Grænsen til de største realkreditgældsbeløb rykkede mest op

Det viser tallene

• Grænsen til de største realkreditgældsbeløb steg med 0,132 mio. kr., svarende til 7,2 pct., fra udgangen af 2. kvartal 2024 til udgangen af 1. kvartal 2026. Beløbet er opgjort pr. låntager uden korrektion for inflation.
• Fra udgangen af 2. kvartal 2024 til udgangen af 1. kvartal 2026 steg medianen 0,034 mio. kr., svarende til 4,4 pct.
• Fra udgangen af 2. kvartal 2024 til udgangen af 1. kvartal 2026 steg den nedre decilgrænse 0,002 mio. kr., svarende til 0,8 pct.
• Ved den nedre gældsgrænse ligger 10 procent af låntagerne på eller under beløbet. Ved medianen gælder det 50 procent og ved den øvre gældsgrænse 90 procent.

Den valgte periode går fra 2. kvartal 2024 til 1. kvartal 2026.

Den nedre grænse, medianen og den øvre grænse var henholdsvis 0,262, 0,765 og 1,827 mio. kr. i startkvartalet. I slutkvartalet var beløbene 0,264, 0,799 og 1,959 mio. kr.

Gældsgrænserne rykkede sig forskelligt

Den øvre gældsgrænse steg mest i procent i den valgte periode. Det betyder ikke, at alle låntagere over grænsen havde samme gæld, eller at de samme låntagere indgik ved begge endepunkter.

I samme periode steg medianen 4,4 pct.

I samme periode steg den nedre decilgrænse 0,8 pct.

Afstanden mellem gældsgrænserne siger ikke i sig selv, hvor stor den økonomiske ulighed er. Den viser heller ikke, hvordan gælden fordeler sig mellem grænserne.

Grænserne viser altså, hvor i gældsfordelingen et beløb ligger. Den øvre grænse er ikke gennemsnitsgælden for dem, der skylder mest.

Den valgte tabel opgør nominel restgæld pr. låntager for lønmodtagere, pensionister m.fl. med realkreditlån.

Fælles lån fordeles mellem låntagerne i statistikken, så gælden opgøres pr. person.

Hvis du sammenligner tallet med dit eget lån, skal du derfor først kontrollere enheden. Et fælles lån kan være fordelt mellem registrerede låntagere i statistikken, mens dit lånedokument viser hele lånets saldo og den juridiske hæftelse.

I den fulde tilgængelige serie voksede afstanden mellem den øvre og nedre decilgrænse 20,8 pct.

I den valgte periode kan ændringerne læses ved siden af hinanden: den øvre grænse steg 7,2 pct., medianen steg 4,4 pct., og den nedre grænse steg 0,8 pct. Sammenligningen bruger samme type lån, låntagergruppe og periode.

Sammenligningen viser, at tærsklerne flyttede sig forskelligt. Den viser ikke hvorfor. Renter, boligpriser, indkomster, låntagernes alder og ændringer i den undersøgte gruppe kan ikke isoleres med dette udtræk.

Større afstand mellem gældsbeløbene

Grænsen til de største gældsbeløb steg mere end både medianen og den nedre gældsgrænse. Det fortæller om fordelingen af realkreditgæld. Men det viser ikke, at de samme personer har øget deres gæld, og beløbene er ikke korrigeret for inflation.

Skøde Centret

Skøde Centrets eget bidrag

Primærdataene kommer fra Danmarks Nationalbank. Skøde Centrets bidrag er samling af den officielle tidsserie, kontrol af definitioner og revisionsforhold, strukturering af data, tilgængelig visualisering, offentligt CSV og forklaring af afgrænsning og begrænsninger.

Tabellen og CSV-filen skelner mellem Nationalbankens tal og de beregnede ændringer. Hvert resultat kan følges tilbage til kilden.

Metode

Kilderne blev kontrolleret 14. september 2026.

Udtrækket er afgrænset til opgørelse pr. låntager, lønmodtagere og pensionister m.fl. samt realkreditlån. Værdierne er nominelle restgældsgrænser ved kvartalets udgang. Datafilen indeholder hele den tilgængelige kvartalsserie og viser ændringen fra den foregående observation efter hver startcelle.

Absolut ændring er slutværdi minus startværdi. Procentændringen findes ved at dividere forskellen med startværdien og udtrykke resultatet i procent. Procentændringerne afrundes ensartet.

Nationalbanken oplyser, at dækningsgraden for restgæld fordelt på sektorer er mindst 96 pct.

Dækningen må ikke omskrives til samme andel af låntagere i det valgte kryds. De mindste institutter er ikke med i den fulde kvartalsindberetning, og kvaliteten afhænger af institutternes indberetninger.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, og ekstraordinære revisioner kan forekomme.

Offentliggørelsen sættes midlertidigt på pause fra 3. kvartal 2026 under overgang til et nyt datagrundlag.

En senere fortsættelse bør først føjes til serien, når Nationalbanken har forklaret sammenligneligheden på tværs af datagrundlaget.

Udtrækket viser ikke boligværdi, belåningsgrad, rente, ydelse, indkomst, geografi, boligtype eller antal ejendomme bag den enkelte låntager. Det viser heller ikke, om ændringen skyldes nye lån, afdrag, flytninger, omlægninger eller en ændret sammensætning af låntagere.

Tabellen følger ikke en fast gruppe personer over tid. Derfor kan du ikke bruge endepunkterne til at sige, at de samme personer øgede deres restgæld. Du kan heller ikke udlede, hvordan gælden fordeler sig inden for hvert percentilinterval.

En historisk formidlingsartikel fra Nationalbanken viser, at celler kan blive afløst af en nyere tabelversion. Den aktuelle mikrodatatabel er derfor styrende for de publicerede værdier, mens årsagen til en eventuel revision ikke gættes.

Spørgsmål og svar

Er den øvre decilgrænse den gennemsnitlige gæld for låntagere over grænsen?

Nej. Ved den nedre gældsgrænse ligger 10 procent af låntagerne på eller under beløbet. Ved medianen gælder det 50 procent og ved den øvre gældsgrænse 90 procent.

Hvorfor står beløbene i mio. kr.?

Det er den officielle tabelenhed. Enheden bevares, så tal hentet direkte fra kilden og offentligt CSV kan kontrolleres uden en skjult skalakonvertering.

Dækker statistikken alle låntagere?

Nej. Nationalbanken oplyser mindst 96 pct. dækning af restgælden fordelt på sektorer. Det er ikke dokumentation for samme andel af låntagere i dette kryds.

Kan ændringen forklares med renter eller boligpriser?

Ikke med denne tabel alene. Den viser nominelle percentilgrænser og indeholder ingen model, der isolerer årsager.

Kilder

• Danmarks Nationalbanks direkte tabeludtræk.
• Nationalbankens tabelmetadata.
• Nationalbankens metodebeskrivelse.
• Nationalbankens udgivelseskalender.
• Operationel tidskilde for kontroldato.
• Skøde Centrets offentlige kontaktkilde.

Se også den særskilte artikel om realkreditgæld blandt ældre efter region og sammenstillingen af realkreditydelsens renter og afdrag. De måler andre grupper og udfald.