En fremtidsfuldmagt kan give en fremtidsfuldmægtig en vigtig rolle, når en plejebolig bliver aktuel. Fuldmægtigen bestemmer dog ikke alene, om du skal flytte. Fuldmagten skal være sat i kraft og dække det relevante personlige forhold, mens dit eget samtykke eller din modstand og kommunens myndighedsproces afgør, hvilket spor der kan bruges.
Der er især forskel på tre situationer: Du kan selv give et informeret samtykke, du kan ikke give samtykke, men modsætter dig heller ikke flytningen, eller du protesterer mod at flytte. Den forskel ændrer både fremtidsfuldmægtigens og myndighedernes rolle.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En fremtidsfuldmagt kan give fuldmægtigen en vigtig rolle ved flytning til plejehjem, men fuldmægtigen bestemmer ikke alene og kan ikke tilsidesætte din modstand. Dit samtykke, fuldmagtens indhold og kommunens myndighedsproces afgør, hvem der kan handle.
- Fuldmagten skal være sat i kraft og dække den konkrete personlige beslutning.
- Kan du selv give et informeret samtykke, er det dig, der siger ja eller nej.
- Kan du ikke samtykke, men protesterer heller ikke, kan kommunen i visse tilfælde træffe afgørelse med fuldmægtigens godkendelse.
- Ved modstand gælder en særskilt myndighedsproces, som fuldmægtigen ikke kan erstatte.
- Lejeaftale og dispositioner over den tidligere bolig kræver dækkende økonomiske beføjelser.
Hvilken rolle har fremtidsfuldmægtigen?
Fremtidsfuldmægtigen kan først bruge fuldmagten, når Familieretshuset har sat fremtidsfuldmagten i kraft. Afgørelsen registreres i Personbogen, så fuldmægtigen kan dokumentere sin ret til at handle inden for fuldmagtens grænser.
Dækker teksten personlige forhold og kontakten med offentlige myndigheder, kan fuldmægtigen blandt andet søge om et botilbud, give kommunen relevante oplysninger, modtage en afgørelse og klage inden for det beskrevne område. Fuldmagten giver derimod ikke i sig selv ret til en plejebolig. Kommunen vurderer behovet og træffer afgørelse om tilbuddet efter de regler, der gælder for den konkrete situation.
Fremtidsfuldmægtigen skal følge eventuelle anvisninger i dokumentet, varetage dine interesser og så vidt muligt inddrage dig, før en vigtig beslutning træffes. En bred formulering er derfor ikke en tilladelse til at se bort fra dine aktuelle ønsker.
Hvem bestemmer, når du kan give samtykke?
Kan du forstå, hvad en flytning indebærer, og tage stilling på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, er det dig, der beslutter, om du vil flytte. En ikraftsat fremtidsfuldmagt fratager dig ikke denne selvbestemmelse, og fuldmægtigen kan ikke erstatte dit gyldige ja eller nej med sin egen vurdering.
Et samtykke skal være reelt og informeret. Tavshed eller passivitet er ikke i sig selv et samtykke. Kommunen må derfor afklare både din evne til at forstå beslutningen og din faktiske holdning til den konkrete bolig. Et nej i ord eller handling skal holdes adskilt fra den situation, hvor du ikke kan samtykke, men heller ikke gør modstand.
Hvad hvis du ikke kan samtykke?
Hvis du ikke kan give et informeret samtykke, men ikke modsætter dig flytningen, kan kommunen i en snævert afgrænset situation bruge servicelovens § 136 f. Sporet er rettet mod personer, hvis betydelige og varige funktionsnedsættelse følger af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Det kan eksempelvis være relevant ved visse forløb med demens og fremtidsfuldmagt.
Kommunen skal blandt andet vurdere, at flytningen er nødvendig for, at personen kan få den nødvendige hjælp, og at det konkrete botilbud samlet set er det mest hensigtsmæssige af hensyn til omsorg og pleje. En fremtidsfuldmægtig kan godkende kommunens indstilling, hvis en ikraftsat fuldmagt omfatter netop denne personlige beslutning.
Godkender fremtidsfuldmægtigen ikke indstillingen, skal kommunen sende sagen til Familieretshuset. Et afslag fra fuldmægtigen afslutter derfor ikke nødvendigvis myndighedsprocessen, men det betyder, at kommunen ikke selv kan gennemføre afgørelsen efter dette forenklede spor.
Hvad gælder, hvis du modsætter dig flytningen?
En fremtidsfuldmægtig kan ikke flytte dig på plejehjem mod din vilje. Hvis du aktivt modsætter dig flytningen, kan kommunen ikke behandle sagen efter reglen for personer, der ikke protesterer. En eventuel flytning uden samtykke følger i stedet det særskilte spor i servicelovens § 129.
Her skal kommunen først undersøge, om den nødvendige hjælp kan gennemføres med din frivillige medvirken og med mindre indgribende løsninger. Hvis kommunen mener, at de strenge betingelser for flytning uden samtykke er opfyldt, sender den en indstilling med sagens oplysninger til Familieretshuset, som som udgangspunkt træffer afgørelsen.
Fremtidsfuldmægtigen kan bidrage med oplysninger, sikre at dine ønsker bliver belyst og repræsentere dig inden for fuldmagten. Fuldmægtigen kan ikke gøre en tydelig protest til et samtykke eller selv træffe den myndighedsafgørelse, som loven lægger hos kommunen eller Familieretshuset.
Skal fuldmagten også dække økonomi?
Beslutningen om at søge en plejebolig hører til de personlige forhold. At indgå lejekontrakten for boligen er derimod en økonomisk disposition. Det betyder, at en fuldmagt, som kun dækker personlige forhold, kan være tilstrækkelig til dele af kommuneforløbet uden nødvendigvis at give adgang til at underskrive lejeaftalen.
Den praktiske flytning kan også kræve opsigelse af en eksisterende bolig, betalinger eller eventuelt salg eller udlejning af fast ejendom. Sådanne handlinger kræver, at de økonomiske beføjelser fremgår af fuldmagtens ordlyd. Derfor bør personlige og økonomiske forhold vurderes hver for sig, også når de indgår i samme flytteforløb. Du kan læse mere om en fremtidsfuldmagt med økonomiske og personlige forhold.
Hvis det nødvendige område ikke er dækket, kan man ikke udvide fuldmagten efter behov, når fuldmagtsgiveren ikke længere kan oprette eller ændre den. Et afgrænset værgemål i stedet for fremtidsfuldmagt kan da være relevant for den del, der mangler, men det kræver en særskilt myndighedsvurdering.
Hvad bør du kontrollere før en flytning?
Før nogen underskriver dokumenter eller opsiger en bolig, bør følgende punkter være afklaret:
- Er fremtidsfuldmagten sat i kraft, og kan registreringen dokumenteres?
- Dækker ordlyden personlige forhold, myndighedskontakt og valg af botilbud?
- Dækker den økonomiske del lejeaftale, betalinger og eventuelle dispositioner over den nuværende bolig?
- Kan personen selv give et informeret samtykke, undlader personen at protestere, eller er der reel modstand?
- Har kommunen truffet eller forberedt en konkret afgørelse og forklaret, hvilket retligt spor den bruger?
Punkterne hænger sammen, men de kan ikke erstatte hinanden. En dækkende fuldmagt løser ikke spørgsmålet om samtykke, og kommunens visitation udvider ikke fuldmægtigens økonomiske beføjelser. Den adskillelse er det centrale kontrolpunkt, før flytningen gennemføres.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende lovgivning og aktuelle myndighedsvejledninger om fremtidsfuldmagter og flytning uden samtykke. Kilderne er kontrolleret den 16. juli 2026.
- Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter, september 2025, om personlige forhold, økonomiske dispositioner og selvbestemmelse.
- Familieretshuset om flytning uden samtykke efter serviceloven, herunder forskellen på manglende samtykke og modstand.
- Lov om fremtidsfuldmagter, lov nr. 618 af 8. juni 2016 med senere ændringer.
- Serviceloven, lovbekendtgørelse nr. 641 af 1. juli 2026.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: