Hvornår bør man oprette en fremtidsfuldmagt, hvis der er risiko for demens?
En fremtidsfuldmagt bør oprettes, mens personen stadig er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette er særligt vigtigt, hvis der er risiko for demens.
Tidlig planlægning er afgørende. Så snart en person får mistanke om eller bliver diagnosticeret med begyndende demens, er det tid til at overveje en fremtidsfuldmagt.
Oprettelsen kræver, at personen er fyldt 18 år og kan forstå konsekvenserne af handlingen. Dette indebærer evnen til at vurdere, hvem der skal være fuldmagtshaver, og hvilke områder fuldmagten skal dække.
Vigtige overvejelser:
- Familieforhold
- Økonomisk situation
- Helbredstilstand
- Personlige ønsker for fremtiden
En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, når personen ikke længere kan varetage egne anliggender. Dette vurderes af Familieretshuset.
Processen for oprettelse involverer:
- Digital oprettelse på tinglysning.dk
- Underskrift af fuldmagtsgiver
- Vedståelse for en notar ved byretten inden for 6 måneder
Personer, der er fritaget for digital post, kan få hjælp hos Familieretshuset til at oprette en fremtidsfuldmagt.
Det anbefales at søge juridisk rådgivning for at sikre, at fuldmagten er korrekt udformet og dækker alle relevante aspekter af personens liv.
Hvilke rettigheder og beføjelser giver en fremtidsfuldmagt til den valgte fuldmægtige?
En fremtidsfuldmagt giver den valgte fremtidsfuldmægtig omfattende beføjelser til at handle på fuldmagtsgivers vegne. Disse beføjelser træder i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage egne interesser.
Fremtidsfuldmægtigen får ret til at træffe beslutninger om fuldmagtsgivers økonomiske og personlige forhold. Dette kan omfatte håndtering af bankkonti, betaling af regninger og indgåelse af aftaler.
I forhold til personlige anliggender kan fuldmægtigen tage stilling til pleje, omsorg og valg af plejebolig. Fuldmægtigen skal handle i fuldmagtsgivers interesse og følge eventuelle anvisninger givet i fuldmagten.
Det er vigtigt at bemærke, at fremtidsfuldmægtigen har pligt til at anvende fuldmagten i fuldmagtsgivers interesse. Dette indebærer at træffe beslutninger, som fuldmagtsgiver selv ville have truffet.
Fremtidsfuldmægtigen kan søge professionel rådgivning, f.eks. fra en advokat, hvis der er behov for det. Dette kan være nyttigt ved komplekse beslutninger eller juridiske spørgsmål.
Fuldmægtigens beføjelser kan begrænses i fuldmagten. Fuldmagtsgiver kan specificere, hvilke områder fuldmægtigen må handle indenfor, og hvilke beslutninger der kræver særlig godkendelse.
Hvordan aktiveres en fremtidsfuldmagt, når demensdiagnosen er stillet?
Når en person får stillet en demensdiagnose, kan det blive nødvendigt at aktivere en fremtidsfuldmagt. Denne proces involverer flere trin og kræver dokumentation.
Først skal der indhentes en lægeerklæring, som beskriver personens helbredstilstand og mentale svækkelse. Denne erklæring er afgørende for at bekræfte, at fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage egne anliggender.
Herefter skal fremtidsfuldmægtigen anmode Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft. Dette gøres ved at indsende en ansøgning sammen med lægeerklæringen.
Familieretshuset vurderer ansøgningen og den medfølgende dokumentation. De undersøger, om betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt.
Hvis Familieretshuset godkender ansøgningen, bliver fremtidsfuldmagten aktiveret. Fra dette tidspunkt kan fuldmægtigen handle på vegne af personen med demens.
Det er vigtigt at bemærke, at processen kan tage tid. Fuldmægtigen bør derfor starte proceduren i god tid, når de første tegn på mental svækkelse viser sig.
Fremtidsfuldmagten giver fuldmægtigen mulighed for at træffe beslutninger inden for de områder, der er specificeret i fuldmagten. Dette kan omfatte både økonomiske og personlige forhold.
Hvad sker der, hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt ved demens?
Når en person udvikler demens og ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, kan det medføre udfordringer for både den demensramte og de pårørende.
I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at ansøge om værgemål. Dette indebærer, at en domstol udpeger en værge til at varetage den demensramtes interesser.
Værgen får ansvaret for at træffe beslutninger om økonomi og personlige forhold på vegne af den demensramte. Dette kan omfatte håndtering af bankkonti, ejendomme og andre økonomiske anliggender.
Processen med at etablere værgemål kan være tidskrævende og kompleks.
Uden en fremtidsfuldmagt eller værgemål kan den demensramte risikere at miste adgang til vigtige offentlige ydelser. Dette skyldes, at de muligvis ikke selv kan ansøge om eller administrere disse ydelser.
Pårørende kan opleve frustration, da de ikke har juridisk autoritet til at hjælpe deres kære med vigtige beslutninger. Dette kan føre til forsinkelser i kritiske afgørelser om pleje og behandling.
At oprette en fremtidsfuldmagt i tide kan forebygge disse udfordringer og sikre en smidigere overgang, hvis demens skulle indtræffe.
