Den faste del af tinglysningsafgiften ved ejerskifte var 1.850 kr. ved udgangen af 2025. Deflateret med forbrugerprisindekset svarer det til 1.574 kr. i 2019-priser, 5,2 procent under 2019-satsen. Resultatet omfatter ikke den variable del af afgiften. Begge søjler har fælles nulpunkt og maksimum. De nominelle endpoints kan derfor sammenlignes direkte. Realværdiresultatet står i hero-feltet og tabellen.Presse-resumé
Kilde: Retsinformation. Bearbejdning og visualisering: Skøde Centret.
Hovedresultater
Den nominelle årsslutsats steg fra 1.660 kr. i 2019 til 1.850 kr. i 2025, en stigning på 190 kr. eller 11,4 procent.
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks steg fra 7.098 i 2019 til 8.343 i 2025, svarende til 17,5 procent.
Den faste del af tinglysningsafgiften ved ejerskifte var 1.850 kr. ved udgangen af 2025. Deflateret med forbrugerprisindekset svarer det til 1.574 kr. i 2019-priser, 5,2 procent under 2019-satsen.
Realværdien af den faste § 4-del faldt med 86 kr. i 2019-priser fra 2019 til 2025.
Resultaterne er deskriptive. De viser forskellen mellem den lovbestemte satsudvikling og det generelle forbrugerprisindeks, men forklarer ikke, hvorfor forskellen opstod.
Definitioner og juridisk afgrænsning
Lovbekendtgørelsen fra 2019 fastsatte den faste del ved tinglysning af ejerskifte efter § 4 til 1.660 kr.
Ændringslov nr. 168 erstattede 1.660 kr. med 1.750 kr. fra 1. marts 2020 og fastsatte 1.850 kr. for § 4 fra 1. januar 2023.
Den gældende lovbekendtgørelse i 2025 fastsatte den faste del ved tinglysning af ejerskifte efter § 4 til 1.850 kr.
Tinglysningsretten oplyste, at satsen for adkomstdokumenter efter § 4 blev hævet fra 1.750 kr. til 1.850 kr. den 1. januar 2023.
Du skal skelne den faste del fra den variable afgift. Artiklen er derfor ikke en afgiftsberegner. Hvis du skal forstå en konkret handel, kan du læse den særskilte guide til beregning af tinglysningsafgift.
Årsslutsatser og realværdi
Det downloadbare CSV-datasæt har 21 rækker og viser nominelle årsslutsatser, forbrugerprisindeksets input samt realværdier, absolutte ændringer og procentændringer.
Danmarks Statistiks årsudtræk viser forbrugerprisindekset 7.098 i 2019, 7.128 i 2020, 7.260 i 2021, 7.819 i 2022, 8.077 i 2023, 8.188 i 2024 og 8.343 i 2025.
Satsen i 2019-priser var 1.660 kr. i 2019, 1.743 kr. i 2020, 1.711 kr. i 2021, 1.589 kr. i 2022, 1.626 kr. i 2023, 1.604 kr. i 2024 og 1.574 kr. i 2025.
| År | Nominel årsslutsats, kr. | Forbrugerprisindeks | Sats i 2019-priser, kr. |
|---|---|---|---|
| 2019 | 1.660 | 7.098 | 1.660 |
| 2020 | 1.750 | 7.128 | 1.743 |
| 2021 | 1.750 | 7.260 | 1.711 |
| 2022 | 1.750 | 7.819 | 1.589 |
| 2023 | 1.850 | 8.077 | 1.626 |
| 2024 | 1.850 | 8.188 | 1.604 |
| 2025 | 1.850 | 8.343 | 1.574 |
Tabellen viser afrundede hele kroner i realkolonnen. CSV-filen bevarer hundrededele og viser desuden de fortegnede ændringer fra året før.
Sådan kan forskellen forstås
En mekanisk opskrivning med forbrugerprisindekset af 1.660 kr. fra 2019 til 2025 giver 1.951 kr.; det er 101 kr. over den faktiske § 4-sats på 1.850 kr.
Sammenligningen bruger samme startbeløb og de samme indeksår som realværdiresultatet. Den må ikke omtales som den sats, loven krævede, burde have fastsat eller var juridisk bundet til.
Lovens planlagte forhøjelser
Det fremsatte lovforslag beskriver satsforhøjelser på 5,5 procent i 2020 og 2023 som indeksering frem til 2025.
Det er baggrunden for satsændringerne. Den efterfølgende sammenligning med forbrugerprisindekset er en ex-post-måling af den generelle prisudvikling, ikke en fortolkning af en juridisk indeksklausul.
Ekspertkommentar
Realværdiresultatet gør de nominelle satser sammenlignelige over tid. Den vigtigste begrænsning er, at det kun gælder den faste del ved ejerskifte og bruger et generelt årsgennemsnitligt forbrugerprisindeks.
Skøde Centret
Det har Skøde Centret bidraget med
Skøde Centret har samlet de direkte retskilder og linket til forbrugerprisindekset, dokumenteret kildeversionerne, struktureret inputtene i et offentligt CSV-format og udformet den tilgængelige HTML-visualisering.
Primærdata er udgivet af Retsinformation, Tinglysningsretten og Danmarks Statistik. Den offentlige pakke viser input, formel og begrænsninger, så hvert resultat kan kontrolleres tilbage til kilderne.
Metode
Kilderne blev kontrolleret 2026-08-12.
Kontroldatoen er bundet til en offentlig tidskilde for Europe/Copenhagen.
Danmarks Statistiks prisberegner bygger på årsgennemsnittet af forbrugerprisindekset og viser formlen: beløb gange nyt indeks divideret med gammelt indeks.
Her vendes samme indeksforhold om: årsslutsatsen divideres med årets forbrugerprisindeks relativt til 2019. Der afrundes først ved offentlig visning.
Årsslutsatsen er valgt for at holde den juridiske observation ens fra år til år. Derfor er 2020-rækken 1.750 kr., selv om satsen først gjaldt fra 1. marts.
Forbrugerprisindekset er et årsgennemsnit og måler den generelle prisudvikling for husholdningernes forbrug. Det er ikke et prisindeks for tinglysning.
Begrænsninger
Lovens sats og forbrugerprisindekset har forskellige roller: satsen er et juridisk årsslutspunkt, mens indekset er et årsgennemsnit. Resultatet beskriver derfor endpointets realværdi, ikke den gennemsnitlige betaling i året.
Forbrugerprisindeksets dokumentation markerer prisindeks for dele af 2020 og 2021 som mere usikre end normalt under coronanedlukningerne. Det ændrer ikke de publicerede indeksværdier, men er relevant for metodegennemsigtigheden.
Der udledes ingen årsag af forskellen. En sammenligning med statens samlede indtægt findes i den særskilte artikel om tinglysningsafgiftens provenu, som måler et andet fænomen i løbende priser.
Hvad er ikke målt?
Den variable del efter § 4 er 0,6 procent af ejerskiftesummen og indgår ikke i realværdiserien. Serien viser heller ikke pant, antal anmeldelser, handelsværdier, særregler, fritagelser, faktisk gennemsnitsbetaling, adfærd eller statens provenu.
Det næste naturlige datapunkt er det endelige årsindeks for det igangværende kalenderår, når det offentliggøres.
FAQ
Er 1.574 kr. den afgift, man betalte i 2025?
Nej. 1.574 kr. er 2025-årsslutsatsen omregnet til 2019-priser. Den nominelle faste § 4-del var 1.850 kr., og en konkret handel havde også en variabel del.
Hvorfor bruges årsslutsatsen?
Den giver samme juridiske observation pr. afsluttet kalenderår. For 2020 betyder det, at 1.750-kronesatsen indgår, selv om den først gjaldt fra 1. marts.
Hvorfor bruges forbrugerprisindekset?
Danmarks Statistiks årsgennemsnitlige forbrugerprisindeks gør kroner fra forskellige afsluttede år sammenlignelige med en offentlig og reproducerbar formel.
Er 1.951 kr. en alternativ lovsats?
Nej. Beløbet er kun en mekanisk fremskrivning af 2019-satsen med forbrugerprisindekset til 2025. Det er hverken gældende ret eller dokumentation for, at loven var bundet til forbrugerprisindekset.
Kilder
- Retsinformation: den historiske lovbekendtgørelse.
- Retsinformation: ændringsloven med satsernes ikrafttrædelse.
- Tinglysningsretten: meddelelse om satsændringen.
- Retsinformation: den gældende lovbekendtgørelse i kontrolperioden.
- Danmarks Statistik: årsudtræk for forbrugerprisindekset og metode- og prisberegnerside.
- Folketinget via Retsinformation: det fremsatte lovforslag.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: