Hegnsynet er et uafhængigt lokalt nævn, der behandler uenighed mellem grundejere om hegn efter hegnsloven. Nævnet forsøger først at få parterne til at indgå forlig og kan ellers afgøre sagen ved en bindende kendelse. Det kan eksempelvis være relevant, når to husejere er uenige om ændring eller vedligeholdelse af deres fælleshegn.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Hegnsynet er et uafhængigt nævn, som behandler tvister mellem grundejere om hegn. Det søger først en aftale mellem parterne og kan ellers træffe en bindende afgørelse.
- Nævnet behandler blandt andet uenighed om ændring og vedligeholdelse.
- Selve ejendomsgrænsen skal afklares i et andet spor.
- Sagen kræver en skriftlig anmodning med et konkret krav.
- Afgørelsen kan som udgangspunkt indbringes for domstolene inden fire uger.
- Københavns Kommune har en særordning.
Hvad er hegnsynets juridiske opgave?
Hegnsynet består af tre medlemmer, som kommunalbestyrelsen udpeger. Ét medlem er formand, og mindst ét skal have kendskab til plantning. I kommuner med bymæssig bebyggelse på mindst 1.000 indbyggere skal der også være et bygningskyndigt medlem. Medlemmerne skal afgøre den konkrete tvist på lovens grundlag.
Betegnelsen skrives også hegnssyn. Den bruges i daglig tale både om nævnet og om behandlingen af en hegnssag. Juridisk er det nyttigt at skelne: Hegnsynet er afgørelsesorganet, mens mødet på ejendommene er en del af sagens behandling. Et besøg er derfor ikke i sig selv en afgørelse.
Ordningen omfatter hegnsforhold ved blandt andet parcelhuse og private sommerhuse. Københavns Kommune har dog en særordning efter hegnslovens § 52. Den almindelige ordning i lovens kapitel I-VII gælder derfor ikke dér.
Hvilke tvister kan nævnet afgøre?
Hegnsloven omfatter både fælleshegn, hvortil begge ejendomme afgiver jord, og egne hegn på den ene grund langs skellet. Hegnsynet kan inden for lovens rammer tage stilling til blandt andet etablering, ændring og vedligeholdelse samt fordelingen af arbejde og udgifter. En uenighed kan derfor handle om, hvem der skal gøre hvad, selv om naboerne er enige om hegnets placering.
Nævnet er ikke en generel klageinstans for alle nabogener. En almindelig tvist om et enkeltstående træs skygge falder som udgangspunkt udenfor. Hegnsloven giver dog særlige beføjelser ved visse grene, eksempelvis når råd eller alder gør dem farlige for naboejendommens sikkerhed. Man kan derfor ikke afvise enhver sag om grene alene med, at der er tale om et træ.
Særlige aftaler og servitutter kan ændre udgangspunktet for hegnsforholdene. Også offentlige forskrifter kan have betydning. Relevant dokumentation bør derfor forelægges nævnet. Hvis en part påberåber sig en særlig ret, og parterne ikke er enige om at lade hegnsynet afgøre spørgsmålet, indeholder loven en ordning, hvor spørgsmålet kan skulle afklares ved domstolene først.
Hvorfor afgør hegnsynet ikke selve skellet?
Retten til et areal og pligten til at vedligeholde et hegn er forskellige spørgsmål. Hegnsynet fastlægger ikke ejendomsgrænsen. Er uenigheden, om den eksisterende hæk overhovedet står som fælleshegn, kan afklaring efter reglerne om ejendomsgrænser blive nødvendig. Hegnsloven beskriver netop denne situation.
Et eksempel er to naboer, som er enige om skellet, men uenige om, hvor meget deres fælleshæk skal klippes. Det kan være en hegnssag. Påstår den ene derimod, at hækken står inde på egen grund, og at naboen bruger en stribe af grunden uden ret, er der også et spørgsmål om ejendomsgrænsen. Det skal afklares i det rette spor med en landinspektør. Se også forklaringen om skel og skelforretning ved boligkøb.
Hvordan kommer en sag til hegnsynet?
En sag begynder med en skriftlig anmodning til hegnsynets formand. Kommunens hjemmeside oplyser normalt, hvordan den indsendes. Anmodningen skal beskrive den konkrete uenighed og det resultat, som klageren ønsker. En formulering om, at naboen er urimelig, fortæller ikke nævnet, hvilket hegnsforhold det skal afgøre.
De centrale oplysninger og bilag er:
- Klagerens ejendom med matrikelbetegnelse og placeringen af det omstridte hegn.
- Navn og adresse på den person, som skal indkaldes, samt naboejendommens matrikelbetegnelse, hvis den kendes.
- Beskrivelse af forholdene og det konkrete krav til eksempelvis vedligeholdelsen.
- Relevante aftaler, servitutter og kort, som kan belyse sagen.
Begge parter får mulighed for at fremlægge deres synspunkter ved mødet på stedet. Modparten skal have mindst otte dages varsel efter lovens regler om indkaldelse. En lovligt indkaldt modparts udeblivelse uden anmeldt gyldigt forfald forhindrer ikke nødvendigvis behandlingen. Udebliver klageren uden anmeldt gyldigt forfald, kan sagen derimod hæves.
Hvad betyder forlig og kendelse?
Formanden skal forsøge at skabe enighed. Opnår parterne et forlig, bliver det indført i hegnsynets protokol og underskrevet af dem. Et forlig indgået for hegnsynet har samme gyldighed og kraft som en kendelse. Det er dermed mere end et løst forslag til en løsning.
Kan parterne ikke blive enige, træffer hegnsynet en begrundet kendelse. Den skal efter loven afsiges snarest muligt og senest otte dage efter forhandlingernes afslutning. Det er ikke en frist på otte dage for hele sagen fra den første henvendelse.
Afgørelsen skal konkretisere det arbejde og den fordeling, sagen angår. I en vedligeholdelsessag skal den blandt andet angive, hvordan arbejdet udføres, hvem der udfører det, udgiftsfordelingen og fristen. Hvis det pålagte arbejde ikke bliver udført rettidigt, kan naboen anmode hegnsynet om en ny kendelse om udførelse på den forsømmelige parts bekostning. Naboen får ikke dermed en almindelig ret til på egen hånd at bestille vilkårligt arbejde og sende regningen videre.
Hvem betaler, og hvordan prøves afgørelsen?
Der betales vederlag for sagens behandling. Som udgangspunkt pålægges betalingen den part, som kendelsen går imod, men omkostningerne kan også fordeles. Udgifter til sagkyndig medhjælp kan indgå særskilt. Betalingen for hegnsynet skal holdes adskilt fra udgiften til selve hegnet eller arbejdet på det; begge dele kan indgå i afgørelsen.
Hegnsynets afgørelse kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Hver part kan i stedet indbringe den for domstolene senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende. Retten kan undtagelsesvis tillade senere indbringelse, hvis ansøgningen indgives inden seks måneder. Det er en undtagelsesmulighed, ikke en almindelig forlængelse af fireugersfristen.
En hegnstvist omfattet af loven skal som udgangspunkt behandles af hegnsynet før domstolene. Når tvisten er opstået, kan parterne dog aftale at gå direkte til retten. Gem derfor både afgørelsen og dokumentation for, hvornår den blev meddelt: De dokumenter er centrale, hvis resultatet skal prøves.
Fagligt grundlag og kilder
- Hegnsloven, navnlig §§ 27-44 og § 52 om nævnet, sagens behandling, afgørelser og domstolsprøvelse.
- Aarhus Kommunes oplysninger om hegnssynet om tvister, dokumenter og mødet på stedet.
- Holbæk Kommunes vejledning om anmodning om hegnsyn om sagsområder og nødvendige oplysninger.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: