Opsættende virkning betyder, at en afgørelses retsvirkning midlertidigt udskydes, mens en klage behandles. For boligejere kan det eksempelvis betyde, at et påbud ikke skal efterkommes endnu, eller at en tilladelse foreløbig ikke må udnyttes.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Opsættende virkning udskyder midlertidigt en afgørelses retsvirkning under en klagesag. En byggeklage sætter normalt ikke automatisk et påbud på pause.
- Virkningen afhænger af den konkrete afgørelse og lovgivning.
- Et påbud og en tilladelse kan berøres forskelligt.
- Klagefrist og frist for at efterkomme et påbud er forskellige.
- En modtagelseskvittering er ikke en beslutning om udsættelse.
- Den midlertidige virkning afgør ikke, hvem der får medhold.
Hvad er det, der bliver sat på pause?
Det afhænger af den afgørelse, klagen vedrører. Et påbud kræver, at modtageren gør noget, eksempelvis bringer et ulovligt byggeforhold i orden. Opsættende virkning kan udskyde pligten til at efterkomme netop dette påbud. En tilladelse giver derimod mulighed for et projekt, og her kan virkningen være, at projektet ikke må gennemføres på grundlag af tilladelsen, mens klagen behandles.
Begrebet beskriver altså situationen i ventetiden. Det fortæller ikke i sig selv, om kommunens afgørelse er rigtig, eller hvem der til sidst får medhold. Du skal skelne mellem beslutningen om den midlertidige virkning og den efterfølgende afgørelse af selve klagen.
Læs også, hvad beslutningen omfatter. En afgørelse om et bestemt påbud er ikke en generel tilladelse til at bygge eller bruge ejendommen i strid med andre regler. Er der flere afgørelser om samme boligprojekt, må deres virkning undersøges hver for sig.
Har en byggeklage automatisk opsættende virkning?
Nej. Efter byggelovens § 24 fritager en klage over et kommunalt pålæg som udgangspunkt ikke for at efterkomme det. Klagemyndigheden kan dog beslutte, at klagen skal have opsættende virkning. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at sende en klage og betragte påbuddet som suspenderet.
Social- og Boligstyrelsens vejledning beskriver tilsvarende, at byggeklager normalt ikke har opsættende virkning. Klager efter byggeloven behandles af Nævnenes Hus ved Byggeklageenheden, og klageadgangen vedrører retlige spørgsmål. En klage skal desuden opfylde reglerne om, hvem der kan klage, og hvornår klagen skal være indgivet.
Et tænkt eksempel er en husejer, der får påbud om at ændre en ulovlig tilbygning. Ejeren mener, at kommunen har overset en tidligere tilladelse, og klager. Klagen fjerner ikke i sig selv pligten til at følge påbuddet. Ejeren må særskilt få afklaret, om klagen får opsættende virkning, hvis arbejdet ønskes udsat under klagebehandlingen.
Hvilke frister skal holdes adskilt?
Klagefristen angiver, hvor længe du har til at indgive klagen. Fristen i et påbud angiver derimod, hvornår den krævede handling skal være udført. Opsættende virkning handler om, hvorvidt afgørelsens virkning midlertidigt udskydes. De tre spørgsmål hænger sammen, men de er ikke identiske.
Byggelovens almindelige klagefrist er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende, når andet ikke er bestemt. Kommunens afgørelse skal oplyse om klagemyndighed og klagefrist, når der er klageadgang. Du kan ikke uden videre regne fristen fra den dag, du beslutter dig for at protestere.
Har kommunen givet længere tid til at udføre et arbejde, er det ikke dermed dokumenteret, at klagefristen også er forlænget. Omvendt siger en kvittering for din klage ikke, at fristen i påbuddet er sat ud af kraft. Gem derfor de konkrete meddelelser om hver frist og om klagens virkning.
Kan virkningen afhænge af andre ejendomsregler?
Ja. Du kan ikke overføre byggelovens udgangspunkt til enhver tilladelse, der vedrører en ejendom. Geodatastyrelsen beskriver, at lovgivningen, klageinstansen eller afgørelsesmyndigheden kan udskyde en tilladelses retsvirkning. Nogle tilladelser må allerede efter reglerne ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
For en boliggrund kan spørgsmålet også få betydning for registreringen af en matrikulær ændring. Hvis en nødvendig tilladelse ikke må udnyttes, kan ændringen ikke registreres på samme grundlag, som hvis tilladelsen havde fuld virkning. Landinspektøren skal derfor være opmærksom på klager og beslutninger, der udskyder virkningen.
En registrering eller en indsendt sag fortæller således ikke alene, om alle nødvendige tilladelser kan bruges. Ved et konkret projekt bør du få afklaret, hvilken afgørelse klagen angår, og om der gælder en særlig regel om ventetid. Det er især relevant, når flere myndighedstilladelser skal være på plads for samme projekt.
Hvor finder du svaret i din egen sag?
Begynd med den kommunale afgørelse og dens klagevejledning. Find lovgrundlaget, adressaten, klagefristen og eventuelle frister for at handle. Hvis opsættende virkning kræver en beslutning, skal du også have selve svaret på anmodningen; dokumentation for, at anmodningen er modtaget, er ikke det samme.
Angiv sagsnummeret og præcisér, hvilken afgørelse og hvilken virkning du ønsker udsat. Forklar de konkrete følger af at gennemføre afgørelsen, mens klagen behandles. Det er et praktisk grundlag for myndighedens stillingtagen, ikke en garanti for, at anmodningen bliver imødekommet.
Når klagen er afgjort, skal du læse den nye afgørelse for at se, hvad der nu gælder. Den midlertidige pause erstatter hverken den endelige afgørelse eller de tilladelser, projektet fortsat kræver. Ved tvivl om et påbuds aktuelle frist bør du få myndighedens præcisering, før du planlægger arbejdet ud fra en antagelse om udsættelse.
Fagligt grundlag og kilder
- Byggeloven med senere ændringer
- Ændringen af byggelovens klagemyndighed
- Bygningsreglementet: Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser
- Geodatastyrelsen: Klagefrister og opsættende virkning
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: