Proportionalitetsprincippet er en juridisk grundsætning om, at en myndigheds indgreb ikke må gå længere end nødvendigt og skal stå i rimeligt forhold til formålet. For dig som boligejer har princippet blandt andet betydning, når kommunen kræver et ulovligt byggeforhold rettet.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Proportionalitetsprincippet begrænser, hvor indgribende kommunens krav til en boligejer må være. Kravet skal være nødvendigt og stå i rimeligt forhold til sit formål.
- En mindre indgribende løsning skal kunne løse det ulovlige forhold.
- Store udgifter giver ikke automatisk ret til dispensation.
- Tegninger og konkrete alternativer kan belyse nødvendigheden.
- Begrundelsen skal forklare reglerne og de afgørende hensyn.
Hvad begrænser proportionalitetsprincippet?
Princippet sætter en grænse for, hvor hårdt myndigheden kan gribe ind. Det består af to sammenhængende vurderinger. Først skal kommunen undersøge, om formålet kan nås med en mindre indgribende løsning. Dernæst skal den vurdere, om indgrebets konsekvenser står i et rimeligt forhold til det, der skal opnås.
En løsning er ikke tilstrækkelig, blot fordi den er billigere eller lettere for ejeren. Den skal også bringe det relevante ulovlige forhold i orden. Omvendt kan kommunen ikke uden videre kræve den mest omfattende ændring, hvis en mindre ændring opfylder samme lovlige formål.
Det er derfor nødvendigt at kende både problemet og den regel, som beskytter imod det. Et generelt ønske om, at en ejendom skal se anderledes ud, forklarer ikke i sig selv, hvorfor netop et bestemt indgreb er nødvendigt.
Hvordan bruges princippet i en lovliggørelsessag?
Byggeloven pålægger kommunen at søge et ulovligt forhold lovliggjort, når kommunen bliver opmærksom på det, medmindre forholdet har ganske underordnet betydning. Udgangspunktet er samtidig, at den til enhver tid værende ejer skal berigtige forhold, der strider mod byggelovgivningen. Et ejerskifte fjerner derfor ikke i sig selv problemet.
Proportionalitetsprincippet indgår i vurderingen af, hvordan lovliggørelsen skal ske. Kommunen må undersøge muligheden for en efterfølgende tilladelse eller dispensation. Kan forholdet godkendes retligt, kan en fysisk ændring være unødvendig. Kan det ikke godkendes, skal mulighederne for at ændre eller fjerne det ulovlige vurderes.
Det betyder ikke, at en ejer altid kan vælge frit mellem en tilladelse og en nedrivning. En tilladelse forudsætter, at de relevante regler giver mulighed for den. Hvis der derimod findes flere lovlige måder at gennemføre en fysisk lovliggørelse på, vælger ejeren som udgangspunkt selv fremgangsmåden.
Hvad er forskellen på nødvendighed og rimelighed?
Nødvendighed handler om alternativerne. Kommunen skal forholde sig til, om et mildere indgreb er tilstrækkeligt. Rimelighed handler om forholdet mellem indgrebets byrde og de hensyn, som indgrebet skal varetage. De to spørgsmål kan give forskellige oplysninger til den samme vurdering.
Et fiktivt eksempel er en tilbygning ved et parcelhus, hvor kun en afgrænset del er ulovlig. Hvis denne del kan ændres, så hele forholdet bliver lovligt, må kommunen vurdere den mulighed, før den kræver hele tilbygningen fjernet. Eksemplet forudsætter, at den mindre ændring faktisk løser samtlige relevante problemer; det er ikke nok, at den alene forbedrer forholdet.
Vurderingen kan blive anderledes, hvis den foreslåede ændring fortsat efterlader en sikkerhedsrisiko eller en overtrædelse af de regler, kommunen håndhæver. Princippet giver således ikke ret til at beholde en ulovlig rest, alene fordi den største del af problemet er løst.
Giver store udgifter ret til at beholde byggeriet?
Nej. Udgifter og værdispild kan indgå i en lovliggørelsessag, men beløbet afgør ikke sagen alene. Kommunen må blandt andet se på overtrædelsens karakter, sikkerhed, nabohensyn og de formål, som reglerne skal sikre. Ejerens gode tro og sagens forløb kan også have betydning for den samlede vurdering.
Der er forskel på at dokumentere, at en bestemt løsning er meget byrdefuld, og at dokumentere, at løsningen er unødvendig. Et overslag over omkostningerne belyser byrden. Et konkret forslag til en anden lovlig løsning belyser nødvendigheden. Begge dele kan være relevante, men de besvarer forskellige spørgsmål.
Der findes ikke i proportionalitetsprincippet en fast kronegrænse, som automatisk fritager dig for lovliggørelse. Efter byggelovens dispensationsregel må en dispensation heller ikke stride mod de hensyn, den relevante bestemmelse skal varetage. Princippet giver ikke kommunen en ekstra adgang til at se bort fra loven.
Hvordan kan vurderingen dokumenteres?
En konkret indsigelse bør forklare, hvilket krav du mener går for langt, og hvorfor. Vedlæg materiale, der gør det muligt at sammenligne kommunens løsning med dit alternativ. Det kan eksempelvis være tegninger, en faglig beskrivelse af ændringen og særskilte overslag for de forskellige muligheder.
Hold oplysningerne om ejendommens faktiske forhold adskilt fra dine ønsker. Kommunen skal kunne se, hvad der er dokumenteret, og hvad der endnu kræver undersøgelse. Hvis et alternativ kun kan gennemføres under bestemte forudsætninger, bør de fremgå, så sammenligningen ikke bygger på en løsning, der i praksis er uanvendelig.
Et skriftligt påbud eller afslag skal som udgangspunkt ledsages af en begrundelse. Den skal henvise til reglerne og, når afgørelsen beror på et skøn, forklare de væsentligste hensyn. Nødvendige oplysninger om de faktiske forhold skal også fremgå. Kommunen skal ikke særskilt besvare ethvert argument, men relevante indsigelser kan ikke blot erstattes af en løs henvisning til en samlet vurdering.
Læs derfor begrundelsen med fokus på, om kommunen har forklaret formålet, alternativerne og de afgørende hensyn. En uenighed om proportionalitet giver ikke i sig selv en tilladelse; den peger på det konkrete spørgsmål, der skal afklares i sagen.
Fagligt grundlag og kilder
- Bygningsreglementets vejledning om lovliggørelse – hensyn, proportionalitet og valg af løsning.
- Byggeloven – §§ 16 C, 17 og 22.
- Forvaltningsloven – §§ 22 og 24 om begrundelse.
- Folketingets Ombudsmand om begrundelse – hovedhensyn, faktiske oplysninger og indsigelser.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: