Er du i færd med at købe bolig i Rønne, kan vi hjælpe dig sikkert gennem handlen.
Vi yder specialiseret køberrådgivning i forbindelse med køb af hus, ejerlejlighed eller sommerhus.
Vi giver altid faste lave priser på vores services, og du betaler kun noget til os, hvis handlen gennemføres.
Om Rønne
Rønne er den største by på Bornholm og har ca. 13.500 indbyggere. Rønne er beliggende på Bornholms vestkyst.
I Rønne findes størstedelen af øens uddannelsesmuligheder. Øens gymnasier ligger i Rønne. De gymnasiale uddannelser er lige nu fordelt på 3 gymnasier, men vil i fremtiden blive samlet under ét tag. Ud over de gymnasiale uddannelser findes også de erhvervsfaglige uddannelser i Rønne. For familiens mindre børn og unge findes Rønneskolernes 3 afdelinger, samt flere børnehaver, vuggestuer og dagplejer i byen.
Fra Rønne er det muligt at tage bussen til de øvrige byer på øen. Alle busforbindelserne på Bornholm går forbi Rønne. Fra Rønne er det også nemt at køre til de resterende byer på øen. Fra Rønne er der mindre end 30 minutters kørsel til langt de fleste byer på Bornholm.
Boligerne i Rønne er hovedsageligt villaer og parcelhuse, der findes dog også rækkehuse og ejerlejligheder i byen. Gennemsnitligt fås et parcelhus i Rønne til 7.106 kr. pr. kvm.* I Byen er der mange grønne områder, samt kort afstand til strand og skov. Der er også god mulighed for shopping og indkøb i byen. Størstedelen af Rønnes butikker er samlet omkring centrum, som består af Snellemarkcentret, Store Torv, Lille Torv og Rønnes gågade.
Rønne er hjemsted for en stor del af Bornholms aktiviteter, hvor man finder blandt andet Musikhuzet, Rønne Bio, Rønne Svømmehal, Rønne Teater samt idrætshaller og lystbådshavne.
I byen finder man også størstedelen af transportmulighederne til og fra øen. Færgeforbindelserne Rønne-Ystad og Rønne-Køge findes ved Rønne havn, mens Bornholms Lufthavn er beliggende ca. 5 km udenfor Rønne.
*Kilde: Realkreditrådet / Boligmarkedsstatistikken