Forside » Data » Tinglysningsafgift i tal: Staten bogførte 7,768 mia. kr. i 2025

Tinglysningsafgift i tal: Staten bogførte 7,768 mia. kr. i 2025

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Skatteministeriets indtægtsliste for december 2025 inklusive supplementsperioden – den afsluttende regnskabsperiode efter kalenderårets udløb – viser 7,768 mia. kr. i bogført tinglysningsafgift uden skadesforsikringsafgift mod 5,418 mia. kr. året før. Her får du seks års myndighedstal, årsændringer efter en fast formel og de grænser, der forhindrer, at provenuet kan læses som antal bolighandler.

Hovedresultater

De parvise årsændringer nedenfor følger samme formel og bygger på de officielle millionbeløb. Udviklingen kan beskrives, men tallene kan ikke i sig selv forklare årsagerne.

Fra det senere offentliggjorte 2021-tal til 2022 faldt det bogførte danske provenu uden skadesforsikringsafgift fra 7,984 til 7,139 mia. kr. Faldet var 845 mio. kr. eller 10,6 procent.

Fra 2022 til 2023 faldt det bogførte danske provenu uden skadesforsikringsafgift fra 7,139 til 5,432 mia. kr. Faldet var 1,707 mia. kr. eller 23,9 procent.

Fra 2023 til 2024 faldt det bogførte danske provenu uden skadesforsikringsafgift fra 5,432 til 5,418 mia. kr. Faldet var 14 mio. kr. eller 0,3 procent.

Hvad måler provenuet?

Provenu betyder her statens bogførte indtægt. Serien følger den officielle underpost for tinglysningsafgift uden skadesforsikringsafgift. Den er derfor smallere end hele konto 38.16.

Skatteministeriets indtægtsliste opgør hele konto 38.16 til 8,610 mia. kr. i 2025: 7,768 mia. kr. uden skadesforsikringsafgift og 843 mio. kr. i skadesforsikringsafgift.

De viste underposter kan afvige lidt fra kontototalen. Skatteministeriet forklarer, at posterne er afrundet til hele millioner.

Tinglysningsafgiftslovens anvendelsesområde omfatter blandt andet ejerskifte, pant, ejendomsforbehold, andre tinglysninger samt ejer- og panterettigheder i luftfartøjer.

Du kan derfor ikke læse serien som statens indtægt fra boligskøder alene.

Bogført tinglysningsafgift 2020-2025

I 2020 blev der bogført 6,736 mia. kr. i tinglysningsafgift uden skadesforsikringsafgift i Danmark.

Ifølge Skatteministeriets indtægtslister var det bogførte provenu uden skadesforsikringsafgift 6.736, 7.984, 7.139, 5.432, 5.418 og 7.768 mio. kr. i 2020-2025. Med formlen i metodeafsnittet giver de afrundede beløb årsændringer på −10,6, −23,9, −0,3 og +43,4 procent for 2022-2025.
År Provenu, mio. kr. Ændring, mio. kr. Ændring, procent Primærkilde
2020 6.736 Decemberlisten 2020
2021 7.984 Senere 2021-værdi i decemberlisten 2022
2022 7.139 −845 −10,6 Decemberlisten 2022
2023 5.432 −1.707 −23,9 Decemberlisten 2023
2024 5.418 −14 −0,3 Decemberlisten 2024
2025 7.768 +2.350 +43,4 Decemberlisten 2025

Årsbeløbene er myndighedsdata fra Skatteministeriets indtægtslister. Årsændringerne følger formlen i metodeafsnittet og bygger på de afrundede beløb. En tankestreg betyder, at ændringen ikke vises. For 2021 skyldes det, at hovedserien bruger et senere offentliggjort tal; sammenligningen med 2020 ville derfor blande to publikationsversioner.

2021-tallet blev senere fordelt anderledes

En tidsserie skal have en synlig revisionshistorik. Her ændrede Skatteministeriets næste decemberliste fordelingen mellem tinglysningsafgift og skadesforsikringsafgift for 2021, mens kontototalen blev stående.

Decemberlisten for 2021 opgjorde året til 7,910 mia. kr. uden skadesforsikringsafgift, 649 mio. kr. i skadesforsikringsafgift og 8,559 mia. kr. for konto 38.16 samlet.

Decemberlisten for 2022 viste 2021 på ny som 7,984 mia. kr. uden skadesforsikringsafgift, 575 mio. kr. i skadesforsikringsafgift og fortsat 8,559 mia. kr. samlet.

Den senere værdi på 7.984 mio. kr. bruges i hovedserien. De offentliggjorte tabeller forklarer ikke årsagen til ændringen, så den betegnes ikke som en bestemt type omklassifikation.

Metode og begrænsninger

Skatteministeriets 2025-liste følger tilsvarsprincippet, afrunder beløb til hele millioner kroner og medtager supplementsperioden 2025.

Tilsvarsprincippet betyder, at indtægten bogføres, når betalingskravet opstår. Serien er derfor ikke det samme som kontanter modtaget i året. Forskellen i millioner kroner er årets værdi minus det foregående års værdi. Procentændringen er forskellen divideret med det foregående års værdi og vises med én decimal.

Hver ændring fra 2022 til 2025 bygger på én indtægtsliste, der viser begge sammenligningsår. Det begrænser risikoen for at blande revisioner. Tallene er i løbende priser og er ikke korrigeret for inflation.

Skatteministeriet oplyste i 2025, at et skøn over provenutabet ved at afskaffe tinglysningsafgiften afhænger af udviklingen på bolig- og lånemarkedet og er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det er ikke en årsagsforklaring på den observerede stigning i 2025. Provenuet kan også påvirkes af dokumenttyper, afgiftsgrundlag, regler, bogføringstidspunkt, godtgørelser og sammensætningen af anmeldelser. Samtidige bevægelser er ikke i sig selv bevis for årsag.

Hvad er ikke målt?

Skatteministeriet oplyste i et svar offentliggjort i 2025, at den faktiske fordeling mellem fast og variabel tinglysningsafgift ikke kunne opgøres på det foreliggende datagrundlag; cirka 30 procent fast afgift var et skøn med betydelig usikkerhed.

Skatteministeriet oplyste i 2021, at tinglysningssystemet ikke kunne udtrække provenuet fordelt på pant i fast ejendom og skøder for private bolighandler som efterspurgt.

  • Der er ikke offentliggjort en observeret helårsfordeling af provenuet på fast og variabel afgift.
  • Der er ikke fundet en aktuel offentlig fordeling på skøder, pant og øvrige registreringstyper.
  • Provenuserien indeholder ikke antal dokumenter, ejendomme, personer eller handler.
  • Den viser ikke, hvor meget af ændringen der skyldes marked, satser, genanvendelse af afgiftsgrundlag, godtgørelser eller bogføringstiming.
  • Ældre indtægtslister beskriver ikke supplementsperioden lige så eksplicit som listerne for 2024 og 2025.

Et næste dataprojekt kræver et myndighedsudtræk med officielle dokumentkoder, afgiftskomponenter og regler for korrektioner. Indtil det findes, bør ministeriets usikre cirka 30-procentskøn eller en gennemsnitsafgift pr. skøde ikke præsenteres som observerede regnskabstal.

Spørgsmål og svar

Er 7,768 mia. kr. det samme som kontant indbetalt afgift i 2025?

Nej. Beløbet er bogført efter tilsvarsprincippet, når betalingskravet opstår. Det kan derfor afvige fra de kontanter, staten faktisk modtog i samme kalenderår.

Kan provenuet omregnes til antal bolighandler eller skøder?

Nej. Afgiften omfatter flere registreringstyper, og de nødvendige fordelinger er ikke offentliggjort. Du kan læse Skøde Centrets særskilte samling af myndighedstal om tinglysningsanmeldelser og behandlingstid, men den har en anden population og må ikke divideres ind i provenuet.

Hvorfor kan et andet officielt tinglysningsafgiftstal være anderledes?

Kontrollér først definitionen. Et tal kan være et budget eller et skøn, gælde en del af året eller omfatte hele konto 38.16 inklusive skadesforsikringsafgift. Denne serie bruger kun bogførte helårstal uden skadesforsikringsafgift.

Hvad betyder statistikken for dit eget skøde?

Årsprovenuet kan ikke beregne din konkrete afgift eller sagsgang. Du kan læse sådan foregår tinglysning af skøde. Har du brug for hjælp til dokumentet, kan du se Skøde Centrets skødepakker.

Primærkilder

Alle tal og metodeoplysninger blev kontrolleret 4. august 2026. Hovedserien stammer fra Skatteministeriets officielle indtægtslister:

Scroll to Top