En rettergangsfuldmagt er en bemyndigelse til at handle på en parts vegne under en retssag. Den kaldes også en procesfuldmagt og kan eksempelvis bruges, når en boligejer lader en repræsentant føre en sag om et krav efter en bolighandel.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En rettergangsfuldmagt giver bemyndigelse til at handle for en part under en retssag. Repræsentanten skal samtidig opfylde reglerne om at møde for andre.
- Fuldmagt og mødeberettigelse er to forskellige krav.
- Bemyndigelsens omfang og dokumentation skal være afklaret.
- Repræsentantens handlinger og undladelser kan binde parten.
- Fuldmagtens ophør skal meddeles modparten.
- En fuldmagt til retssagen omfatter ikke automatisk underskrift af et skøde.
Fuldmagt og møderet er to forskellige krav
Rettergangsfuldmagten handler om forholdet mellem parten og den person, som skal repræsentere parten. Den viser, at repræsentanten har fået bemyndigelse til at handle. Det er imidlertid ikke nok alene at have ejerens tilladelse, hvis personen efter retsplejelovens regler ikke må møde for andre i den pågældende sag.
Man skal derfor kontrollere både bemyndigelsen og mødeberettigelsen. En person kan opfylde lovens krav til at repræsentere andre uden at være bemyndiget af netop denne boligejer. Omvendt kan ejeren have givet en vidt formuleret fuldmagt til en person, som ikke har den nødvendige adgang til at føre sagen.
Illustrativt eksempel: En boligejer giver en ven skriftlig tilladelse til at føre en almindelig civil sag mod sælgeren. Venskabet og dokumentet giver ikke i sig selv vennen møderet. Hvis personen i stedet tilhører ejerens husstand, kan en af lovens særlige muligheder være relevant. Sagens type og de øvrige betingelser skal stadig undersøges.
Hvem kan repræsentere boligejeren?
Udgangspunktet i retsplejelovens § 260 er, at advokater har eneret til at møde som fuldmægtige for parterne. Loven indeholder dog udtrykkelige undtagelser. De omfatter blandt andet bestemte nære familiemedlemmer, personer i samme husstand og ansatte, når ansættelsen opfylder lovens krav.
Den, som vil møde efter reglerne om tilknytning til parten, skal kunne dokumentere tilknytningen, hvis retten eller modparten kræver det. For ansatte gælder blandt andet, at ansættelsen skal være af mindst en måneds varighed og som udgangspunkt ikke være etableret alene for at møde i retten for en part, der ikke selv er advokat.
Der er videre adgang til repræsentation i visse sagstyper, herunder sager i den forenklede proces og udlægsforretninger. De særlige muligheder må ikke uden videre overføres til enhver civil sag om en ejerbolig. At en person lovligt kan hjælpe i én sagstype, afgør ikke vedkommendes adgang i en anden.
Civilstyrelsens vejledning beskriver desuden særlige tilladelser til blandt andre visse organisationsansatte i arbejdsretlige sager og ansatte hos Forbrugerombudsmanden inden for dennes virksomhed. Det er afgrænsede ordninger, ikke en almindelig tilladelse til, at enhver rådgiver kan føre private ejendomssager.
Hvordan kontrolleres selve bemyndigelsen?
Retten skal påse, at den, der møder som rettergangsfuldmægtig, faktisk er bemyndiget. Der gælder forskellige regler for, hvordan dette bevises. Advokater bliver ikke af rettens egen drift afkrævet bevis for bemyndigelsen. Bestrider modparten den, kan advokaten kræve udsættelse for at skaffe beviset.
Andre rettergangsfuldmægtige skal derimod kunne bevise bemyndigelsen straks over for retten og modparten. Ellers kan de straks afvises som repræsentant. En mundtlig forsikring om, at ejeren nok er indforstået, er derfor et usikkert grundlag at møde på.
Det er praktisk at gøre bemyndigelsen tydelig ved at identificere parten, repræsentanten og den retssag eller tvist, som den gælder. Har sagen allerede et sagsnummer, kan det bidrage til en præcis identifikation. Dette er et dokumentationsråd; lovens forskellige bevisregler må ikke omskrives til, at alle rettergangsfuldmagter nødvendigvis skal have samme formular.
Bliver ejeren bundet af repræsentantens handlinger?
Ja, inden for bemyndigelsens grænser. Efter retsplejelovens § 263 er rettergangsfuldmægtigens handlinger og undladelser bindende for parten, som om parten selv havde foretaget dem. Det har betydning for, hvad repræsentanten gør under sagen, og for hvad vedkommende undlader at gøre.
Det er derfor vigtigt at afklare opgaven og dens grænser. Ejeren og repræsentanten bør have en fælles forståelse af, hvilke krav sagen vedrører, og hvilke beslutninger repræsentanten må træffe. Uenighed mellem dem er ikke i sig selv en garanti for, at en allerede foretaget proceshandling kan sættes til side.
Loven indeholder en særlig mulighed for straks at berigtige eller tilbagekalde visse faktiske tilståelser og erklæringer under den mundtlige forhandling, hvis parten selv er til stede. Den snævre regel er ikke en generel ret til bagefter at omgøre alt, repræsentanten har sagt eller undladt.
Hvordan ophører fuldmagten over for modparten?
Ophør har en særlig side udadtil. Retsplejeloven bestemmer, at bemyndigelsen i forhold til modparten først ophører ved en tilkendegivelse til denne om ophøret. En intern besked til repræsentanten bør derfor ikke stå alene, når modparten fortsat skal vide, hvem der kan handle i sagen.
Reglen omfatter også situationer, hvor partens forhold ændres, eksempelvis ved dødsfald, konkurs eller ændret myndighed til at råde over sagen. Sådanne hændelser må ikke behandles som en automatisk meddelelse til modparten. Hvem der derefter kan handle for parten eller et bo, skal afklares på det relevante grundlag.
Dækker den også et skøde?
En bemyndigelse til at føre en retssag skal læses efter sit eget omfang. Den dokumenterer ikke alene ved sit navn, at repræsentanten også må sælge ejendommen eller underskrive et skøde. Tilsvarende fortæller en fuldmagt til at underskrive et ejendomsdokument ikke i sig selv, hvem der må føre en retssag.
Kontrollér derfor den konkrete handling frem for blot overskriften på dokumentet. Ved retssagen er de centrale spørgsmål, om repræsentanten må møde, om bemyndigelsen omfatter opgaven, og om eventuelle ændringer er meddelt korrekt. Det giver et mere præcist grundlag end en generel oplysning om, at der »findes en fuldmagt«.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven om rettergangsfuldmægtige
- Civilstyrelsen om særlige tilladelser til rettergangsfuldmægtige
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: