Returtemperatur er temperaturen på det vand, der kommer tilbage i et varmeanlæg efter at have afgivet varme. Den kan blandt andet aflæses ved radiatoranlæg, gulvvarme og fjernvarmeinstallationer. Tallet skal altid knyttes til den kreds og det sted, hvor vandet måles.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Returtemperaturen viser, hvor varmt vandet er, når det kommer tilbage efter varmeafgivelsen. Den skal vurderes sammen med fremløbet, vandmængden og det konkrete anlæg.
- Afkøling er forskellen mellem frem- og returtemperatur.
- Målepunktet afgør, hvilken kreds tallet beskriver.
- Fjernvarmens konkrete krav findes hos den lokale forsyning.
- Stor temperaturforskel er ikke altid hensigtsmæssig ved varmepumpedrift.
Hvad er forskellen på returtemperatur og afkøling?
Fremløbstemperaturen beskriver vandet på vej ud til varmeafgivelsen. Returtemperaturen beskriver vandet på vej tilbage. Afkølingen er forskellen mellem de to temperaturer. Derfor er en returtemperatur på 35 grader ikke det samme som en afkøling på 35 grader.
Som et fiktivt regneeksempel er fremløbet 60 grader og returen 35 grader. Afkølingen er da 25 grader. Hvis fremløbet i stedet er 70 grader og returen stadig 35 grader, er afkølingen 35 grader. Eksemplet viser alene forskellen mellem begreberne; tallene er ikke anbefalede indstillinger for et bestemt hus.
Returtemperaturen kan heller ikke alene fortælle, hvor meget energi huset har brugt. Det kræver også oplysninger om den vandmængde, der er løbet gennem anlægget, og temperaturforskellen. En enkelt lav returværdi dokumenterer således hverken et lavt årsforbrug eller en bestemt besparelse.
Hvor måles returtemperaturen?
Begynd med at finde ud af, hvor temperaturen måles. Returen fra én radiator, returen fra en gulvvarmekreds og vandet på vej tilbage til fjernvarmenettet kan være forskellige målepunkter. En aflæsning giver først mening, når du ved, hvilken del af installationen den beskriver.
Ved direkte fjernvarme kan fjernvarmevandet løbe gennem husets radiatorer. Ved indirekte fjernvarme overføres varmen gennem en varmeveksler til en adskilt kreds i huset. Her skal du skelne mellem returvandet på husets side og returvandet på fjernvarmesiden. De to kredse udveksler varme, men er ikke samme vandstrøm.
Det er derfor utilstrækkeligt at sende en fagperson et tal uden forklaring. Et foto af displayets betegnelse sammen med anlæggets model og målepunkt kan gøre observationen brugbar. Manualen hjælper med at afklare, hvilken temperatur displayet faktisk viser.
Hvorfor er returen vigtig ved fjernvarme?
Fjernvarmeværket leverer varmt vand, som skal afgive varme hos forbrugeren, før det sendes tilbage. En passende lav returtemperatur understøtter en effektiv forsyning. Radiatorernes størrelse, vandfordelingen og anlæggets regulering har betydning for, hvor godt huset udnytter det leverede vand.
Der findes imidlertid ikke ét temperaturtal, som uden videre er det rigtige i alle huse og forsyningsområder. Byggeri og Energi henviser til det lokale værks betingelser, herunder temperaturer og krav til afkøling. Nogle værker har en afregning, hvor utilstrækkelig afkøling påvirker betalingen. Den konkrete virkning skal findes i dit eget værks gældende vilkår.
En radiator, som er varm øverst og køligere nederst, kan være et tegn på, at vandet afgiver varme. SparEnergi bruger denne temperaturfordeling som et praktisk pejlemærke. At mærke på radiatoren erstatter dog ikke en måling af den samlede retur eller en vurdering af, om alle rum får den nødvendige varme.
Gælder samme råd ved en varmepumpe?
En varmepumpe og et fjernvarmenet stiller ikke nødvendigvis samme krav til temperaturforskellen gennem husets varmeanlæg. Varmepumpen skal have den vandgennemstrømning, som dens opbygning og varmeafgivere forudsætter. Rådet om at opnå stor afkøling må derfor ikke bruges som en generel begrundelse for at drosle vandet kraftigt ned.
En stor temperaturforskel er derfor ikke automatisk et kvalitetsstempel. Byggeri og Energis vejledning om afprøvning af varmepumper beskriver utilstrækkelig gennemstrømning som en mulig årsag til for stor forskel mellem frem- og returtemperatur. Forkerte ventilindstillinger, et tilstoppet filter eller manglende vand kan indgå i undersøgelsen.
Det er mulige forklaringer, ikke en diagnose ud fra ét tal. Den korrekte vurdering tager udgangspunkt i anlæggets beregninger, fabrikantens anvisninger og de faktiske driftsforhold. En lav returtemperatur har begrænset værdi, hvis vandfordelingen samtidig medfører, at dele af huset ikke kan opvarmes.
Hvilken dokumentation gør tallet anvendeligt?
Bed om anlæggets manual og den dokumentation, der viser de beregnede temperaturer og vandmængder. Indregulering handler netop om at fordele vandet til de enkelte varmeafgivere efter anlæggets forudsætninger. Det er mere præcist end at forsøge at få alle målere til at vise samme temperatur.
Skeln også mellem beregningsværdier og aktuelle målinger. Et temperatursæt, som er lagt til grund for anlæggets dimensionering, beskriver bestemte forudsætninger. En aflæsning under andre vejr- og belastningsforhold kan ikke alene vise, at installationen afviger fra sin projektering.
Notér frem- og returtemperatur på samme tidspunkt, målepunkterne og udetemperaturen. Skriv også, om boligen får tilstrækkelig varme. Ved en faglig afprøvning beskriver rapporten blandt andet måleforhold, udstyr, resultater og konklusion. Dermed kan en senere ændring sammenholdes med et kendt grundlag i stedet for med en løs huskeregel.
Fagligt grundlag og kilder
- Byggeri og Energi om returtemperatur, afkøling og lokale betingelser.
- SparEnergi om fjernvarmens kredse og drift.
- Byggeri og Energi om varmepumpers temperaturer og gennemstrømning.
- Bygningsreglementets vejledning om indregulering og dokumentation.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: