Partsaktindsigt er en parts ret til på anmodning at få indsigt i dokumenterne i en sag, hvor en myndighed har truffet eller vil træffe afgørelse. For en boligejer kan det eksempelvis være kommunens sag om en byggetilladelse eller et krav om lovliggørelse.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Partsaktindsigt giver en part adgang til dokumenterne i sin afgørelsessag med lovens begrænsninger. For boligejere kan retten være relevant i byggesager og sager om lovliggørelse.
- Partsstatus beror på din tilknytning til den konkrete sag.
- Retten kan omfatte dokumenter, bilag og journaloplysninger.
- Interne dokumenter og beskyttede oplysninger kan være undtaget.
- Anmodningen skal behandles snarest og normalt inden syv arbejdsdage.
- En klagefrist efter en afgørelse afbrydes ikke automatisk.
Hvem kan få partsaktindsigt i en byggesag?
Retten forudsætter, at du er part i den konkrete sag. Ansøgeren om en byggetilladelse og modtageren af et påbud vil normalt være parter. Andre kan være parter, hvis de har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Ejerskab af en naboejendom giver derfor ikke automatisk adgang efter reglerne om partsaktindsigt.
Er du nabo, må kommunen vurdere, hvordan netop du bliver berørt. Beskriv derfor den konkrete påvirkning, når du anmoder om indsigt. Det kan være nødvendigt først at få afklaret din partsstatus. Du kan også lade en rådgiver repræsentere dig; kommunen kan have brug for dokumentation for bemyndigelsen.
Partsaktindsigt adskiller sig fra den almindelige adgang til offentlige dokumenter. Den bygger på din tilknytning til afgørelsessagen og kan give adgang til mere materiale. Hvis du ikke er part, betyder det ikke nødvendigvis, at alle dokumenter er utilgængelige. Myndigheden må i stedet vurdere en anmodning efter de øvrige relevante regler.
Hvilke dokumenter omfatter retten?
Udgangspunktet i forvaltningslovens § 9 er adgang til alle dokumenter, der vedrører sagen, samt indførelser i journaler og registre om sagens dokumenter. Retten omfatter dermed mere end de papirer, du selv har sendt ind. Den kan eksempelvis omfatte ansøgninger, tegninger, breve, fotos og eksterne faglige vurderinger, når de indgår i sagen.
Et nyttigt udgangspunkt er at bede om både dokumenterne og journaloversigten. Oversigten kan hjælpe dig med at se, hvilke dokumenter sagen indeholder, og om materialet henviser til bilag, du ikke har modtaget. Der er dog undtagelser fra retten, så en dokumenttitel på oversigten er ikke i sig selv et løfte om adgang til hele dokumentet.
Forestil dig, at kommunen undersøger, om en tilbygning på dit hus er lovligt opført. Med partsaktindsigt kan du få grundlag for at sammenholde kommunens materiale med dine egne godkendte tegninger. Anmodningen afgør ikke, om tilbygningen er lovlig; den giver mulighed for at forstå og kontrollere sagens oplysningsgrundlag.
Kan kommunen undtage noget fra indsigt?
Ja. Forvaltningsloven indeholder blandt andet regler om interne dokumenter og om oplysninger, der skal beskyttes af væsentlige offentlige eller private hensyn. Partsstatus giver således ikke ubetinget ret til ethvert internt notat eller enhver oplysning om andre personer.
At et dokument er internt, afslutter imidlertid ikke altid vurderingen. Visse interne dokumenter er omfattet af indsigt, og relevante oplysninger om sagens faktiske grundlag kan skulle udleveres, selv om dokumentet som udgangspunkt er undtaget. Kommunen skal også tage stilling til, om resten af et dokument kan udleveres, når kun nogle oplysninger skal beskyttes.
Myndigheden skal desuden overveje, om der kan gives videre adgang end minimumskravet, uden at andre regler overtrædes. En anmodning kan efter loven afslås, hvis den må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende. Der er derfor ikke grundlag for at beskrive partsaktindsigt som helt uden begrænsninger.
Hvordan anmoder du om materialet?
Send anmodningen til den myndighed, der behandler sagen. Oplys sagsnummeret, hvis du kender det, og ellers de oplysninger, der gør sagen identificerbar, eksempelvis adresse, ejendom og hvilket byggeforhold sagen angår. Forklar samtidig, hvorfor du er part. Du behøver ikke kende titlen på hvert enkelt dokument for at bede om indsigt i den identificerede sag.
Anmodningen skal behandles snarest. Er den ikke færdigbehandlet inden syv arbejdsdage, kræver det undtagelsesvis forhold som materialets omfang eller sagens kompleksitet. Du skal da have besked om årsagen og om, hvornår anmodningen forventes færdigbehandlet. De syv arbejdsdage er altså ikke en ubetinget garanti for, at alt materialet er udleveret.
Bliver byggesagen eller klagefristen sat på pause?
Hvis du under sagens behandling anmoder om indsigt i dokumenter, som du har ret til at se, skal afgørelsen som udgangspunkt udsættes, indtil du har fået adgang. Der gælder undtagelser, eksempelvis en lovbestemt afgørelsesfrist eller væsentlige offentlige eller private interesser, som taler imod udsættelse.
Er afgørelsen allerede truffet, er situationen en anden. En anmodning inden klagefristens udløb standser ikke automatisk denne frist. Myndigheden kan efter forvaltningslovens regler beslutte at afbryde klagefristen. Få derfor afklaret skriftligt, om fristen er afbrudt, frem for at antage, at din anmodning har den virkning.
Partsaktindsigt er heller ikke det samme som partshøring. Aktindsigt handler om adgang til sagens materiale på din anmodning. Partshøring handler om myndighedens pligt til at forelægge bestemte oplysninger, før den afgør sagen. Gem anmodningen, afgørelsen om indsigt og eventuelle beskeder om frister sammen med de modtagne dokumenter.
Fagligt grundlag og kilder
- Forvaltningsloven
- Ændringen af reglerne om partsaktindsigt fra 2024
- Borger.dk: Offentlighed i forvaltningen
- Folketingets Ombudsmand: Partsbegrebet
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: