Jordvarme er en varmepumpeløsning, der henter lavtempereret energi fra jorden og løfter den til brugbar varme i boligen. Anlægget består normalt af jordslanger med cirkulerende væske og en indendørs væske til vand-varmepumpe. Det leverer varme til et vandbåret varmesystem og kan også opvarme brugsvand, men varmepumpen bruger elektricitet under driften.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Jordvarme er en væske til vand-varmepumpe, der henter energi fra jorden og leverer varme og varmt brugsvand gennem boligens vandbårne system. Løsningen kræver strøm, korrekt dimensionering og et kommunalt tilladelses- eller anmeldelsesspor, før anlægget etableres eller ændres.
- Jordslanger kan ligge terrænnært eller i dybe boringer.
- Gulvvarme eller tilstrækkeligt store radiatorer giver gode driftsbetingelser.
- Anlæg med brine skal tæthedsprøves, og alle anlæg efterses efter første driftsår.
- Kommunesag, teknisk dokumentation og BBR besvarer forskellige spørgsmål.
- Ved boligkøb bør slangeplan, eftersyn og registreret varmekilde kontrolleres særskilt.
Hvordan virker et jordvarmeanlæg?
Væske cirkulerer i et lukket kredsløb under jorden og optager energi fra de omgivende jordlag. Inde i huset overfører varmepumpen energien til boligens centralvarme og varmtvandsbeholder. Pumpen hæver temperaturen ved hjælp af en kompressor, som drives af el.
Jorden er dermed anlæggets varmekilde, mens du bruger elektricitet til selve varmeflytningen. Jordvarme er derfor ikke gratis varme. Elforbruget afhænger blandt andet af husets varmebehov, anlæggets dimensionering, jordens egenskaber og den temperatur, som radiatorer eller gulvvarme kræver.
Hvilke typer jordvarme findes der?
Ved terrænnær jordvarme ligger slangerne vandret i de øverste jordlag. Denne løsning optager et større areal af grunden. Et dybt anlæg bruger i stedet en eller flere boringer, så varmeoptaget kan placeres på et mindre areal ved jordoverfladen. Jordvarmebekendtgørelsen skelner ved en dybde på 5 meter mellem terrænnære og dybe anlæg.
På en almindelig boliggrund møder du især lukkede systemer. GEUS beskriver desuden åbne systemer, hvor grundvand pumpes op og tilbageføres gennem særskilte boringer. Det er en anden og mere specialiseret løsning end det lukkede slangekredsløb, som mange boligejere forbinder med jordvarme.
Jordvarme er heller ikke det samme som dyb geotermi. Jordvarme udnytter de øvre jordlag sammen med en varmepumpe, mens dyb geotermi henter varmt vand fra langt dybere formationer og i Danmark især bruges til fjernvarme.
Hvornår passer jordvarme til en bolig?
Din bolig skal have et vandbåret system med radiatorer eller gulvvarme. En varmepumpe arbejder mest effektivt ved en lav fremløbstemperatur, så gulvvarme eller tilstrækkeligt store radiatorer kan have betydning. SparEnergi anbefaler, at varmepumpen vælges efter huset, grunden og det faktiske varmebehov.
En terrænnær løsning kræver plads til slangerne, mens et dybt anlæg kræver egnede bore- og grundvandsforhold. Anlægsprisen afhænger derfor ikke kun af varmepumpen, men også af grave- eller borearbejde, dimensionering og eventuelle ændringer af husets varmesystem. Hvis grunden eller myndighedskravene ikke passer til jordvarme, kan en luft til vand-varmepumpe løse den samme opgave uden nedgravede slanger.
Ved en eksisterende bolig kan energimærket og tidligere forbrugsoplysninger bidrage med forskellige dele af grundlaget. De kan ikke alene afgøre, om jordvarmeanlægget har den rigtige størrelse eller er i god teknisk stand.
Hvad skal kommunen godkende og kontrollere?
Hovedreglen i den gældende bekendtgørelse om jordvarmeanlæg er, at et anlæg ikke må etableres eller ændres uden kommunal tilladelse. Der findes en snæver anmeldeordning for visse terrænnære, ikke-industrielle anlæg uden for bestemte drikkevandsområder og med bestemte frostsikringsmidler. Kommunen skal derfor afklare, hvilket spor dit projekt følger, før arbejdet starter.
Ansøgningen eller anmeldelsen skal blandt andet beskrive anlægget, placeringen på matriklen, dybden, slangelængden, væsken og afstanden til vandindvinding og andre anlæg. Kommunens sag handler især om at beskytte jord, undergrund og grundvand; den er ikke en garanti for, at anlægget passer til husets varmebehov.
Et nyt anlæg med brine skal tæthedsprøves inden ibrugtagning. Efter det første driftsår skal ejeren få anlægget efterset af en sagkyndig og opbevare resultatet i mindst 10 år. Ved mistanke om utæthed skal udstrømningen standses, og kommunen skal straks underrettes.
Hvad bør du kontrollere ved boligkøb?
Et jordvarmeanlæg bør undersøges i tre særskilte spor, fordi dokumenterne besvarer forskellige spørgsmål:
- Kommunesagen viser, om anlægget er tilladt eller anmeldt, og hvilke vilkår der gælder.
- Den tekniske dokumentation viser blandt andet slangeføring, tæthedsprøve, eftersyn og anlæggets konkrete komponenter.
- BBR-meddelelsen viser den registrerede varmeinstallation og varmekilde, men ikke i sig selv hele tilladelsen eller anlæggets stand.
At varmepumpen står i BBR, beviser derfor ikke alene, at jordslanger eller boringer er etableret efter kommunens afgørelse. Omvendt afgør en uoverensstemmelse i BBR ikke alene, om anlægget har en gyldig kommunesag. Begge spor skal afklares, og ejeren har ansvaret for at få varmeforsyningen registreret korrekt.
Bed også om den præcise plan over slanger eller boringer. Placeringen har praktisk betydning, hvis du senere vil grave, etablere dræn eller ændre bygninger og faste anlæg på grunden. Vurder varmepumpen og det nedgravede varmeoptagersystem som to sammenhængende, men forskellige dele; alder og dokumentation kan være forskellig for hver del.
Fagligt grundlag og kilder
Forklaringen bygger på gældende regler og aktuelle oplysninger fra danske myndigheder og offentlige faginstitutioner.
- Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg med ændringen fra 2025.
- Miljøstyrelsen om etablering, miljøbeskyttelse og kommunal sagsbehandling.
- Energistyrelsen og SparEnergi om varmepumper og forskellen på jordvarme og geotermi.
- GEUS om jordlag, varmeoptag og anlægstyper.
- BBR om registrering af varmeinstallation og ejerens oplysningspligt.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: