En fremtidsfuldmagt er ikke altid bedre end en pårørendefuldmagt. De to betegnelser kan dække forskellige behov og tidspunkter. En fremtidsfuldmagt bliver oprettet på forhånd og kan sættes i kraft, hvis du senere ikke længere selv kan varetage de forhold, den omfatter. En almindelig fuldmagt til en pårørende bruges typisk til hjælp her og nu, mens du kan forstå og tage stilling til fuldmagten.
Valget afhænger især af, hvornår hjælpen skal begynde, hvor brede beføjelser din pårørende skal have, og hvordan myndigheder, banker eller andre modtagere skal kunne kontrollere fuldmagten.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Fremtidsfuldmagt eller pårørendefuldmagt afhænger af, hvornår hjælpen skal bruges, og hvor bredt en anden skal kunne handle. Få overblik over forskellen mellem almindelig fuldmagt, fremtidsfuldmagt og attest til nær pårørende.
- Afklar hjælp nu eller senere
- Sammenlign omfang og kontrol
- Se grænsen ved fast ejendom
- Vælg spor ud fra konkrete opgaver
Hvad mener du med en pårørendefuldmagt?
“Pårørendefuldmagt” bruges i praksis om flere forskellige løsninger. Det er derfor nødvendigt at afklare dokumentet, før du sammenligner det med en fremtidsfuldmagt. Betegnelsen kan blandt andet dække:
- en almindelig privat fuldmagt til en bestemt opgave eller til flere økonomiske forhold
- en specifik Digital Fuldmagt til en offentlig selvbetjeningsløsning
- en attest til nær pårørende, som Familieretshuset kan udstede, når en person ikke længere kan varetage bestemte forhold
De tre spor har forskellige regler. En privat eller digital fuldmagt bygger på, at du kan forstå, hvad du giver en anden adgang til. Modtageren kan have sit eget krav til formular, identifikation og omfang. Attesten til nær pårørende er derimod en afgrænset offentlig ordning med et fast indhold. Den er ikke en almindelig generalfuldmagt.
Hvis du med pårørendefuldmagt mener en bred privat fuldmagt, kan du læse mere om forskellene mellem en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt.
Hvornår skal hjælpen kunne begynde?
En almindelig fuldmagt kan efter sin ordlyd bruges med det samme. Det kan være praktisk, hvis du selv kan træffe beslutninger, men ønsker hjælp til en bestemt kontakt med kommunen, banken eller et forsikringsselskab. Til offentlige løsninger kan det være nødvendigt at oprette særskilte digitale fuldmagter. Din pårørende skal bruge sit eget MitID og må ikke logge ind som dig.
En fremtidsfuldmagt planlægges, mens du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Den registreres og bekræftes, men kan først bruges som aktiveret fremtidsfuldmagt, når Familieretshuset har truffet afgørelse om ikraftsættelse. Afgørelsen bygger blandt andet på dokumentation for, at du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage de omfattede forhold. Processen er beskrevet nærmere i artiklen om, hvordan en fremtidsfuldmagt aktiveres.
Det afgørende skel er derfor ikke alene, hvem du har tillid til. Det er også, om hjælpen skal fungere nu, eller om dokumentet skal være klar til en senere situation, hvor du måske ikke længere kan give en ny fuldmagt.
Hvor bredt skal din pårørende kunne handle?
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Den kan afgrænses til bestemte opgaver eller udformes bredere. Ordlyden skal passe til de dispositioner, som fuldmægtigen senere skal kunne foretage. Skal en ejendom eksempelvis kunne sælges, skal det ligge inden for fuldmagtens område. En generel formulering løser ikke nødvendigvis alle praktiske krav hos den konkrete modtager.
Det er derfor nyttigt at skelne mellem opgavetyper, før dokumentet oprettes:
- løbende betalinger og kontakt med bank eller forsyningsselskaber
- kontakt med offentlige myndigheder og ansøgninger om hjælp
- administration eller salg af fast ejendom
- personlige forhold, hvor en anden skal repræsentere dine interesser
En fremtidsfuldmagt kan altså være mere velegnet end en opgavespecifik fuldmagt, når planen skal dække flere sammenhængende forhold efter et senere funktionstab. Omvendt kan en specifik fuldmagt være den enklere løsning, når behovet er aktuelt, klart afgrænset og knyttet til én modtager. Læs også, hvordan en fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og personlige forhold.
Hvad ændrer registrering og myndighedskontrol?
Når en fremtidsfuldmagt er sat i kraft, bliver afgørelsen registreret i Personbogen. Det giver myndigheder og private aktører mulighed for at kontrollere, at fuldmagten er aktiveret, hvem der er fremtidsfuldmægtig, og hvilket område den dækker. Registreringen betyder dog ikke, at en bank eller anden privat part skal indgå en bestemt aftale; almindelige betingelser og kontrolkrav kan stadig gælde.
Familieretshuset fører tilsyn med fremtidsfuldmægtigen og kan kræve oplysninger om varetagelsen af hvervet. Fremtidsfuldmægtigen skal handle i fuldmagtsgiverens interesse, følge fuldmagtens anvisninger og undgå dispositioner med modstridende egne interesser.
En almindelig privat fuldmagt har ikke den samme lovbestemte aktivering og offentlige registrering. Dens anvendelighed afhænger derfor i højere grad af ordlyden, situationen og modtagerens kontrol. Det er en væsentlig praktisk forskel, hvis fuldmagten først forventes brugt, når du ikke længere selv kan forklare eller supplere den.
Hvornår er attesten for snæver?
Siden 1. juli 2025 har en nær pårørende kunnet søge Familieretshuset om en attest til bestemte personlige forhold og almindelige, løbende udgifter til bolig og forsyning. Den kan blandt andet bruges ved betaling af husleje, realkreditydelser, el, vand og varme samt ved visse kontakter med sociale myndigheder.
Attesten kan ikke udvides efter familiens egne ønsker. Den omfatter blandt andet ikke investeringer, nye forsikringer eller abonnementer og giver ikke adgang til at sælge fast ejendom. Den kan heller ikke udstedes for forhold, som allerede er dækket af en ikraftsat fremtidsfuldmagt eller et værgemål. Kun én nær pårørende kan få attesten.
Hvis behovet rækker ud over attestordningen, kan der være behov for værgemål til de udækkede forhold. Det kan eksempelvis være relevant, hvis en ejendom skal sælges, og der ikke findes en anvendelig fremtidsfuldmagt. Forskellen mellem værgemål og fremtidsfuldmagt handler både om, hvem der tager initiativet, hvornår ordningen etableres, og hvordan den kontrolleres.
Hvordan vælger du det rigtige spor?
Begynd med de handlinger, som en anden konkret skal kunne udføre. Skriv derefter ned, hvornår behovet kan opstå, og hvilke virksomheder eller myndigheder der skal acceptere dokumentet. Det gør det lettere at vælge mellem løsningerne:
- Ved aktuel og afgrænset hjælp kan en specifik privat eller digital fuldmagt være tilstrækkelig, hvis du kan forstå og godkende den.
- Ved planlægning af bredere hjælp efter et muligt senere funktionstab passer en fremtidsfuldmagt normalt bedre til formålet.
- Hvis en person allerede har mistet evnen til at give fuldmagt, kan attesten til nær pårørende dække nogle få definerede opgaver.
- Hvis de nødvendige handlinger ligger uden for en attest, og der ikke findes en anvendelig fremtidsfuldmagt, bør behovet for værgemål afklares.
En fremtidsfuldmagt kan udpege én eller flere personer og kan angive, om de skal handle sammen, hver for sig eller som primær og subsidiær fuldmægtig. Flere navne giver ikke automatisk en bedre løsning; rollefordelingen skal være praktisk og tydelig. Se de særlige overvejelser ved en fremtidsfuldmagt til to personer.
Det mest robuste valg tager dermed udgangspunkt i opgaverne frem for dokumentets populære navn. Kontrollér især kapaciteten ved oprettelsen, det nødvendige omfang, eventuelle ejendomsdispositioner, rollefordelingen og modtagernes praktiske krav.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på lov om fremtidsfuldmagter på Retsinformation, Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter, Familieretshusets vejledning om attest til nær pårørende og Digitaliseringsstyrelsens vejledning om fuldmagter i den offentlige sektor. Kilderne er kontrolleret den 16. juli 2026.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: