Cirkulationspumpe: Hvad er en cirkulationspumpe?

Af Skøde Centret

En cirkulationspumpe er hjertet i din boligs varmesystem, der sikrer, at det varme vand når helt ud i radiatorerne. For dig som boligejer er det en teknisk installation, der har stor betydning for både din varmekomfort og din elregning, især hvis pumpen er af ældre dato.

Hvordan fungerer teknikken bag varmen i din bolig?

Når vi taler om varmesystemer i fast ejendom, er det vigtigt at forstå de grundlæggende mekanismer. En cirkulationspumpe er en mekanisk enhed, der har til opgave at flytte væske rundt i et lukket rørsystem. I de fleste danske hjem er denne væske almindeligt vand, som opvarmes af en kedel eller via fjernvarme.

Pumpen fungerer ved at skabe et tryk, der driver vandet fremad. Den indeholder en elektrisk motor, som får en såkaldt impeller til at rotere. Denne rotation skaber bevægelse i vandet, så det bliver sendt fra varmekilden og ud til dine radiatorer eller slangerne i din gulvvarme.

Når vandet har afgivet sin varme til rummene i din bolig, sørger pumpen for, at det afkølede vand sendes retur til varmekilden. Her bliver det genopvarmet, og cyklussen starter forfra. Det er et lukket kredsløb, hvilket betyder, at pumpen ikke skal løfte vandet, men blot overvinde modstanden i rørene.

Vi oplever ofte, at boligkøbere glemmer at spørge ind til disse tekniske installationer, når de kigger på hus. Men forståelsen af hvad er en cirkulationspumpe, og hvor effektiv den er, kan faktisk have betydning for husets samlede energiprofil.

Effektiviteten af pumpen afhænger af flere faktorer. Det handler blandt andet om pumpehovedet, som er udtryk for den løftehøjde, pumpen kan præstere, samt flowhastigheden. Hvis systemet har stor hydraulisk modstand, eksempelvis på grund af lange, tynde rør, skal pumpen arbejde hårdere.

I moderne byggeri er kravene til disse installationer skærpet betydeligt. Det kan du læse mere om i det gældende Bygningsreglementet, som stiller krav til energiforbruget i tekniske installationer. En velfungerende pumpe sikrer, at varmen fordeles jævnt, så du undgår kolde zoner i huset.

Hvilke typer af pumper findes der på markedet?

Der er sket en stor teknologisk udvikling inden for pumper de seneste årtier. Hvis du overtager et ældre hus, vil du ofte støde på pumper, der teknisk set fungerer, men som er forældede i forhold til nutidens standarder. Det er værd at kende forskel på typerne.

De helt gamle modeller kaldes ofte standard-pumper. De arbejder typisk med en fast hastighed, uanset om du har skruet op eller ned for varmen. Det svarer lidt til at køre bil med speederen i bund, mens du regulerer farten på bremsen. Det er ineffektivt og koster unødigt meget strøm.

En nyere type er de trykstyrede pumper. De er lidt mere intelligente og kan tilpasse sig modstanden i systemet. Hvis du lukker for flere radiatorer, stiger modstanden, og pumpen registrerer, at den ikke behøver at arbejde så hårdt. Det reducerer energiforbruget en smule.

Den mest moderne løsning er elektronisk regulerede pumper. Disse pumper er udstyret med avancerede sensorer og elektronik. De måler konstant det aktuelle varmebehov i boligen og justerer flowet dynamisk. Mange af disse pumper har også automatisk natsænkning.

Valget af pumpe afhænger naturligvis af ejendommens størrelse og varmekilde. I større ejendomme kan der være behov for flere pumper eller større kapacitet. Du kan finde uvildig viden om valg af energirigtige løsninger hos Bolius, som ofte tester og beskriver denne type udstyr.

Det er vores erfaring, at en opgradering til en elektronisk reguleret pumpe ofte er en af de lavthængende frugter, når man vil energioptimere en bolig. Det er en relativt lille investering, der hurtigt tjener sig hjem gennem besparelser på driften.

Hvordan påvirker pumpen din samlede varmeøkonomi?

Økonomien er et centralt punkt for enhver boligejer. En cirkulationspumpe kan virke som en lille og ubetydelig del af huset, men den kan være en stor synder på elregningen. De gamle pumper kører ofte uafbrudt i hele fyringssæsonen, og nogle gange endda hele året rundt, hvis man glemmer at slukke for dem om sommeren.

Moderne pumper er designet til at bruge minimalt med energi. Mange nye modeller lever op til energiklasse A. Forskellen i strømforbrug mellem en gammel og en ny pumpe kan være markant. En gammel pumpe kan bruge op mod 500-800 kWh om året, mens en ny måske kun bruger 50-100 kWh.

Når vi rådgiver om hushandler, ser vi ofte på energimærket. Her vil en ineffektiv cirkulationspumpe trække ned i den samlede vurdering. Det er derfor ikke kun den løbende udgift, du skal tænke på, men også husets gensalgsværdi og energiprofil.

Du kan med fordel søge information hos Energistyrelsen, der har beregnere og guides til, hvor meget du konkret kan spare ved at udskifte gamle installationer. Det er ofte en øjenåbner for mange nye husejere.

Udover selve strømforbruget har en korrekt indstillet pumpe også betydning for varmetabet i rørene. Hvis vandet pumpes for hurtigt rundt, når det ikke at afkøles ordentligt i radiatorerne, hvilket giver en høj returtemperatur. Det er især skidt for fjernvarmekunder, der ofte straffes økonomisk for dårlig afkøling.

En investering i en ny pumpe er derfor ofte tjent hjem på få år. Det er en af de få forbedringer i boligen, der har en så kort tilbagebetalingstid, modsat eksempelvis udskiftning af vinduer eller efterisolering, der har en længere tidshorisont.

Hvornår er det tid til at udskifte den gamle model?

Selvom en cirkulationspumpe er bygget til at holde i mange år, lever den ikke evigt. En typisk levetid ligger på mellem 10 og 15 år. Det afhænger meget af, hvor hårdt den har kørt, og om vandet i systemet er rent og frit for for meget kalk og snavs.

Der er flere tegn, du skal være opmærksom på, som indikerer, at pumpen er ved at være slidt op. Det mest åbenlyse tegn er støj. Hvis pumpen begynder at larme, snurre eller banke, er det ofte tegn på slidte lejer eller luft i systemet, som pumpen ikke kan håndtere.

Et andet tegn er manglende varme. Hvis du oplever, at radiatorerne længst væk fra fyret ikke bliver ordentligt varme, selvom du skruer op, kan det skyldes, at pumpen har mistet sin ydeevne. Den kan simpelthen ikke længere opretholde det nødvendige tryk til at nå ud i hele systemet.

• Konstant støj under drift kan indikere defekte lejer.
• Højt elforbrug uden at varmekomforten følger med.
• Manglende cirkulation i yderkredse af varmesystemet.

Vedligeholdelse er heldigvis begrænset. Det vigtigste er at sikre, at der ikke er luft i systemet, da luftlommer kan skade pumpen og stoppe cirkulationen. Regelmæssig udluftning af radiatorerne hjælper med at holde systemet sundt.

Hvis du står over for en familieoverdragelse af en ejendom, er det en god idé at gennemgå disse tekniske forhold. Selvom vi primært hjælper med skødet og det juridiske, anbefaler vi altid, at parterne har klarhed over boligens stand, så der ikke opstår tvister senere hen.

Hvad skal du tjekke ved overtagelse af fast ejendom?

Når du køber bolig, modtager du en tilstandsrapport og et energimærke. I energimærket vil den byggesagkyndige ofte have noteret, hvilken type cirkulationspumpe der sidder i huset, og om det kan betale sig at skifte den ud. Det er vigtig læsning for dig som køber.

Moderne varmesystemer som varmepumper og kondenserende gaskedler stiller store krav til flowet. Her er cirkulationspumpen ikke bare en “dum” komponent, men en integreret del af styringen. Hvis pumpen ikke taler sammen med resten af anlægget, får du ikke den fulde effekt af din varmekilde.

I dag kan mange pumper endda styres via apps eller kobles til såkaldte Smart Home-systemer. Det giver dig mulighed for at overvåge forbruget og indstille driften præcist efter din families behov. Det er en komfort, mange sætter pris på i en travl hverdag.

Husk også at tjekke OIS (Den Offentlige Informationsserver) for at se data om ejendommens opvarmningsform, hvis du er i tvivl om de generelle forhold. Selvom det ikke viser pumpens specifikke stand, giver det et overblik over husets forsyningskilder.