to typer problemer: bestemmelser om brug af fuldmagtsgivers MitID eller NemID og gaveklausuler, som ikke er præcise nok. Den del af teksten kan derfor blive afvist, selv om resten af fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft. Det samme gælder, hvis der opstår tvivl om en fremtidsfuldmægtigs evne til at varetage opgaven forsvarligt.
Hvordan opretter du en fremtidsfuldmagt med flere fuldmægtige?
Selve oprettelsen følger den samme hovedproces, uanset om du vælger én eller flere personer. Forskellen er, at du skal tænke rollefordeling igennem, før teksten låses.
- Vælg de personer, du vil have som primære og eventuelt subsidiære fuldmægtige.
- Beskriv tydeligt, om de skal handle sammen, hver for sig eller inden for hvert sit område.
- Opret fremtidsfuldmagten digitalt og vedkend den derefter for notar efter den proces, som Danmarks Domstole beskriver.
- Gem oplysningerne, så de valgte personer ved, hvordan ordningen er bygget op, hvis den en dag skal bruges.
- Hvis behovet opstår senere, skal fremtidsfuldmagten sættes i kraft gennem Familieretshuset. Du kan læse mere om, hvornår og hvordan den træder i kraft.
Hvilke udgifter og praktiske byrder bør du regne med?
Flere fuldmægtige gør ikke i sig selv ordningen dyrere som juridisk model, men der kan stadig være praktiske udgifter. Ved oprettelsen er der notarleddet. Hvis fremtidsfuldmagten senere skal sættes i kraft, oplyser Familieretshuset, at ansøgningen kræver gebyr og lægeerklæring.
Den største byrde er dog ofte koordinering. Jo flere primære personer du vælger, desto større er behovet for klar kommunikation, fælles underskrifter ved ikraftsættelse og en tekst, der ikke efterlader tvivl om kompetencefordelingen.
Hvordan kan valget se ud i praksis?
Illustrativt eksempel: Du vil gerne have begge dine voksne børn ind i ordningen. Hvis de udpeges som sideordnede fuldmægtige, kan du bestemme, at de skal være fælles om salg af bolig og større økonomiske dispositioner, men at de hver for sig må håndtere daglige forhold.
Hvis du i stedet ønsker mindst mulig risiko for stop i processen, kan du gøre det ene barn primært og det andet subsidiært. Så er der kun én aktiv fuldmægtig ad gangen, men du har stadig en reserve, hvis den første ikke kan fortsætte. Ingen af løsningerne er generelt bedst. Det afhænger af, om dit vigtigste hensyn er delt kontrol eller driftsikkerhed.
Hvad bør du kontrollere, når ordningen er oprettet?
Du bør gennemgå ordningen igen, hvis relationerne ændrer sig, hvis en valgt person bliver syg, flytter langt væk, mister din tillid eller ikke længere passer til opgaven. I flerpersoners ordninger er det særligt vigtigt at kontrollere, om reservekæden stadig virker, og om teksten stadig svarer til din aktuelle familiesituation.
Når fremtidsfuldmagten en dag bliver sat i kraft, bliver den tinglyst i Personbogen. På det tidspunkt bør du kontrollere, at den rigtige struktur faktisk kan dokumenteres udadtil, og at de personer, du valgte, også er dem, som reelt kan handle på dine vegne. Hvis du er i tvivl om selve oprettelsen, kan du læse mere om, hvordan man opretter en fremtidsfuldmagt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om lovregler, oprettelse og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
- Retsinformation: Lov om fremtidsfuldmagter.
- Borger.dk: officiel oversigt over fremtidsfuldmagter, herunder flere fuldmægtige.
- Familieretshuset: krav og proces ved ikraftsættelse.
- Justitsministeriets vejledning: sideordnede og subsidiære fuldmægtige.
- Danmarks Domstole: notarprocessen ved oprettelse.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: