En skifteretsattest er et officielt dokument fra skifteretten, som viser, hvem der må råde over et dødsbo. Du genkender den ikke kun på overskriften, men især på oplysningerne om afdøde, skifteformen og de personer eller den bobestyrer, som attesten giver rådighed. Ved privat skifte modtager boets kontaktperson attesten fra skifteretten.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Du genkender den rigtige skifteretsattest på oplysningerne om afdøde, skifteformen og de personer eller den bobestyrer, der må råde over boet. Ved privat skifte modtager kontaktpersonen attesten fra skifteretten, men det gør ikke kontaktpersonen eneberettiget.
- Attesten skal indeholde afdødes personnummer og bør opbevares sikkert.
- Søg først i kontaktpersonens Digital Post og rettens øvrige korrespondance.
- Flere arvinger handler som udgangspunkt sammen, medmindre en fuldmagt ændrer det.
- Kontrollér dato og behandlingsform, især hvis der findes flere attester.
- Tinglysning af fast ejendom følger et særskilt dokumentforløb.
Hvilke oplysninger skal du genkende?
Attestens opsætning kan variere med skifteretten og boets behandlingsform. Derfor bør du kontrollere dokumentets oplysninger frem for at lede efter ét bestemt visuelt layout. Se efter:
- hvilken skifteret og skiftesag dokumentet kommer fra
- afdødes navn og personnummer
- hvordan boet er udleveret eller behandles
- hvem der ifølge attesten kan råde over boet
- datoen samt eventuelle begrænsninger i rådigheden
Dødsboskiftelovens § 113 kræver, at skifteretsattesten indeholder afdødes personnummer. Dokumentet indeholder derfor følsomme identitetsoplysninger, som du kun bør dele med personer og virksomheder, der har brug for attesten i forbindelse med boet.
Indholdet afhænger også af rollen. Ved privat skifte er det arvingernes fælles rådighed, du skal kunne kontrollere. Ved bobestyrerbehandling udstedes attesten til bobestyreren, og en begrænsning i bobestyrerens tegningsret skal fremgå. En dødsattest, en anmodning om en bestemt skifteform, en skiftefuldmagt og en boopgørelse er andre dokumenter og kan ikke bruges som erstatning for skifteretsattesten.
Hvor finder du den udstedte attest?
Ved privat skifte modtager boets kontaktperson skifteretsattesten, når skifteretten har accepteret behandlingsformen. Start derfor i kontaktpersonens Digital Post og den øvrige korrespondance fra skifteretten. Danmarks Domstole oplyser samtidig, at attesten udstedes til arvingerne; kontaktpersonen er altså modtager og bindeled, men ikke nødvendigvis den eneste, der har rettigheder i boet.
Hvis du ikke kan finde dokumentet, kan du følge denne rækkefølge:
- Find den byret, som behandler boet efter afdødes sidste hjemting.
- Søg i kontaktpersonens Digital Post på rettens navn og boets sagsoplysninger.
- Spørg boets kontaktperson, bobestyrer eller den arving, der har fået en skiftefuldmagt, om den aktuelle kopi.
- Kontakt skifterettens skifteafdeling, hvis attesten mangler, eller hvis du er i tvivl om, hvilken version der gælder.
Danmarks Domstole henviser spørgsmål om et dødsbo til skifteretten ved afdødes byret. Brug boets sagsnummer, hvis du har det. Send ikke et fuldt personnummer i en ubeskyttet almindelig e-mail.
Hvem må handle på attestens grundlag?
At kontaktpersonen har modtaget filen, betyder ikke i sig selv, at kontaktpersonen kan træffe alle beslutninger alene. Ved privat skifte råder arvingerne som udgangspunkt i fællesskab. Uden fuldmagt skal de derfor medvirke, når boet indgår aftaler eller underskriver dokumenter.
En skiftefuldmagt kan give én arving eller en anden person ret til at handle for en eller flere arvinger. Fuldmagten kan være begrænset, så du skal læse attesten og fuldmagten sammen. En bank, køber eller anden modtager kan desuden bede om legitimation og den relevante fuldmagt, før den accepterer en disposition.
Skifteretsattesten fordeler heller ikke automatisk boets enkelte aktiver mellem arvingerne. Den dokumenterer rådigheden over boet. Hvem der endeligt får eksempelvis huset, kan kræve en boopgørelse, et arveudlæg og en særskilt tinglysning. Det er netop forskellen på skifteretsattest og arveudlæg.
Hvornår skal du kontrollere flere dokumenter?
Ét dødsbo kan have mere end én skifteretsattest. Tinglysningsretten beskriver blandt andet sager med særbo og fællesbo, hvor der er udstedt to attester. Skal en fast ejendom overdrages, kan det være nødvendigt at dokumentere, hvilket bo ejendommen hører til, og hvem der skal medvirke.
Du bør også kontrollere, om boets behandlingsform er ændret efter den attest, du har fundet. En ældre attest fra et privat skifte dokumenterer ikke nødvendigvis den aktuelle rådighed, hvis boet senere er overgået til bobestyrerbehandling. Sammenhold derfor afdøde, skifteret, sagsoplysninger, behandlingsform, navne og dato med den konkrete handling, du vil gennemføre.
Illustrativt eksempel: Tre arvinger står på en attest fra et privat skifte. Senere bliver boet overgivet til en bobestyrer. Den første attest viser det tidligere udgangspunkt, men du skal have afklaret den aktuelle rådighed og den gældende dokumentation, før huset sælges eller andre væsentlige aftaler indgås.
Hvordan bruges den ved fast ejendom?
Skifteretsattesten og registreringen i Tingbogen er to forskellige spor. Når en registreret ejer dør, opdateres Tingbogen under bestemte tekniske betingelser til »boet efter« afdøde. Den registrering viser dødsboet som adkomsthaver, men den fordeler ikke ejendommen mellem arvingerne.
Tinglysningsretten oplyser, at den som udgangspunkt automatisk har modtaget skifteretsattesten, når ejeren er død efter 1. marts 2019. Det er ikke det samme som, at du kan hente din egen kopi af rettens attest på tinglysning.dk. Den automatiske overførsel understøtter tinglysningssagen, mens din kopi fortsat hører til skifterettens korrespondance om boet.
Den videre dokumenttype afhænger af skifteformen og af, hvem der skal have ejendommen. Dokumenttypen Skifteretsattest Ægtefælle bruges kun i bestemte situationer, hvor en efterlevende ægtefælle får adkomst. Ved privat skifte, bobestyrerbo eller udlæg til andre kan et endeligt skøde være nødvendigt. Kontrollér derfor både attesten og Tinglysningsrettens aktuelle vejledning, før dokumenterne anmeldes.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om dødsboer og adkomst.
- Retsinformation: dødsboskifteloven
- Danmarks Domstole: anmeldelse af dødsfald og privat skifte
- Tinglysningsretten: skifteretsattest og adkomst til fast ejendom
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
