Din ægtefælle kan være fremtidsfuldmægtig, men rollen bør ikke stå alene som et navn i et register. Det er fuldmagtens tekst – ikke ægteskabet – der afgrænser, hvad din ægtefælle senere kan gøre for dig. Hvis I begge vil kunne repræsentere hinanden, skal hver af jer oprette sin egen fremtidsfuldmagt og tage stilling til omfang, stedfortræder og situationer med modstridende interesser.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
En ægtefælle kan være fremtidsfuldmægtig, men fuldmagtens tekst skal præcist fastlægge rollen. Hvis I begge vil kunne repræsentere hinanden, opretter hver af jer sin egen fremtidsfuldmagt og vælger omfang, stedfortræder og kontrol.
- Fuldmagten kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele.
- En subsidiær fuldmægtig kan træde til, hvis ægtefællen ikke kan handle.
- Ægtefællen må ikke bruge fuldmagten ved egne eller modstridende interesser.
- Notaren kontrollerer oprettelsen, men ikke om teksten dækker jeres behov.
- Efter ikraftsættelse bliver fuldmagtsteksten offentlig i Personbogen.
Hvorfor skal I oprette hver jeres fuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er en individuel beslutning. Den person, der opretter fuldmagten, er fuldmagtsgiver, mens den valgte person er fremtidsfuldmægtig. Der kan kun være én registreret fremtidsfuldmagt for hver fuldmagtsgiver. Vil I kunne handle for hinanden, skal I derfor oprette to særskilte fuldmagter med hver sin retning.
De to fuldmagter træder heller ikke nødvendigvis i kraft samtidig. Ikraftsættelsen vurderes for hver fuldmagtsgiver på baggrund af den pågældendes helbred og evne til at varetage de forhold, som fuldmagten omfatter. Den ene ægtefælles fuldmagt kan derfor være sat i kraft, mens den anden fortsat selv træffer alle sine beslutninger.
Ægteskabet giver ikke i sig selv den ene ægtefælle en generel adgang til at underskrive, disponere over konti eller repræsentere den anden over for myndigheder. Fuldmagten skal beskrive den repræsentation, som I ønsker at etablere. Det gør det relevant at vurdere hver ægtefælles behov særskilt, selv om mange af jeres ønsker er ens.
Hvilke forhold skal din ægtefælle kunne håndtere?
Efter fremtidsfuldmagtslovens § 2 kan en fremtidsfuldmagt omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Den kan gælde bredt eller være begrænset til bestemte opgaver. En bred formulering kan give handlemuligheder i en situation, som er vanskelig at forudse, mens en præcis begrænsning kan beskytte beslutninger, du selv vil holde uden for fuldmagten.
Økonomiske forhold kan blandt andet vedrøre betaling af regninger, kontakt med bank og forsikring, aftaler og dispositioner over fast ejendom. Personlige forhold kan blandt andet vedrøre kontakt med offentlige myndigheder og ansøgninger om hjælp eller støtte. Fuldmagten kan kun bruges inden for den ramme, som loven tillader, og som teksten faktisk dækker.
Gennemgå derfor konkrete situationer i stedet for kun at vælge ordene “økonomiske og personlige forhold”. I kan eksempelvis afklare:
- om din ægtefælle skal kunne sælge, belåne eller udleje fast ejendom
- om fuldmagten skal omfatte bestemte konti, virksomheder eller andre større værdier
- hvilke personlige myndighedsforhold din ægtefælle skal kunne håndtere
- om enkelte handlinger skal kræve en anden persons godkendelse eller kontrol
Ordvalget skal være tydeligt nok til, at både din ægtefælle og den institution, som modtager fuldmagten, kan se, om en handling ligger inden for den. En notar bekræfter oprettelsen, men kontrollerer ikke, om indholdet dækker jeres praktiske behov.
Hvem skal træde til, hvis ægtefællen ikke kan?
En stedfortræder kan være relevant, selv om din ægtefælle er det naturlige førstevalg. I fuldmagten kan du udpege en subsidiær fremtidsfuldmægtig, som først træder til, hvis den primære ikke kan varetage opgaven. Det kan for eksempel blive aktuelt ved sygdom, dødsfald eller en konkret situation, hvor ægtefællen ikke må handle på dine vegne.
Det sidste punkt bliver let overset: Stedfortræderen er ikke kun en reserve ved fravær. Personen kan også få betydning, hvis din ægtefælle har en egen interesse i en bestemt disposition og derfor er afskåret fra at bruge fuldmagten. Valget af en egnet fremtidsfuldmægtig bør derfor omfatte både den primære person og en reel reserve.
I kan også vælge flere primære fremtidsfuldmægtige. Teksten bør da angive, om de kan handle hver for sig, skal handle sammen eller har hvert sit område. Uden en klar rollefordeling kan der opstå tvivl om, hvem der kan træffe en bestemt beslutning. Læs mere om flere fremtidsfuldmægtige og deres roller.
Hvornår er din ægtefælle for tæt på beslutningen?
En fremtidsfuldmægtig skal varetage fuldmagtsgiverens interesser og følge fuldmagtens anvisninger. Efter fremtidsfuldmagtslovens § 13 må din ægtefælle ikke bruge fuldmagten til at indgå aftaler med sig selv eller handle i en sag, hvor jeres interesser er modstridende. En bred fuldmagt fjerner ikke denne grænse.
Det betyder ikke, at ethvert fælles økonomisk forhold automatisk er en interessekonflikt. Justitsministeriets vejledning beskriver, at en ægtefælle normalt kan medvirke til salg eller belåning af en bolig, som ægtefællerne ejer sammen, fordi deres interesser som udgangspunkt er sammenfaldende. De konkrete vilkår kan dog ændre vurderingen. Hvis dispositionen flytter værdi eller ejerskab fra den ene ægtefælle til den anden, eller hvis ægtefællen selv er modpart, skal spørgsmålet vurderes særskilt.
En anvendelig fuldmagt bør derfor både udpege en reserve og beskrive, hvornår reserven kan træde ind. Det giver en praktisk vej videre, hvis den primære fremtidsfuldmægtig er habil i de fleste forhold, men ikke i netop den disposition, der skal gennemføres.
Hvordan aftaler I gaver, kontrol og dokumentation?
Rollen som ægtefælle giver ikke i sig selv adgang til at overføre større gaver. En fremtidsfuldmægtig kan som udgangspunkt give sædvanlige gaver, der står i rimeligt forhold til fuldmagtsgiverens økonomi. Andre gaver skal være bestemt i fuldmagten. Hvis din ægtefælle selv skal kunne modtage en gave, skal både gavebestemmelsen og reglen om modstridende interesser håndteres. En generel formulering er ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Se den nærmere afgrænsning af gaver via en fremtidsfuldmagt.
Du kan indsætte privat kontrol i fuldmagten. En privat tilsynsperson kan få ret til at modtage regnskab eller godkende bestemte handlinger. Kontrollen kan målrettes større dispositioner, så den daglige administration ikke bliver unødigt tung. Hvis I udpeger hinanden, kan en uafhængig tilsynsperson desuden gøre det lettere at dokumentere, at beslutninger er truffet i fuldmagtsgiverens interesse.
Fremtidsfuldmægtigen skal kunne dokumentere sine dispositioner. Ægtefæller er undtaget fra lovens almindelige krav om at holde fuldmagtsgiverens midler adskilt fra deres egne, men undtagelsen ophæver ikke pligten til at handle loyalt og gemme dokumentation. En særskilt oversigt over betalinger, aftaler og bilag kan derfor være nyttig, også når jeres daglige økonomi er fælles.
Hvordan bliver aftalen gyldig og brugbar?
Oprettelse og ikraftsættelse er to forskellige forløb. Den digitale registrering gør ikke straks din ægtefælle i stand til at handle for dig. Forløbet er normalt:
- Du opretter din egen fremtidsfuldmagt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret.
- Du møder personligt hos en notar senest seks måneder efter oprettelsen og bekræfter fuldmagten.
- Fuldmagten ligger uvirksom, mens du fortsat selv kan varetage de omfattede forhold.
- Fremtidsfuldmægtigen anmoder Familieretshuset om ikraftsættelse, hvis betingelserne senere bliver opfyldt.
- Efter ikraftsættelsen registreres fuldmagten i Personbogen, så omverdenen kan kontrollere den.
Notaren kontrollerer blandt andet din identitet og din evne til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen. Notaren foretager ikke en juridisk indholdskontrol af jeres valgte tekst. Uklarheder om eksempelvis fast ejendom, flere fuldmægtige eller gaver kan derfor vise sig senere, når en konkret handling skal gennemføres.
Efter ikraftsættelsen bliver fuldmagtsteksten offentligt tilgængelig i Personbogen. Skriv derfor ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger i fritekstfelterne. Personer identificeres gennem de felter, som systemet stiller til rådighed. Læs mere om registrering i Personbogen.
Hvornår bør I gennemgå fuldmagterne igen?
De to fuldmagter behøver ikke have samme ordlyd. Jeres formue, ejerforhold, familie og ønskede personlige hjælp kan være forskellige. Gennemgå derfor hver tekst ud fra den enkelte fuldmagtsgivers forhold, og kontrollér, at de personer, som er udpeget som primære og subsidiære fremtidsfuldmægtige, fortsat kan og vil påtage sig opgaven.
En ny bolig, ændrede ejerandele, virksomhed, udlandsforhold eller ændringer i familien kan skabe opgaver, som den oprindelige tekst ikke tog højde for. Så længe du selv er i stand til at handle, kan du tage stilling til, om fuldmagten skal ændres eller tilbagekaldes. Efter ikraftsættelse er handlemulighederne mere begrænsede, og det er derfor en fordel at reagere, mens du fortsat selv kan træffe beslutningen.
Ved gennemgangen kan I bruge tre kontrolspørgsmål: Hvilken konkret handling skal kunne udføres, hvem kan handle uden interessekonflikt, og hvordan skal handlingen dokumenteres? Svarene viser, om den nuværende kombination af omfang, stedfortræder og kontrol er sammenhængende.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Lov om fremtidsfuldmagter.
- Justitsministeriet: Fremtidsfuldmagter og den aktuelle vejledning.
- Familieretshuset: Værd at vide om fremtidsfuldmagter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: