En demensdiagnose udelukker ikke i sig selv, at du kan oprette en fremtidsfuldmagt. Det afgørende er, om du på oprettelsestidspunktet kan forstå fuldmagtens betydning og konsekvenser. Senere bliver fuldmagten heller ikke automatisk sat i kraft på grund af diagnosen; her vurderes din aktuelle evne til at varetage de forhold, som fuldmagten dækker.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En demensdiagnose forhindrer ikke i sig selv, at du opretter en fremtidsfuldmagt. Det afgørende er, om du forstår dokumentets betydning ved oprettelsen, mens en senere ikraftsættelse afhænger af din aktuelle evne til at varetage de forhold, som fuldmagten omfatter.
- Hvornår en fremtidsfuldmagt kan oprettes efter en diagnose
- Hvad notaren kontrollerer ved vedkendelsen
- Hvorfor Familieretshuset kan vurdere gyldigheden senere
- Hvordan fuldmagten bliver sat i kraft
- Hvilke begrænsede alternativer familien kan undersøge
Kan du oprette fuldmagten efter diagnosen?
Du skal være fyldt 18 år og kunne handle fornuftsmæssigt, når du opretter fremtidsfuldmagten. Det betyder, at du skal kunne forstå, hvem du giver beføjelser, hvilke forhold fuldmagten omfatter, og hvilke følger den kan få. En person med demens i et tidligt stadie kan derfor fortsat opfylde betingelsen, mens en diagnose heller ikke i sig selv dokumenterer, at betingelsen er opfyldt.
Vurderingen knytter sig til din tilstand på det konkrete oprettelsestidspunkt. Hvis sygdommen påvirker din forståelse forskelligt fra dag til dag, kan tidspunktet og de oplysninger, der findes om din tilstand, få betydning. Du kan læse mere om kravene til den, der opretter en fremtidsfuldmagt.
Illustrativt eksempel: En person med en tidlig demensdiagnose kan forklare, hvorfor en bestemt pårørende er valgt, hvilke økonomiske og personlige forhold fuldmagten skal dække, og hvad der sker ved en senere ikraftsættelse. Diagnosen er da ikke i sig selv en hindring. Hvis personen ikke længere kan forstå disse valg og følger, kan fuldmagten derimod ikke gyldigt oprettes.
Hvad skal notaren kontrollere?
Fremtidsfuldmagten oprettes først digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Derefter skal du personligt vedkende dig den hos en notar senest seks måneder efter den digitale oprettelse. Notaren kontrollerer din identitet, at du selv ønsker fuldmagten, og at du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Hvis fremmøde i retten ikke er muligt på grund af sygdom, kan der efter aftale være mulighed for notarforretning på eksempelvis bopæl eller hospital.
Notaren rådgiver ikke om, hvorvidt indholdet passer til din families behov. Du skal derfor selv sikre, at de valgte fremtidsfuldmægtige, rækkefølgen mellem dem og fuldmagtens omfang er beskrevet klart, før du møder op. Se også, hvordan en fremtidsfuldmagt vedkendes hos notaren.
Kan gyldigheden blive vurderet igen senere?
Notarens påtegning er nødvendig, men den afskærer ikke Familieretshuset fra senere at kontrollere, om fuldmagten blev gyldigt oprettet. Når der søges om ikraftsættelse, undersøger Familieretshuset både de formelle krav og oplysninger, som kan have betydning for din evne til at forstå fuldmagten, da den blev oprettet.
En offentliggjort afgørelse fra Civilstyrelsen viser denne afgrænsning. I den konkrete sag havde notaren accepteret vedkendelsen, men senere lægelige oplysninger om tilstanden omkring oprettelsen førte til, at fuldmagten ikke blev sat i kraft. Afgørelsen er ikke en regel om, at en demensdiagnose gør en fremtidsfuldmagt ugyldig. Den viser, at notarens vurdering ikke nødvendigvis er den sidste, hvis der senere kommer relevante oplysninger om oprettelsestidspunktet.
Hvornår kan fuldmagten sættes i kraft?
En registreret fremtidsfuldmagt er inaktiv, indtil Familieretshuset træffer afgørelse om ikraftsættelse. En diagnose er ikke nok. Det centrale er, om du på grund af sygdom, svækket mental funktion eller en tilsvarende tilstand ikke længere kan varetage de økonomiske eller personlige forhold, som fuldmagten omfatter. Vurderingen er derfor både aktuel og knyttet til fuldmagtens konkrete indhold.
Forløbet om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt består normalt af disse trin:
- Du eller de primære fremtidsfuldmægtige indsender en ansøgning til Familieretshuset.
- Ansøgningen ledsages af en aktuel lægeerklæring om din helbredstilstand.
- Ikraftsættelsen drøftes med dig, hvis din tilstand gør det muligt, og de nærmeste pårørende orienteres om ansøgningen.
- Familieretshuset vurderer både fuldmagtens gyldighed og dit aktuelle behov. Myndigheden kan afslå eller begrænse ikraftsættelsen til de forhold, hvor betingelserne er opfyldt.
- En ikraftsættelse registreres i Personbogen, så fremtidsfuldmægtigen kan dokumentere sin legitimation over for andre.
Hvis du fortsat forstår spørgsmålet og modsætter dig ikraftsættelsen, kan ansøgningen ikke gennemføres på det foreliggende grundlag. Det er et andet kontrolpunkt end vurderingen ved oprettelsen: Først vurderes din evne til at forstå den fremtidige ordning, og senere vurderes din evne til at håndtere de omfattede forhold her og nu.
Mister personen retten til selv at bestemme?
Nej. Ikraftsættelsen af en fremtidsfuldmagt fratager ikke i sig selv fuldmagtsgiveren den retlige handleevne. Du kan fortsat selv træffe beslutninger og foretage dispositioner, hvis du er i stand til det. Fremtidsfuldmægtigen skal handle inden for den registrerede fuldmagt og kan ikke bruge fuldmagten til at tvinge en beslutning igennem imod din aktuelle vilje.
Det kan give praktiske situationer, hvor du og fremtidsfuldmægtigen begge kan henvende jer til en bank eller myndighed. Familien bør derfor kende både fuldmagtens ordlyd og den afgørelse, der sætter den i kraft. Afgørelsen kan være begrænset til enkelte områder, selv om dokumentet oprindeligt blev formuleret bredere.
Hvad kan familien gøre, hvis det er for sent?
Hvis personen ikke længere kan forstå betydningen af en fremtidsfuldmagt, kan familien ikke oprette dokumentet på personens vegne. Et muligt alternativ er en attest til nær pårørende. Ordningen har siden 1. juli 2025 kunnet give én nær pårørende adgang til at varetage bestemte personlige forhold og betale sædvanlige bolig- og forsyningsudgifter. Den giver ikke en bred adgang til at disponere økonomisk og kan ikke udvides efter familiens eget valg.
Hvis behovet rækker videre, kan et individuelt tilpasset værgemål være relevant. Et værgemål må ikke være mere omfattende end nødvendigt og forudsætter, at den nødvendige hjælp ikke kan etableres på en mindre indgribende måde. Forskellen på værgemål og fremtidsfuldmagt er blandt andet, at fremtidsfuldmagten bygger på personens eget valg, mens et værgemål etableres gennem en myndighedsproces, når betingelserne er opfyldt.
Familien bør først afklare, hvilke konkrete beslutninger der ikke længere kan håndteres: daglige personlige forhold, løbende boligudgifter eller bredere økonomiske dispositioner. Det afgør, om en begrænset attest kan være tilstrækkelig, eller om der er behov for at undersøge værgemål.
Fagligt grundlag og kilder
- Lov om fremtidsfuldmagter på Retsinformation, herunder reglerne om oprettelse, ikraftsættelse og registrering.
- Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter fra september 2025.
- Familieretshusets vejledning om ikraftsættelse og attest til nær pårørende.
- Civilstyrelsens offentliggjorte afgørelse om gyldighedskontrol ved ikraftsættelse.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: