Realkreditydelsen fordelt på renter, bidrag og afdrag: Renter fylder mest

Presse-resumé

• I 2. kvartal 2026 fordelte Nationalbankens statistisk opgjorte realkreditydelse for sektor 1430 sig med 48,6 procent rente eksklusive bidrag, 14,7 procent bidrag og 36,7 procent ordinære afdrag.
• Fra 2. kvartal 2020 til 2. kvartal 2026 steg renteandelen eksklusive bidrag fra 20,7 til 48,6 procent, en forskel på 27,9 procentpoint; bidragsandelen faldt med 6,8 procentpoint og afdragsandelen med 21,1 procentpoint.
• I 2. kvartal 2026 var den samlede statistisk opgjorte ydelse 21.371,9 mio. kr.; rente inklusive bidrag var 13.526,8 mio. kr., bidrag var 3.146,2 mio. kr., den udledte rente eksklusive bidrag var 10.380,6 mio. kr., og ordinære afdrag var 7.845,1 mio. kr.
• I den viste serie var renteandelen eksklusive bidrag lavest i 2021 med 19,2 procent; bidrag udgjorde da 22,1 procent og ordinære afdrag 58,7 procent.

Hovedresultater

I 2. kvartal 2026 var den samlede statistisk opgjorte ydelse 21.371,9 mio. kr.; rente inklusive bidrag var 13.526,8 mio. kr., bidrag var 3.146,2 mio. kr., den udledte rente eksklusive bidrag var 10.380,6 mio. kr., og ordinære afdrag var 7.845,1 mio. kr.

Fra 2. kvartal 2020 til 2. kvartal 2026 steg renteandelen eksklusive bidrag fra 20,7 til 48,6 procent, en forskel på 27,9 procentpoint; bidragsandelen faldt med 6,8 procentpoint og afdragsandelen med 21,1 procentpoint.

Resultatet er en ændring i betalingernes statistiske sammensætning. Det dokumenterer ikke, at samme ændring gælder for en typisk låntager. Det viser heller ikke, om den samlede gæld, lånenes rentebinding eller antallet af lån med afdrag har været årsagen.

Population og definitioner

Populationen er udestående indenlandsk realkreditudlån i alle valutaer til sektor 1430, som tabellen betegner Husholdninger – lønmodtagere, pensionister mv.

Nationalbankens metode fordeler mellemværender med danske residenter efter det europæiske nationalregnskabssystem; sektorafgrænsningen er derfor en resident-delsektor og ikke alle husholdninger.

Personligt ejede virksomheder indgår ifølge Nationalbankens metode som en selvstændig undersektor under husholdninger. De må ikke uden dokumentation lægges ind i den valgte privatkundesektor. Tabellen har heller ingen opdeling efter ejendomstype eller låneformål.

Statistikbanken offentliggør samlet ydelse, rente inklusive bidrag, bidragsbetalinger og ordinære afdrag som særskilte datatyper i DNRIURQ.

Bidraget er allerede indeholdt i rente-inklusive-bidrag-beløbet. Rente eksklusive bidrag findes derfor ved at trække den særskilte bidragsvariabel fra dette beløb. Bidrag må ikke lægges oveni den officielle rente-inklusive-bidrag-variabel igen.

Hvis du vil forstå delene i en konkret betaling, kan du læse om hvad en låneydelse består af og om hvad effektiv rente betyder. Begrebsforklaringerne ændrer ikke statistikpopulationen her.

Den komplette sammenlignelige serie

Tabellen viser trevejsfordelingen for samtlige viste andet-kvartaler fra 2014 til 2026 med samme sektor-, valuta- og kvartalsafgrænsning.

I den viste serie var renteandelen eksklusive bidrag lavest i 2021 med 19,2 procent; bidrag udgjorde da 22,1 procent og ordinære afdrag 58,7 procent.

Samme kvartal er valgt i hvert år for at undgå en vilkårlig blanding af sæsoner. Tabellen dokumenterer ikke, at bevægelsen var jævn mellem observationerne, og den indeholder ikke de øvrige kvartaler.

Sammenligning, der gør forskellen tydelig

Fra 2. kvartal 2020 til 2. kvartal 2026 steg renteandelen eksklusive bidrag fra 20,7 til 48,6 procent, en forskel på 27,9 procentpoint; bidragsandelen faldt med 6,8 procentpoint og afdragsandelen med 21,1 procentpoint.

Sammenligningen bruger samme kvartal, sektor, valutaafgrænsning og beregningsmetode og dokumenterer ikke årsagen til ændringen.

Ekspertkommentar

Det bemærkelsesværdige er, at rente eksklusive bidrag igen fylder mere end ordinære afdrag i kvartalsydelsen, men sektoraggregatet kan ikke læses som en typisk boligejers betaling.

Skøde Centret

Det har Skøde Centret bidraget med

Primærdataene kommer fra Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Skøde Centret har samlet den sammenlignelige kvartalsserie, kontrolleret revisioner, udført de deklarative beregninger, kodet visualiseringen og forklaret fortolkningsgrænserne.

Metode og beregning

Rente eksklusive bidrag følger forskellen mellem rente inklusive bidrag og bidragsbetalinger; hver andel er derefter komponentens beløb divideret med samme periodes samlede ydelse, og afrundingen sker først i visningen.

Alle beregninger bruger de offentliggjorte kildeværdier med deres fulde decimalpræcision. Rente-, bidrags- og afdragsandelen beregnes hver for sig mod totalen. Ingen andel sættes automatisk lig med resten efter de øvrige.

Nationalbanken oplyser, at renteudgifterne til realkreditinstitutter er estimerede, og at beregningsmetoden kan overvurdere kundernes faktiske renteudgifter.

Nationalbankens metode beregner realkreditinstitutternes renteudgifter på baggrund af obligationsrestgælden ultimo måneden og de effektive rentesatser; kurstabet indgår i den effektive rentesats, men fratrækkes ikke obligationsrestgælden. Renteværdierne skal derfor omtales som statistisk opgjorte eller beregnede og ikke som en direkte sum af kundernes faktiske rentebetalinger.

Nationalbanken oplyser samtidig, at ordinære afdrag på realkreditudlån opgøres til nominel værdi; for kontantlån bruges kontantlånsafdraget.

De viste trevejsandele kan på grund af kilde- og visningsafrunding summere til 99,9 eller 100,1 procent i enkelte rækker, selv om alle komponenter er knyttet til samme total.

Afvigelsen er ikke behandlet som en ekstra betalingskomponent. Den skyldes, at kilden viser beløb med begrænset decimalpræcision, og at hver offentlig andel vises med samme afrunding.

Tabelnoten siger, at afdrag i 4. kvartal 2015 og 2016 er påvirket af udløb af stående lån; serien her bruger kun 2. kvartal.

Nationalbanken oplyser, at der er en del sæsonvariation i data for husholdningers kvartalsvise afdrag på realkreditudlån. Serien skal derfor læses som ensartede årlige nedslag, ikke som et sæsonkorrigeret indeks.

Nationalbankens metode oplyser, at statistikken normalt revideres 2 referenceperioder tilbage, når den aktuelle periode offentliggøres.

Råudtræk, metodekilde, definitioner, formler og afrundingsregler er bevaret i datapakken. Alle anvendte eksterne kilder genåbnes, og alle deklarerede beregninger genberegnes i den aktuelle onlineverifikation; rapporten gemmer det præcise kontroltidspunkt samt kilde- og filhash. En senere opdatering skal hente kilderne igen og kontrollere, om de seneste værdier eller metadata er ændret.

Sammenhold med anden officiel dækning

Danmarks Nationalbank har offentliggjort statistiknyheder om boliggæld, renteudgifter og ordinære afdrag. De nærmeste udgivelser beskriver samme overordnede retning eller bruger andre mål, men offentliggør ikke denne komplette trevejsserie med samme kvartals-, valuta- og sektorafgrænsning.

Du kan sammenholde resultatet med Nationalbankens omtale af boliggældens udvikling, opgørelsen af afdrag pr. lånt beløb og den nyere omtale af ordinære afdrag.

Der blev ikke fundet en sammenlignelig officiel værdi, som modsiger trevejsandelene. Det betyder ikke, at alle andre mål skal bevæge sig ens. Årlige afdrag, afdrag pr. lånt beløb, gældsbeholdning og kvartalsydelsens sammensætning er forskellige statistiske størrelser.

Begrænsninger

Andelene er vægtet af sektorens samlede statistisk opgjorte beløb. En stor betaling påvirker aggregatet mere end en lille betaling. Resultatet er ikke medianen og heller ikke et simpelt gennemsnit af individuelle låns fordelinger.

Tabellen viser alle valutaer i den valgte sektor. Det betyder ikke, at alle underliggende lån er i danske kroner, selv om Statistikbanken publicerer beløbene i mio. kr. som fælles enhed.

Der kan samtidig være ændringer i gældsbeholdning, rentebinding, restløbetid, omlægninger og andelen med afdrag. De kan være relevante forklaringer, men denne deskriptive opgørelse tester dem ikke. En kausal konklusion kræver yderligere data og metode.

De seneste observationer kan blive revideret. Kildeafrunding påvirker små summer, og renteestimatets metode kan ligge over kundernes faktiske renteudgifter. Disse forhold er vigtigere end forskelle på få decimaler.

Hvad er ikke målt?

DNRIURQ viser ikke fordelingen pr. person, husstand, låntager, lån, bolig, ejendomstype eller landsdel og kan ikke isolere årsagen til ændringen.

• Betalingen for en typisk eller gennemsnitlig låntager.
• Forskelle mellem nye og ældre lån.
• Fordelingen efter ejendomstype eller låneformål.
• Hvilke husholdninger der har afdragsfrihed.
• Ekstraordinære indfrielser som særskilt komponent.
• En isoleret årsag til ændringen i andelene.

Hvis spørgsmålet handler om din egen økonomi, skal du bruge lånets betalingsplan, bidragssats, rentevilkår og restgæld. Den aggregerede statistik kan give kontekst, men kan ikke erstatte en konkret beregning eller rådgivning. Ved boligkøb kan du læse om hvad køberrådgivning kan omfatte.

Spørgsmål og svar

Er bidrag lagt oven i renterne?

Nej. Den officielle rentevariabel inkluderer bidrag. Den særskilte bidragsvariabel trækkes fra for at vise rente eksklusive bidrag, så bidrag ikke tælles igen.

Er renteværdierne direkte indberettede betalinger?

Nej. Nationalbanken beskriver realkreditinstitutternes renteudgifter som estimerede. Metoden kan overvurdere kundernes faktiske renteudgifter, og værdierne skal derfor læses som statistikberegnede beløb.

Er andelene et gennemsnit for boligejere?

Nej. Andelene bygger på sektorens samlede kvartalsbeløb. De beskriver ikke en gennemsnitlig person, husstand, bolig eller låneaftale.

Hvorfor bruges samme kvartal i serien?

Det giver en ensartet sæsonafgrænsning på tværs af år og undgår tabelnotens særlige perioder. Valget fjerner ikke andre økonomiske eller strukturelle ændringer mellem observationerne.

Kan serien bruges til en prognose?

Nej. Serien er deskriptiv og indeholder ingen prognosemodel. En fremskrivning ville kræve antagelser om renter, gæld, lånetyper, omlægninger og afdragsadfærd.

Primærkilder

Beløb, definitioner og metode er kontrolleret direkte mod følgende kilder:

• Statistikbankens direkte DNRIURQ-råudtræk.
• Statistikbankens metadata for DNRIURQ.
• Nationalbankens kilder og metode for rentestatistikken.