Forside » Fremtidsfuldmagt » Fremtidsfuldmagt eller ej: Har du brug for den?

Fremtidsfuldmagt eller ej: Har du brug for den?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

En fremtidsfuldmagt er ikke et lovkrav. Den er relevant, hvis du på forhånd vil vælge, hvem der skal kunne handle for dig, og hvilke personlige eller økonomiske forhold personen må varetage, hvis du senere ikke selv kan. Vælger du den fra, kan familien stadig have muligheder for at hjælpe, men en snæver attest eller et værgemål giver dig ikke samme mulighed for at fastlægge løsningen på forhånd.

Resumé af artiklen:

En fremtidsfuldmagt er frivillig, men den kan være relevant, hvis du selv vil vælge, hvem der skal handle for dig, og hvad personen må gøre, hvis du senere mister evnen til at varetage dine forhold. Uden den kan der blive brug for en snæver attest til en nær pårørende eller et værgemål, afhængigt af hjælpebehovet.

  • Du skal være fyldt 18 år og kunne forstå betydningen, når fuldmagten oprettes.
  • Fuldmagten kan omfatte økonomiske, personlige eller bestemte forhold.
  • Den får først virkning, når Familieretshuset sætter den i kraft.
  • En pårørendeattest dækker kun afgrænsede opgaver og kan ikke skræddersys.
  • Valget bør bygge på ønsket repræsentant, omfang, alternativer og mulige interessekonflikter.

Hvad er det egentlige valg?

Valget handler om, hvorvidt du selv vil fastlægge en fremtidig repræsentation, mens du kan tage stilling. Justitsministeriet beskriver fremtidsfuldmagten som et frivilligt alternativ til en almindelig fuldmagt og et offentligt fastsat værgemål. Den kan omfatte personlige forhold, økonomiske forhold eller bestemte opgaver inden for de to områder.

At være din ægtefælle, samlever eller dit barn gør ikke i sig selv personen til fremtidsfuldmægtig. Du skal udpege den eller de personer, du ønsker, og bestemme fuldmagtens rammer. Du kan også vælge en stedfortræder og fastsætte et privat tilsyn.

Fuldmagten har ingen virkning, så længe du selv kan varetage de omfattede forhold. Selv efter en ikraftsættelse mister du ikke automatisk din egen ret til at handle, og den fremtidsfuldmægtige kan ikke tvinge dig til at gøre eller undlade noget.

Hvornår taler dine ønsker for at oprette den?

En fremtidsfuldmagt kan passe til dit behov, hvis flere af disse forhold har betydning for dig:

  • Du vil selv vælge den person, som senere skal repræsentere dig.
  • Du ønsker, at hjælpen skal kunne omfatte mere end enkelte løbende betalinger eller kontakter.
  • Du vil fastlægge, om fuldmagten skal dække økonomi, personlige forhold eller præcise opgaver.
  • Du ønsker en reserveperson, en bestemt arbejdsdeling eller et privat tilsyn.
  • Du vil have et formelt grundlag, som efter ikraftsættelsen kan kontrolleres i Personbogen.

Hverken alder, en bestemt diagnose, ægteskab eller boligejerskab giver alene svaret. Du kan oprette fuldmagten uden at være syg, og en diagnose udelukker ikke oprettelse, hvis du stadig forstår dens betydning. Omvendt kan du bevidst vælge andre løsninger, hvis du accepterer deres rammer og ikke har behov for selv at fastlægge en bred fremtidig repræsentation.

Hvilken hjælp findes uden en fremtidsfuldmagt?

En almindelig fuldmagt kan være tilstrækkelig, mens du selv kan tage stilling og blot ønsker hjælp til konkrete opgaver. Den er ikke den samme lovregulerede ordning med senere myndighedsafgørelse og registreret ikraftsættelse. Forskellen mellem de to dokumenttyper er uddybet i gennemgangen af fremtidsfuldmagt eller generalfuldmagt.

En nær pårørende kan desuden søge Familieretshuset om en attest til nær pårørende. Attesten kan blandt andet bruges til visse personlige forhold og almindelige bolig- eller forsyningsbetalinger. Den udstedes til én pårørende, har et fast afgrænset indhold og kan ikke bruges til eksempelvis investeringer eller nye forsikringer. Den er derfor ikke en generel erstatning for en bred fremtidsfuldmagt.

Er hjælpebehovet bredere end attesten, og findes der ingen brugbar fuldmagt, kan forskellen på værgemål og fremtidsfuldmagt blive afgørende. Et værgemål etableres som en myndighedsordning og skal afgrænses til det konkrete behov. Du har derfor ikke den samme forudgående styring af person, opgaver og anvisninger som i en fuldmagt, du selv har oprettet.

Hvorfor kan du ikke vente på behovet?

Der er to forskellige tidspunkter at holde adskilt. Når du opretter fremtidsfuldmagten, skal du være fyldt 18 år og kunne forstå, hvad den betyder. Den kan først sættes i kraft senere, når du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage de forhold, den omfatter. Venter du, til dette hjælpebehov er opstået, kan muligheden for at oprette en gyldig fremtidsfuldmagt allerede være væk.

Den almindelige digitale oprettelse af en fremtidsfuldmagt sker i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Derefter skal du normalt vedkende den hos en notar inden seks måneder. Notaren kontrollerer din identitet, dit eget ønske og din evne til at forstå oprettelsen, men gennemgår ikke fuldmagtens indhold for dig.

Oprettelse er ikke det samme som ikraftsættelse. Senere skal du eller den fremtidsfuldmægtige anmode Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. En lægeerklæring skal som udgangspunkt belyse din aktuelle tilstand. Familieretshuset vurderer derefter, om betingelserne er opfyldt, og en ikraftsættelse bliver registreret i Personbogen.

Hvad kan fuldmagten ikke løse?

En fremtidsfuldmagt virker kun inden for sin ordlyd og de grænser, der følger af anden lovgivning. Den kan ikke give en anden ret til at indgå ægteskab, oprette testamente eller bruge dit personlige MitID på dine vegne. Et uklart eller for snævert mandat kan derfor efterlade opgaver, som den fremtidsfuldmægtige ikke har ret til at udføre.

Den fremtidsfuldmægtige må heller ikke bruge fuldmagten, når der er modstridende interesser. Skal den udpegede person eksempelvis selv købe din bolig, kan vedkommende ikke repræsentere dig i den handel alene med fremtidsfuldmagten. Der kan i stedet blive behov for en særlig værge til den konkrete disposition.

Registreringen i Personbogen dokumenterer, hvem der må handle, og hvad fuldmagten omfatter. Den fjerner ikke krav i anden lovgivning og giver ikke den fremtidsfuldmægtige beføjelser uden for fuldmagtens ordlyd. Derfor bør du vurdere både den ønskede person, de planlagte opgaver og mulige interessekonflikter.

Hvad bør du beslutte, før du vælger?

Før du vælger fremtidsfuldmagt eller en anden løsning, kan du tage stilling til fem spørgsmål:

  1. Hvem har du tillid til, og hvem skal kunne træde til, hvis førstevalget ikke kan?
  2. Skal personen kunne håndtere økonomi, personlige forhold eller kun bestemte opgaver?
  3. Skal flere personer handle hver for sig, sammen eller på forskellige områder?
  4. Kan der opstå handler eller beslutninger, hvor jeres interesser ikke er de samme?
  5. Er du indforstået med den mere begrænsede hjælp, der kan være mulig uden fuldmagten?

Illustrativt eksempel: Anna vil have sin datter til både at håndtere løbende økonomi, kontakte kommunen og kunne medvirke ved et senere boligsalg, hvis Anna mister evnen til det. En attest til nær pårørende kan dække enkelte af disse opgaver, men ikke det samlede mandat. Hvis Anna derimod kun ønsker hjælp til en konkret betaling nu og fortsat selv kan tage stilling, kan en almindelig fuldmagt være tilstrækkelig. Den ændrede opgave ændrer dermed også, hvilken løsning der passer.

Når du har afgrænset opgaverne, bør du tale med den eller de personer, du overvejer at udpege. De skal kunne og ville påtage sig rollen, hvis behovet opstår, og fuldmagtens ordlyd skal gøre deres beføjelser forståelige.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende lovgivning og aktuelle myndighedsvejledninger.

  • Lov om fremtidsfuldmagter og bekendtgørelsen om fremtidsfuldmagter.
  • Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter, september 2025.
  • Familieretshusets vejledninger om ikraftsættelse og attest til nær pårørende.
  • Danmarks Domstoles vejledning om notar og fremtidsfuldmagter.
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Vælg den situation, der passer til dig:

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top