Ja. Et adoptivbarn har som udgangspunkt samme lovbestemte arveret efter adoptivforældrene og deres slægt som et biologisk barn. Barnet er juridisk livsarving, så adoptionen må ikke i sig selv føre til en mindre arvelod. Svaret kan dog være anderledes for visse adoptioner, der er stiftet før 1. januar 1957.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Et adoptivbarn har som udgangspunkt samme lovbestemte arveret i adoptivfamilien som et biologisk barn. Adoptionens type og dato kan dog ændre, hvilken familie barnet arver efter, og visse adoptioner fra før 1957 kræver særskilt dokumentkontrol.
- Adoptivbørn og biologiske børn har samme status som livsarvinger hos adoptivforælderen.
- Den konkrete arvelod kan påvirkes af ægtefælle, boets gæld og et gyldigt testamente.
- Ved almindelig adoption bortfalder arveforholdet til den oprindelige slægt som udgangspunkt.
- Stedbarnsadoption gør barnet til parrets fælles barn i juridisk forstand.
- En adoption fra før 1957 bør kontrolleres i bevillingen og eventuelle senere afgørelser.
Hvad betyder samme arveret i praksis?
Arvelovens § 4 placerer et adoptivbarn og barnets efterkommere som livsarvinger i adoptivfamilien. Når du sammenligner børnenes lovbestemte arveret, er deres status derfor den samme: Efterlader en adoptivforælder sig både biologiske og adopterede børn, arver børnene lige efter lovens udgangspunkt. Er et barn død før forælderen, kan barnets egne børn træde i dets sted efter de almindelige regler om børns arveret.
Illustrativt eksempel: En enlig forælder efterlader sig ét biologisk barn og ét adoptivbarn, men intet testamente. Hvis begge børn lever, og der ikke er andre forhold, som ændrer fordelingen, modtager de hver halvdelen af nettoarven. Resultatet skyldes deres fælles status som børn, ikke hvordan forældreskabet er opstået.
Samme arveretlige status er ikke en garanti for samme beløb i alle dødsboer. En efterlevende ægtefælle, boets gæld og et gyldigt testamente kan påvirke den konkrete fordeling. Adoptivbørn er dog omfattet af reglerne om tvangsarv på samme måde som biologiske børn.
Hvilken familie arver adoptivbarnet efter?
Adoptionslovens § 16 skaber et gensidigt retsforhold: Adoptivbarnet og dets efterkommere arver adoptanten og adoptantens slægt, og adoptivfamilien kan arve adoptivbarnet efter de almindelige regler. Ved en almindelig adoption bortfalder det juridiske retsforhold til den oprindelige slægt samtidig.
Adoptionen giver derfor som udgangspunkt ikke barnet automatisk arveret i to fulde familier. Har du kontakt med din biologiske familie, ændrer kontakten ikke i sig selv det juridiske arveforhold, når adoptionens retsvirkninger har afbrudt det oprindelige forhold.
Hvad ændrer stedbarnsadoption?
Ved stedbarnsadoption får barnet i forhold til parret samme retsstilling, som om barnet var deres fælles barn. Forholdet til den forælder, hvis ægtefælle eller samlever adopterer barnet, bliver dermed ikke erstattet; adoptanten bliver juridisk forælder ved siden af den eksisterende forælder.
Et socialt familiebånd er ikke nok alene. Har du et bonusbarn eller plejebarn, som ikke er juridisk adopteret, bliver barnet ikke automatisk livsarving, selv om det er vokset op i familien. Skal et barn uden legal arveret arve, kræver det et selvstændigt arvegrundlag inden for arvelovens rammer.
Hvornår kan adoptionsdatoen ændre svaret?
De moderne retsvirkninger gælder for adoptivforhold, der er stiftet den 1. januar 1957 eller senere. En adoption fra før denne dato kan være omfattet af ældre regler, medmindre bevillingen senere har fået tillagt de nyere retsvirkninger. Barnets fødselsdato afgør ikke spørgsmålet; du skal se på adoptionens stiftelse, bevillingens indhold og eventuelle senere afgørelser.
Ankestyrelsen kan efter ansøgning tillægge en ældre adoption de nyere retsvirkninger, når betingelserne er opfyldt. Den aktuelle adoptionsbekendtgørelse kræver blandt andet den originale adoptionsbevilling eller en bekræftet genpart og oplysninger om forbindelsen til de oprindelige forældre. Et dødsbo bør derfor ikke fordele arven ud fra en antagelse, hvis adoptionen er fra før 1957.
Hvilke oplysninger bør du kontrollere?
Hovedreglen er enkel, men den konkrete familiehistorik kan ændre, hvem der er arving. Før arven fordeles, bør du samle de oplysninger, der dokumenterer den juridiske relation:
- adoptionsbevillingen og datoen, hvor adoptivforholdet blev stiftet
- om der er tale om almindelig adoption, stedbarnsadoption eller en ældre adoption med særlige retsvirkninger
- eventuelle senere afgørelser om adoptionens retsvirkninger eller ophævelse
- om afdøde efterlod sig ægtefælle, testamente eller efterkommere efter et barn, der er død tidligere
- om den relevante familierelation faktisk er en juridisk adoption og ikke alene et plejeforhold eller et socialt bonusbarnsforhold
Hvis en gammel bevilling er bortkommet, eller dens retsvirkninger er uklare, skal dokumentationen findes og vurderes, før arvelisten lægges fast. Det er især relevant ved adoptioner fra før 1957 og ved tvivl om, hvilken oprindelig forældrerelation en stedbarnsadoption har erstattet.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på de gældende regler om børn som livsarvinger og adoptionens familie- og arveretlige virkninger.
- Arveloven på Retsinformation
- Adoptionsloven på Retsinformation samt den gældende adoptionsbekendtgørelse
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
