Jordvarme: Hvad er jordvarme?

Af Skøde Centret

Mange danske boligejere kigger i disse år langt efter alternative varmekilder, der kan sikre både en lavere varmeregning og en grønnere profil. Jordvarme er en af de løsninger, der ofte dukker op i overvejelserne, men det kan være svært at gennemskue teknologien og økonomien bag.

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg i praksis?

Jordvarme er i bund og grund en metode til at udnytte den solenergi, der lagres i de øverste jordlag. Selv når vi har frostvejr i Danmark, er temperaturen nede i jorden relativt konstant og lunere end luften. Det er denne temperaturforskel, systemet udnytter til at skabe varme i din bolig.

Teknikken bag er både fascinerende og driftssikker. Et jordvarmeanlæg består af en lang slange, der graves ned i jorden på din grund. I denne slange løber en frostsikker væske, som kaldes brine. Væsken optager varmen fra jorden og transporterer den ind til huset.

Inde i huset sidder selve varmepumpen. Når væsken ankommer her, bliver varmen trukket ud via en varmeveksler og en kompressor. Processen hæver temperaturen markant, så den kan bruges til at opvarme vandet i dine radiatorer eller din gulvvarme samt dit brugsvand.

Det er værd at bemærke, at systemet bruger strøm til at drive varmepumpen. Men for hver kWh strøm, du bruger, får du typisk 3 til 4 kWh varme igen. Det gør det til en yderst effektiv opvarmningsform sammenlignet med eksempelvis elvarme eller oliefyr.

Når vi rådgiver boligkøbere, ser vi ofte, at folk forveksler jordvarme med andre varmepumpetyper. Men modsat luft-til-vand varmepumper, der henter energi fra udeluften, er jordvarme mindre påvirket af svingende temperaturer udenfor. Det sikrer en meget stabil drift året rundt.

Hvis du vil dykke dybere ned i de tekniske specifikationer omkring jordvarme: Hvad er jordvarme?, kan det være en fordel at sætte sig ind i virkningsgraden, også kaldet SCOP-værdien. Jo højere denne værdi er, desto mere effektivt er anlægget til at omdanne strøm til varme.

Hvilke typer anlæg findes der til private boliger?

Når du overvejer jordvarme, skal du tage stilling til, hvordan slangerne skal placeres. Der findes primært to metoder, og valget afhænger i høj grad af din grunds størrelse og beskaffenhed. Den mest almindelige løsning i Danmark er vandret jordvarme, også kaldet jordslanger.

Ved vandret jordvarme graves slangerne ned i cirka en meters dybde. De lægges i et stort system, der dækker et betydeligt areal af haven. Det er denne løsning, der er billigst at etablere, da det ikke kræver specialudstyr til dybdeboring.

Ulempen ved den vandrette løsning er pladskravet. Du skal have en ret stor have for at kunne dække varmebehovet i et almindeligt parcelhus. Slangerne må ikke ligge for tæt, da de ellers risikerer at trække al varmen ud af jorden, så den fryser til is omkring slangerne (permafrost), hvilket ødelægger effektiviteten.

Den anden type er lodret jordvarme, også kendt som vertikal jordvarmeboring. Her bores slangerne lodret ned i jorden, ofte mellem 100 og 200 meter ned. Denne metode er ideel, hvis du har en mindre grund, eller hvis du har en meget anlagt have, du ikke ønsker at grave helt op.

Lodret jordvarme er typisk dyrere at etablere på grund af borearbejdet. Til gengæld er temperaturen længere nede i jorden endnu mere stabil end i overfladen, hvilket kan give en lidt højere effektivitet på anlægget.

Det er vores erfaring, at mange husejere fravælger den lodrette løsning på grund af prisen, men i bynære områder med små grunde kan det være den eneste mulighed for at få jordvarme. Du skal dog være opmærksom på, at lodrette boringer kræver særlige tilladelser for at sikre, at grundvandet ikke forurenes.

Hvilke krav stilles der til din grund og bolig?

Før du forelsker dig i tanken om jordvarme, er det vigtigt at undersøge, om din ejendom overhovedet egner sig til det. Det første og vigtigste krav er arealet. Som tommelfingerregel skal du bruge et areal til nedgravning, der er 2 til 3 gange så stort som det boligareal, du ønsker at opvarme.

Har du et hus på 150 kvadratmeter, skal du altså typisk bruge mellem 300 og 450 kvadratmeter have til slangerne. Arealet skal være frit for store træer, belægninger og bygninger, da rødder kan skade slangerne, og bygninger forhindrer solens varme i at trænge ned i jorden.

Jordbunden spiller også en rolle. Fugtig og leret jord leder varmen bedre end tør sandjord. Hvis du bor i et område med meget tør sandjord, kan det være nødvendigt at grave flere meter slange ned for at opnå den samme effekt, hvilket fordyrer projektet.

Selve husets stand er også afgørende. Jordvarme fungerer bedst med en lav fremløbstemperatur. Det betyder, at systemet er mest effektivt i huse, der er velisolerede og har gulvvarme eller store radiatorer.

Hvis du bor i et ældre, dårligt isoleret hus med små radiatorer, skal varmepumpen arbejde meget hårdt for at levere en høj nok temperatur. Det går ud over effektiviteten og dermed økonomien. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at efterisolere boligen, før man installerer jordvarme.

Vi ser ofte i forbindelse med hushandler, at købere overtager ældre ejendomme med planer om jordvarme, uden at have tjekket isoleringsgraden. Det kan føre til skuffelser over varmeregningen. Det er derfor en god idé at få en energirådgiver til at vurdere huset først. Du kan finde uvildig viden om energiforbedringer hos Bolius.

Hvad koster det, og hvornår er investeringen tjent hjem?

Økonomien er naturligvis et centralt punkt. Et jordvarmeanlæg er en stor investering. Prisen for et komplet anlæg til et almindeligt parcelhus ligger typisk mellem 110.000 og 160.000 kroner for et vandret anlæg. Vælger du lodret boring, skal du forvente en højere pris, ofte over 200.000 kroner.

Selvom etableringsomkostningerne er høje, er de løbende driftsomkostninger lave. Du sparer typisk 50-60% på varmeregningen sammenlignet med olie eller naturgas. Det betyder, at tilbagebetalingstiden ofte ligger på mellem 7 og 12 år, afhængigt af energipriserne og dit forbrug.

En vigtig økonomisk fordel er reduktionen i elafgiften. Når din bolig er registreret i BBR som elopvarmet (hvilket jordvarme tæller som), får du en reduceret elafgift på den del af dit strømforbrug, der ligger over 4.000 kWh om året. Det gør driften endnu billigere.

Derudover skal du huske værdistigningen på huset. En bolig med en billig og grøn varmekilde er mere attraktiv på boligmarkedet og opnår ofte en bedre energimærkning. Det er noget, vi tydeligt mærker interessen for, når vi bistår købere med at gennemgå dokumenter i en hushandel.

Det er dog vigtigt at se på totaløkonomien. Selvom anlægget holder længe, skal du påregne udgifter til serviceeftersyn, som typisk skal foretages en gang årligt af en autoriseret montør. Dette sikrer, at anlægget kører optimalt, og at garantien opretholdes.

Hvis du overvejer at låne penge til anlægget, tilbyder mange banker i dag fordelagtige “grønne lån” med lavere renter til energiforbedringer. Det kan være værd at undersøge, da det påvirker den samlede tilbagebetalingstid positivt.

Hvilke tilladelser skal du have styr på før start?

Du må ikke bare gå i gang med at grave haven op. Etablering af jordvarme kræver tilladelse fra kommunen. Det skyldes primært hensynet til grundvandet, da væsken i slangerne potentielt kan forurene, hvis der opstår lækage.

Ansøgningsprocessen kan variere fra kommune til kommune, men generelt skal du indsende en tegning over placeringen af slangerne og dokumentation for anlæggets type. I visse områder med særlige drikkevandsinteresser kan det være svært eller umuligt at få tilladelse.

Det er også et krav, at anlægget skal færdigmeldes til kommunen, når det er installeret. Her er det afgørende, at oplysningerne bliver korrekt registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Korrekt BBR-registrering er ikke kun en formalitet. Det er forudsætningen for, at du kan få den reducerede elafgift, som vi nævnte tidligere. Desuden er det vigtigt i forhold til din husforsikring. Hvis anlægget ikke er registreret, dækker forsikringen muligvis ikke ved skader.

Vi oplever desværre sager, hvor husejere har glemt at få opdateret BBR efter installationen. Det skaber problemer, den dag huset skal sælges, da købers rådgiver vil påpege uoverensstemmelserne. Det kan forsinke handlen unødigt.

Du kan altid tjekke din boligs nuværende registreringer på OIS.dk. Det er en god idé at gøre dette, før du sætter gang i projektet, så du har styr på udgangspunktet.

Hvad skal du være opmærksom på ved køb af hus med jordvarme?

Hvis du kigger på et hus, der allerede har jordvarme installeret, er du ofte godt stillet. Du slipper for bøvlet med installation og opgravning af haven. Men der er stadig ting, du skal være opmærksom på for at undgå ubehagelige overraskelser.

Først og fremmest skal du tjekke anlæggets alder. Jordslangerne har en meget lang levetid på op til 50 år, men selve varmepumpen (kompressoren) holder typisk 15-20 år. Er varmepumpen af ældre dato, skal du måske snart påregne en udgift til udskiftning af denne del.

Bed sælger om at fremvise servicerapporter. Et jordvarmeanlæg skal efterses jævnligt. Manglende service kan betyde nedsat effektivitet og kortere levetid. Rapporterne giver dig et godt indblik i, om anlægget er blevet passet ordentligt.

Du bør også sikre dig, at anlægget er dimensioneret korrekt til huset. Hvis huset er blevet bygget til eller renoveret siden anlægget blev etableret, kan det være, at varmebehovet har ændret sig. Et underdimensioneret anlæg vil bruge for meget strøm eller have svært ved at holde huset varmt i hårde vintre.

Husk også at spørge ind til placeringen af slangerne i haven. Det er vigtigt at vide, hvor de ligger, hvis du senere vil bygge en carport, plante store træer eller lave andre ændringer i haven. Der bør foreligge en tegning over slangeføringen.

Endelig skal du tjekke, om der foreligger en gyldig tilladelse fra kommunen, og om anlægget er korrekt registreret i BBR.