Selve registreringen sker som hovedregel ikke hos Familieretshuset. Du opretter normalt fremtidsfuldmagten i Fremtidsfuldmagtregistret og bekræfter den hos en notar, mens Familieretshuset især bliver relevant ved fritagelse fra Digital Post eller senere ikraftsættelse.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
En fremtidsfuldmagt registreres som hovedregel ikke hos Familieretshuset, men i Fremtidsfuldmagtregistret og derefter hos notaren. Familieretshuset bliver især relevant, hvis du er fritaget for Digital Post, eller når fuldmagten senere skal sættes i kraft.
- Gyldig oprettelse kræver normalt digital registrering med MitID og efterfølgende bekræftelse hos notaren.
- Hvis du er fritaget for Digital Post, kan Familieretshuset hjælpe med at registrere en papirbaseret fremtidsfuldmagt.
- En registreret fremtidsfuldmagt ligger uvirksom, indtil du eller fuldmægtigene søger om ikraftsættelse.
- Ved ikraftsættelse kræver Familieretshuset som hovedregel ansøgningsblanket, lægeerklæring og gebyr.
- Du bør skelne mellem Fremtidsfuldmagtregistret, notaren, Familieretshuset og eventuel senere tinglysning i Personbogen.
Hvad betyder titlen egentlig?
Hvis du læser titlen bogstaveligt, kan den let give indtryk af, at Familieretshuset er første stop for alle. Det er ikke hovedreglen. Efter lov om fremtidsfuldmagter bliver en fremtidsfuldmagt gyldig ved at blive oprettet skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregistret og vedkendt for en notar.
Familieretshuset bliver derfor normalt ikke den myndighed, der registrerer din fremtidsfuldmagt fra start. Myndigheden bliver især relevant, hvis du er fritaget for Digital Post og skal bruge papirsporet, eller hvis fuldmagten senere skal sættes i kraft.
Hvor registrerer du den normalt?
Hvis du ikke er fritaget for Digital Post, registrerer du fremtidsfuldmagten digitalt i Fremtidsfuldmagtregistret. Du skriver indholdet og underskriver med MitID via tinglysning.dk, sådan som Borger.dk beskriver.
Det næste trin er ikke Familieretshuset, men notaren i byretten. Hvis du vil have det digitale spor forklaret mere detaljeret, kan du læse om registrering i Fremtidsfuldmagtregistret.
Hvad skal du tage stilling til før du opretter den?
Før du registrerer noget, bør du have besluttet, hvem der skal være fremtidsfuldmægtig, om der skal være en subsidiær fuldmægtig, og om fuldmagten skal omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Du bør også tænke over, om fuldmægtigen skal kunne handle alene eller sammen med andre.
Jo mere præcist du afgrænser indholdet, desto lettere bliver det senere at bruge fuldmagten over for bank, myndigheder og andre. Hvis du vil arbejde mere systematisk med selve indholdet, kan du læse hvad en fremtidsfuldmagt bør indeholde.
Hvad sker der hos notaren?
Når du har underskrevet digitalt, skal du møde personligt op hos notaren og bekræfte fremtidsfuldmagten. Borger.dk angiver, at dette skal ske senest 6 måneder efter oprettelsen i registret. Hvis du overskrider den frist, kan du ikke regne med, at det første digitale trin kan stå alene.
Hos notaren er pointen ikke at få juridisk rådgivning om indholdet, men at bekræfte, at fuldmagten er dit eget valg, og at du vedkender dig den. Hvis du vil forstå det trin nærmere, kan du læse om fremtidsfuldmagt hos notar.
Hvad hvis du er fritaget for Digital Post?
Her kommer Familieretshuset ind i selve oprettelsesforløbet. Familieretshuset oplyser, at borgere, der er fritaget for Digital Post, kan udfærdige en papirbaseret fremtidsfuldmagt og få hjælp til at lægge den ind i Fremtidsfuldmagtregistret.
Forløbet er anderledes end det normale digitale spor. Du sender kopi af den papirbaserede fuldmagt til Familieretshuset, møder op dér og underskriver, og først derefter sørger Familieretshuset for registreringen i registret. Det er derfor den vigtigste undtagelse, hvor titlen faktisk beskriver oprettelsesvejen nogenlunde præcist.
Hvornår går sagen fra registrering til ikraftsættelse?
En registreret fremtidsfuldmagt ligger som udgangspunkt uvirksom, indtil den bliver sat i kraft. Den bliver altså ikke automatisk brugbar, bare fordi den er registreret og bekræftet. Familieretshuset bliver først den centrale myndighed igen, når der opstår behov for at få fuldmagten aktiveret.
Det sker typisk, når fuldmagtsgiveren på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage de forhold, som fuldmagten dækker. Hvis du vil se det spor særskilt, kan du læse om hvordan en fremtidsfuldmagt aktiveres.
Hvad skal Familieretshuset have for at sætte den i kraft?
Familieretshuset oplyser som hovedregel, at en ansøgning om ikraftsættelse skal indeholde en ansøgningsblanket, en lægeerklæring om fuldmagtsgiverens aktuelle helbredsforhold og betaling af gebyr. Myndigheden begynder først at behandle sagen, når materialet og gebyret er modtaget.
Det er et andet spor end selve registreringen. Hvis du blander de to spor sammen, risikerer du at tro, at fremtidsfuldmagten er brugbar over for tredjemand, selv om den stadig kun ligger passivt i registret.
Hvilke forhold kan stoppe eller forsinke forløbet?
Der er flere klare kontrolpunkter, som kan standse sagen, selv om du ellers har skrevet en fornuftig fuldmagt.
- Du får ikke bekræftet den digitale oprettelse hos notaren inden for fristen.
- Fremtidsfuldmagten er ikke oprettet gyldigt i registret eller i papirsporet for fritagne borgere.
- Ansøgningen om ikraftsættelse mangler lægeerklæring, gebyr eller den nødvendige erklæring om underretning.
- Fuldmagtsgiveren forstår betydningen af ikraftsættelsen og siger imod, at den sættes i kraft.
- Fremtidsfuldmægtigene har ikke underrettet de nærmeste pårørende, før de søger om ikraftsættelse.
De punkter er ikke bare praktiske irritationsmomenter. De afgør, om Familieretshuset overhovedet kan behandle sagen videre.
Bliver den registreret i Personbogen?
Nej, ikke som led i den almindelige oprettelse. Fremtidsfuldmagten hører som udgangspunkt hjemme i Fremtidsfuldmagtregistret, og det register er noget andet end Personbogen.
Personbogen kan først blive relevant i særlige situationer, hvis fuldmagten senere skal bruges som offentlig legitimation i sammenhænge, hvor tinglysning kræves. Hvis du vil forstå den forskel bedre, kan du læse om registrering i Personbogen.
Hvilke omkostninger følger de forskellige trin?
Du bør skille mellem oprettelsesomkostninger og omkostninger ved senere ikraftsættelse. Selve oprettelsen kan udløse udgifter til notar og praktiske møder, men den senere aktivering har sit eget spor.
Når Familieretshuset skal sætte fuldmagten i kraft, oplyser myndigheden aktuelt et gebyr på 1.475 kr. Dertil kan komme udgifter til lægeerklæring og transport. Hvis du er fritaget for Digital Post og bruger papirsporet, ændrer det ikke ved, at en senere ikraftsættelse stadig har sit eget gebyr- og dokumentspor.
Hvordan ser et typisk forløb ud fra start til brugbar fuldmagt?
- Du beslutter indhold, fuldmægtige og eventuelle begrænsninger.
- Du opretter fuldmagten digitalt i registret med MitID eller på papir, hvis du er fritaget for Digital Post.
- Du bekræfter den hos notaren eller møder i Familieretshuset, hvis du bruger papirsporet.
- Fuldmagten ligger derefter registreret, men endnu ikke sat i kraft.
- Hvis behovet opstår senere, søger du eller fuldmægtigene Familieretshuset om ikraftsættelse med de nødvendige bilag.
Den rækkefølge gør det lettere at se, hvorfor oprettelse, registrering og ikraftsættelse ikke er det samme trin med et nyt navn.
Hvordan kontrollerer du, at fuldmagten faktisk kan bruges?
Efter oprettelsen bør du kontrollere, at fremtidsfuldmagten faktisk ligger registreret korrekt, og at notarsporet eller papirsporet er afsluttet. Det er også klogt at sikre, at den valgte fremtidsfuldmægtig kender rammerne og ved, hvor fuldmagten findes.
Når fuldmagten senere skal bruges, skal du skille mellem tre spørgsmål: om den er gyldigt oprettet, om den er sat i kraft, og om der i den konkrete situation også kræves anden dokumentation eller tinglysning. Det er netop den kontrol, der afgør, om en registreret fuldmagt også er praktisk brugbar.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle kilder om oprettelse, registrering og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
- Retsinformation: Lov om fremtidsfuldmagter og bekendtgørelsen om oprettelse og ikraftsættelse.
- Borger.dk: Den digitale oprettelsesproces, MitID-sporet og notarbekræftelsen.
- Familieretshuset: Papirsporet for borgere fritaget for Digital Post og kravene ved ikraftsættelse.
- Tinglysningsretten: Den digitale selvbetjeningsløsning bag Fremtidsfuldmagtregistret.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: