Forside » Fremtidsfuldmagt » Lægeerklæring til fremtidsfuldmagt: Hvornår kræves den?

Lægeerklæring til fremtidsfuldmagt: Hvornår kræves den?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

En lægeerklæring er som udgangspunkt nødvendig, når du søger Familieretshuset om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. Erklæringen dokumenterer fuldmagtsgiverens aktuelle helbredstilstand, men lægen aktiverer ikke fuldmagten. Familieretshuset kan kun se bort fra erklæringen i særlige tilfælde, så du bør ikke udelade den på eget initiativ.

Resumé af artiklen:

En lægeerklæring skal som udgangspunkt følge en ansøgning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. Den dokumenterer fuldmagtsgiverens aktuelle funktionsevne, mens Familieretshuset træffer afgørelsen; kun myndigheden kan acceptere den snævre undtagelse fra erklæringen.

  • En diagnose er ikke nok i sig selv; evnen inden for fuldmagtens områder er central.
  • Fuldmagtsgiveren eller de primære fremtidsfuldmægtige kan søge om ikraftsættelse.
  • Fremtidsfuldmægtige skal inddrage fuldmagtsgiveren og underrette de nærmeste pårørende efter reglerne.
  • Standardansøgningen omfatter blanket, lægeerklæring, underskrifter og gebyr.
  • Fuldmagten kan først bruges efter afgørelsen og registreringen i Personbogen.

Er lægeerklæringen altid et krav?

Hovedreglen står i fremtidsfuldmagtslovens § 5: Anmodningen om ikraftsættelse skal vedlægges en lægeerklæring om, at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, som fuldmagtens virkning er betinget af. Familieretshusets aktuelle ansøgningsvejledning kræver derfor ansøgningsblanket, lægeerklæring og betaling af gebyret, før sagsbehandlingen begynder.

Familieretshuset kan gøre en undtagelse, hvis tilstanden er godtgjort på anden måde. Loven giver også mulighed for at se bort fra erklæringen, når fuldmagtsgiveren selv søger og kan forstå ansøgningens betydning. Det er en skønsmæssig undtagelse, ikke en valgmulighed for ansøgeren. Den sikre praktiske fremgangsmåde er derfor at følge dokumentkravet ved en ansøgning om aktivering af fremtidsfuldmagten, medmindre Familieretshuset konkret oplyser noget andet.

Hvad skal lægen faktisk vurdere?

En sygdom eller diagnose udløser ikke automatisk ikraftsættelse. Vurderingen handler om, hvorvidt sygdom, svækket mental funktion eller en lignende helbredstilstand betyder, at fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage de økonomiske eller personlige forhold, som fremtidsfuldmagten omfatter. Det konkrete funktionsniveau er derfor centralt, også når spørgsmålet handler om demens og fremtidsfuldmagt.

Familieretshusets officielle vejledning og blanket til lægeerklæringen beder lægen belyse:

  • de aktuelle helbredsmæssige forhold og en eventuel diagnose
  • evnen til at varetage økonomiske og personlige forhold
  • hvordan helbredstilstanden konkret påvirker denne evne, og om muligt hvordan tilstanden har udviklet sig
  • om fuldmagtsgiveren kan forstå betydningen af, at fremtidsfuldmagten sættes i kraft

Illustrativt eksempel: En person kan have fået en diagnose og stadig kunne overskue betalinger, aftaler og beslutninger på de områder, fuldmagten dækker. Diagnosen alene afgør da ikke sagen. Hvis tilstanden senere medfører, at personen ikke længere kan varetage netop disse forhold, kan det ændre grundlaget for Familieretshusets vurdering.

Hvem kan indhente lægeerklæringen?

Erklæringen kan udarbejdes af fuldmagtsgiverens praktiserende læge, en speciallæge, en hospitalslæge eller en plejehjemslæge. Den praktiserende læge kan have kendskab til både den aktuelle tilstand og sygdomsforløbet, men det konkrete lægevalg afhænger af, hvem der har det relevante grundlag.

Som fremtidsfuldmægtig skal du som udgangspunkt inddrage fuldmagtsgiveren, når erklæringen indhentes. Det kan ske ved særskilt fuldmagt eller samtykke, ved en fælles anmodning eller ved, at I møder sammen hos lægen. Lægen afgør, om et fælles fremmøde er nødvendigt. Kan fuldmagtsgiveren ikke forstå eller afgive samtykke, kan nærmeste pårørende efter omstændighederne blive inddraget efter sundhedslovgivningens regler.

Hvornår får fremtidsfuldmagten virkning?

Lægeerklæringen er dokumentation i sagen, ikke en afgørelse. Familieretshuset kontrollerer også, at fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet, og om fuldmagtsgiveren er ude af stand til at varetage de forhold, som fuldmagten omfatter. Myndigheden kan indhente yderligere oplysninger og kan afslå eller begrænse ikraftsættelsen, hvis lovens betingelser ikke er opfyldt.

Forløbet har derfor tre adskilte kontrolpunkter:

  1. Lægen beskriver helbredstilstanden og dens betydning for funktionsevnen.
  2. Familieretshuset træffer afgørelse om hel eller delvis ikraftsættelse.
  3. Afgørelsen registreres i Personbogen, så fremtidsfuldmægtigen kan dokumentere sin ret over for myndigheder og private.

Du kan altså ikke bruge fremtidsfuldmagten alene på grundlag af lægeerklæringen eller en indsendt ansøgning. Virkningen indtræder først, når Familieretshusets afgørelse er registreret i Personbogen.

Hvordan sender du en fuldstændig ansøgning?

Fuldmagtsgiveren kan selv søge, hvis vedkommende kan forstå betydningen af ikraftsættelsen. Ellers søger den eller de primære fremtidsfuldmægtige. Er der flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de ansøge sammen og underskrive de relevante felter.

  1. Kontrollér, hvem der efter fremtidsfuldmagten er primære fremtidsfuldmægtige.
  2. Drøft ansøgningen med fuldmagtsgiveren, hvis vedkommende kan forstå betydningen. Hvis en fuldmagtsgiver med denne forståelse protesterer, kan anmodningen ikke behandles.
  3. Underret de nærmeste pårørende, så de kan gøre indsigelse, og udfyld de krævede tro- og loveerklæringer.
  4. Indhent en aktuel lægeerklæring, udfyld ansøgningsblanketten og sørg for de krævede underskrifter.
  5. Indsend dokumenterne, betal gebyret og afvent Familieretshusets afgørelse og registreringen i Personbogen.

I standardprocessen begynder Familieretshuset først behandlingen, når ansøgningen, lægeerklæringen og gebyret er modtaget. Kun Familieretshuset kan beslutte, at den snævre undtagelse fra lægeerklæringen kan bruges. En komplet ansøgning er heller ikke en garanti for ikraftsættelse; helbredsbetingelsen og de øvrige lovkrav skal også være opfyldt.

Hvad koster erklæring og ansøgning?

Familieretshusets gebyr for en ansøgning om ikraftsættelse er 1.475 kr. i 2026. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis fuldmagten ikke kan sættes i kraft, fordi behandlingen begynder ved indgivelsen. Du kan se omkostningssporet samlet i artiklen om gebyr for fremtidsfuldmagt.

Lægeerklæringen er en særskilt udgift, som Familieretshuset ikke betaler. Der er ikke oplyst én fast offentlig pris for erklæringen. Den, der rekvirerer erklæringen, betaler udgiften; efter Justitsministeriets vejledning kan en fremtidsfuldmægtig som udgangspunkt få en nødvendig udgift dækket af fuldmagtsgiverens midler.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende regler og de aktuelle myndighedsvejledninger om ikraftsættelse.

  • Lov om fremtidsfuldmagter, herunder reglerne om lægeerklæring og ikraftsættelse
  • Familieretshuset om ansøgning, lægeerklæring, gebyr og sagsbehandling
  • Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter fra september 2025
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Vælg den situation, der passer til dig:

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top