Kuldenedfald er en luftbevægelse, der opstår, når luft afkøles ved en kold overflade og synker ned. I en bolig kan det mærkes som træk ved et vindue, selv om vinduet er lukket og tæt.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Kuldenedfald opstår, når luft afkøles ved en kold flade og synker ned. Det kan give trækfornemmelse ved et vindue, selv om vinduet er tæt.
- Luften kan komme fra selve rummet.
- Kuldenedfald og utætheder har forskellige årsager.
- Varmere indvendige flader kan mindske generne.
- Radiatorplacering og ventilation indgår i vurderingen.
Hvor kommer den kolde luft fra?
Luften kan allerede befinde sig inde i boligen. Når den møder den kolde inderside af en rude, afgiver den varme til ruden og bliver koldere. Den afkølede luft er tungere end den varmere luft omkring den og bevæger sig nedad. Kuldenedfald behøver altså ikke begynde med en strøm af udeluft gennem en sprække.
Det er denne mekanisme, Energistyrelsens materiale beskriver med ordet kuldenedfald. Betegnelsen handler om bevægelsen i luften. Den fortæller ikke i sig selv, hvilken rude der er monteret, eller om en bestemt samling er udført korrekt. Den samme oplevelse af kulde kan have flere samtidige forklaringer.
Kuldenedfald og utæthed er forskellige forhold
Ved en utæthed kommer luft gennem en åbning i bygningens afgrænsning. Ved kuldenedfald nedkøles luften ved en flade. Bygningsreglementets ventilationsvejledning nævner netop utætheder og kuldenedfald som forskellige mulige årsager til træk. Derfor er det ikke nok at mærke efter med hånden og slutte, at vinduet nødvendigvis skal have nye tætningslister.
Der er også forskel på at undersøge glassets varmeegenskaber og at undersøge, om vinduet lukker tæt. En løsning, som begrænser luftpassage, ændrer ikke automatisk glassets isoleringsevne. Omvendt viser et datablad for en bedre isolerende rude ikke, om den færdige montering har utætheder. De to spørgsmål bør fremgå særskilt af vurderingen.
Et tænkt eksempel er to huse med kolde områder ved stuevinduerne. I det ene påvises en utæt fuge. I det andet er samlingen tæt, men rudens inderside er meget kold. Observationen er næsten ens for beboerne, mens undersøgelsen peger på forskellige årsager. Eksemplet viser, hvorfor ordet træk ikke alene kan afgøre, hvilket arbejde der er relevant.
Er det kun vinduer, der giver kuldenedfald?
Vinduer er et almindeligt eksempel, men også andre kolde flader kan have betydning. Byggeri og Energi beskriver kuldenedfald i forbindelse med kolde overflader ved mansardtage. Her skelnes der samtidig mellem luftbevægelsen ved fladen og kold luft, der trænger ind i bjælkelaget. Begrebet er således ikke knyttet til én bestemt vinduestype.
Efterisolering kan gøre de indvendige overflader varmere og dermed mindske denne form for gener. Det forudsætter, at den samlede konstruktion bliver udført hensigtsmæssigt. Tagets ventilation, tæthed og fugtforhold skal vurderes sammen med isoleringen; et ekstra isoleringslag er ikke en selvstændig dokumentation for, at alle årsager til træk er fjernet.
Hvorfor hjælper varmere ruder og radiatorer?
En bedre isolerende rude får under sammenlignelige vinterforhold en varmere indvendig overflade. Byggeri og Energi beskriver, at udskiftning af termoruder til energiruder derfor kan reducere kuldenedfald. Det er en komfortvirkning, som hænger sammen med overfladens temperatur, og som skal skelnes fra en eventuel forbedring af tætheden omkring vinduet.
Radiatorens placering kan også spille en rolle. SparEnergi forklarer, at radiatorer i bindingsværkshuse ofte er placeret under vinduerne for at modvirke kuldenedfald. Placeringen af varmeafgivelsen er altså relevant sammen med vinduets egenskaber. Ved overvejelser om at flytte en radiator bør samspillet med vinduet derfor indgå i vurderingen.
Det betyder ikke, at alle boliger nødvendigvis skal have samme radiatorløsning. SparEnergi anbefaler konkret at få en vvs-fagperson til at vurdere, om ekstra radiatorer eller en ændret placering er hensigtsmæssig. En eksisterende placering er et forhold, som skal undersøges, ikke i sig selv et bevis på en fejl.
Hvilke oplysninger gør en beskrivelse brugbar?
En beskrivelse af kuldenedfald bør angive, hvor generne optræder, og under hvilke forhold de mærkes. Er det tæt ved ruden, ved en samling eller nær en ventilationsåbning? Oplysningerne hjælper med at adskille mulige årsager. I en teknisk vurdering kan lufttemperatur og luftbevægelse indgå; ventilationsvejledningen understreger, at trækoplevelsen afhænger af flere forhold end lufthastigheden alene.
Ved forslag om nye ruder er produktbeskrivelsen og oplysninger om den eksisterende rude relevante. Ved ændring af varmefordelingen er radiatorernes placering og funktion relevante. Bed om, at et forslag forklarer forbindelsen mellem det undersøgte forhold og den forventede forbedring, frem for alene at love mindre træk.
Boligen skal fortsat have den nødvendige ventilation. En ventilationsåbning har til formål at tilføre luft, mens en utæthed er utilsigtet luftpassage. At lukke en tilsigtet luftvej er derfor ikke en generel løsning på kuldenedfald. Vinduer, opvarmning og ventilation må vurderes som dele af det samme rum.
Fagligt grundlag og kilder
- Rapport for Energistyrelsen fra 2015: Teknisk definition, side 18, fodnote 1
- Bygningsreglementet: Ventilationsvejledning, lufttilførsel og træk
- Byggeri og Energi: Kolde overflader ved mansardtage
- Byggeri og Energi: Varmere ruder og kuldenedfald
- SparEnergi: Radiatorers placering ved vinduer
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: