Nej. En fremtidsfuldmagt og et testamente løser to forskellige opgaver. Fremtidsfuldmagten kan give en person ret til at handle for dig, mens du lever, men ikke længere selv kan varetage bestemte forhold. Testamentet får betydning for fordelingen af din arv, når du dør. Dokumenterne kan supplere hinanden, men de kan ikke erstatte hinanden.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
En fremtidsfuldmagt er ikke et testamente. Fuldmagten kan give en udpeget person ret til at handle for dig under dit liv, mens testamentet regulerer din arv ved dødsfald; dokumenterne supplerer derfor hinanden.
- Fremtidsfuldmagten virker først efter Familieretshusets ikraftsættelse og kun på de omfattede områder.
- En fremtidsfuldmægtig bliver ikke arving af den grund, og en arving får ikke automatisk fuldmagt.
- Fuldmægtigen kan ikke oprette, ændre eller tilbagekalde dit testamente på dine vegne.
- Ved dødsfald ophører fuldmagten; kun snævre, tabsbegrænsende handlinger kan fortsætte, indtil boet kan handle.
- Fremtidsfuldmagt og testamente har forskellige formkrav og skal oprettes som to selvstændige dokumenter.
Hvornår virker de to dokumenter?
En fremtidsfuldmagt er lavet til en mulig periode i dit eget liv. Den ligger først som en hvilende fuldmagt. Den kan bruges, når Familieretshuset har sat den i kraft, fordi du som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage de forhold, fuldmagten omfatter. Afgørelsen bliver registreret i Personbogen.
Det afgørende er derfor ikke alene, at dokumentet er oprettet. Den udpegede person får først sine beføjelser efter den formelle aktivering af fremtidsfuldmagten, og kun inden for den ramme, du har beskrevet.
Et testamente har derimod ingen funktion som fuldmagt, mens du lever. Det beskriver, hvad der skal ske med din arv ved dødsfald, inden for de grænser arveloven sætter. Hvis du ikke har et testamente, følger arven som udgangspunkt arvelovens almindelige rækkefølge.
Hvem må handle, og hvem arver?
Den person, du udpeger som fremtidsfuldmægtig, får ikke arveret alene på grund af fuldmagten. Arveretten følger enten af arveloven eller af et gyldigt testamente. Omvendt får en arving ikke automatisk ret til at administrere din bankkonto, sælge din bolig eller repræsentere dig over for en myndighed, mens du lever.
Den samme person kan godt være både fremtidsfuldmægtig og arving. Det er stadig to adskilte roller. Som fremtidsfuldmægtig skal personen handle i din interesse og inden for fuldmagtens ordlyd. Som arving får personen først sin position gennem dødsboet efter dit dødsfald.
Illustrativt eksempel: Du udpeger din søster som fremtidsfuldmægtig, mens dine børn er arvinger. Hvis fuldmagten senere sættes i kraft, kan din søster håndtere de økonomiske eller personlige forhold, som dokumentet omfatter. Det gør hende ikke til arving. Hvis du i stedet også indsætter hende i et testamente, får hun en selvstændig rolle i arvesporet, men kun inden for arvelovens rammer.
Kan fuldmægtigen oprette dit testamente?
Nej. Selv en bred fremtidsfuldmagt kan ikke give en anden ret til at oprette, ændre eller tilbagekalde dit testamente på dine vegne. Et testamente er en så personlig beslutning, at du selv skal træffe den. Denne grænse fremgår også af Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.
Hvis din fremtidsfuldmagt allerede er sat i kraft, men du fortsat forstår betydningen af at oprette eller ændre et testamente, skal du stadig selv opfylde arvelovens krav og følge den relevante testamentsform. Fuldmægtigen kan ikke træde i dit sted. Hvis du ikke længere har den nødvendige forståelse, kan et manglende testamente derfor ikke repareres gennem fremtidsfuldmagten.
Det samme skel gælder for andre handlinger, som kun du selv kan foretage. En beskrivelse af rettighederne ved en fremtidsfuldmagt skal derfor læses sammen med de grænser, der følger af anden lovgivning.
Hvad sker der ved dødsfald?
Fremtidsfuldmagten ophører, når fuldmagtsgiveren dør. Hovedsporet skifter dermed fra repræsentation af en levende person til behandling af dødsboet. Fuldmægtigen kan ikke fortsætte den almindelige administration eller fordele arven med fremtidsfuldmagten som grundlag.
Der findes en snæver overgangsregel: Indtil dødsboet kan træffe de nødvendige foranstaltninger, kan fuldmægtigen foretage retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet mod tab. Det er ikke en fortsættelse af de almindelige beføjelser og giver ikke ret til at gennemføre arvefordelingen. Det særskilte forløb er uddybet i artiklen om fremtidsfuldmagt ved dødsfald.
Testamentet bliver først relevant i dødsboet. Det kan ændre den fordeling, der ellers følger af arveloven, men blandt andet reglerne om tvangsarv kan begrænse, hvor stor en del af arven du frit kan disponere over.
Hvad mangler, hvis du kun vælger ét?
Har du kun en fremtidsfuldmagt, har du taget stilling til mulig repræsentation under dit liv. Du har ikke dermed bestemt, hvem der skal arve, eller hvordan arven skal fordeles. Uden et gyldigt testamente gælder arvelovens almindelige regler, uanset hvem du har valgt som fremtidsfuldmægtig.
Har du kun et testamente, har du taget stilling til dødsboet. Testamentet giver ikke en arving eller anden begunstiget ret til at handle for dig, hvis du mister evnen til selv at gøre det, mens du lever. Spørgsmål om betalinger, myndighedskontakt, bolig eller personlige forhold skal derfor have et andet gyldigt grundlag.
Kontrollen kan sammenfattes i to spørgsmål:
- Hvem skal kunne repræsentere dig, mens du lever, hvis du ikke selv kan?
- Hvem skal modtage din arv, og på hvilke vilkår, når du dør?
Hvis svarene ikke kan findes i hvert sit gyldige dokument eller direkte i loven, er det ene livsafsnit ikke dækket af det andet dokument.
Hvordan opretter du dokumenterne?
En fremtidsfuldmagt oprettes som udgangspunkt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes derefter personligt for en notar. Personer, som er fritaget for Digital Post, har et særskilt papirbaseret spor gennem Familieretshuset. Dokumentet skal beskrive, hvilke økonomiske og personlige forhold fuldmægtigen skal kunne varetage.
Et almindeligt testamente kan oprettes som notartestamente eller vidnetestamente. Et notartestamente bliver registreret, så det automatisk kan findes ved dødsfald. Et vidnetestamente skal opbevares, så det faktisk kommer frem. Danmarks Domstole om arv og testamente beskriver forskellen mellem formerne og arvelovens udgangspunkt.
Notarens medvirken er ikke en indholdsgodkendelse. Når du bruger notarsporet til henholdsvis fremtidsfuldmagt og notartestamente, kontrollerer notaren blandt andet identitet, forståelse og frivillighed, men du har fortsat ansvaret for, at teksten dækker det ønskede og holder sig inden for loven. Formfejl, manglende forståelse eller ulovligt indhold kan få betydning for, om et testamente er gyldigt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om fremtidsfuldmagter, fuldmagter og testamenter.
- Retsinformation: lov om fremtidsfuldmagter, aftaleloven og arveloven.
- Justitsministeriet og Borger.dk om oprettelse, omfang, ikraftsættelse og ophør.
- Danmarks Domstole om arv samt notar- og vidnetestamenter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: