En energiramme er en øvre grænse for en bygnings beregnede, vægtede behov for tilført energi til bygningsdrift. For boliger omfatter den energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Energirammen sætter en grænse for boligens beregnede, vægtede energibehov til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Den er ikke et loft over husstandens faktiske energiregning.
- Den almindelige boliggrænse er 30,0 + 1.000/A kWh pr. m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
- Areal og energiforsyning skal følge beregningsreglerne.
- Overholdelse af rammen erstatter ikke krav til blandt andet bygningsdele og tæthed.
- Der findes alternative energibestemmelser ved blandt andet ombygning, tilbygning og sommerhuse.
- Beregningen bør kontrolleres mod projektets aktuelle tegninger og udførte løsninger.
Rammen er grænsen, beregningen er resultatet
Når et boligprojekt skal dokumentere, at energirammen er overholdt, sammenholdes to tal. Det ene er den tilladte grænse for bygningen. Det andet er det beregnede energibehov for den valgte udformning og de tekniske løsninger. Resultatet må ikke overstige grænsen.
En energirammeberegning er altså dokumentationen for sammenligningen. Den skal bygge på bygningens konkrete forudsætninger og den beregningsmetode, bygningsreglementet henviser til. Det er ikke tilstrækkeligt, at en beskrivelse blot siger, at huset er godt isoleret eller har et effektivt varmeanlæg.
Du skal samtidig skelne mellem energi til bygningens drift og husstandens samlede energiforbrug. Boligreglen opregner bestemte formål. Rammen er derfor ikke et loft over alle de kilowatt-timer, som en familie kan bruge til eksempelvis apparater og andre aktiviteter i boligen.
Hvordan afhænger grænsen af boligens størrelse?
Den almindelige energiramme for boliger efter BR18 beregnes som 30,0 + 1.000/A kWh pr. m² pr. år. Her er A det opvarmede etageareal i kvadratmeter efter beregningsreglerne. Formlen indeholder både et fast led og et tillæg, der bliver mindre pr. kvadratmeter, når arealet bliver større.
Et forenklet, fiktivt eksempel viser forskellen. For et enfamiliehus med 100 m² opvarmet etageareal og uden kælder giver formlen 30,0 + 1.000/100 = 40,0 kWh pr. m² pr. år. For et tilsvarende boligprojekt med 200 m² bliver grænsen 30,0 + 1.000/200 = 35,0 kWh pr. m² pr. år.
Den lavere grænse pr. kvadratmeter for det større hus betyder ikke, at dets samlede tilladte energibehov er lavere. Ganges grænserne med arealerne, bliver tallene henholdsvis 4.000 og 7.000 kWh pr. år. Det er stadig vægtede beregningsstørrelser, ikke et løfte om det forbrug, der senere vil stå på en måler eller regning.
Eksemplet gælder den nævnte boligregel. Det kan ikke uden videre overføres til bygninger med andre anvendelser eller til et projekt, som dokumenteres efter alternative energibestemmelser.
Hvorfor skal areal og energiforsyning kontrolleres?
Opvarmet etageareal er i energireglerne det samlede etageareal af de etager eller dele af etagerne, som er opvarmede. Udgangspunktet omfatter kun rum, der indgår i bygningens etageareal. Arealtallet skal derfor følge beregningens definition og kan ikke blot vælges ud fra en salgsannonces angivelse.
Der findes en særregel for opvarmede eller delvist opvarmede kældre, som ikke indgår i etagearealet: Halvdelen af kælderarealet indregnes i energirammen. For uopvarmede kældre er der ikke dette arealtillæg. Har projektet kælder, bør du få forklaret, hvordan den er behandlet i beregningen.
Energiforsyningen har også betydning. Bygningsreglementet vægter forskellige forsyningsformer, før energimængderne sammenlægges. En kilowatt-time el og en kilowatt-time fjernvarme tæller derfor ikke nødvendigvis ens i resultatet. Vægtningen er en del af myndighedernes beregningsmetode og skal holdes adskilt fra de priser, du betaler for energien.
En overholdt ramme opfylder ikke alle krav
Det samlede resultat skal ses sammen med kravene til de enkelte bygningsdele og bygningens tæthed og varmetab. Et projekt kan derfor ligge under energirammens grænse og stadig mangle dokumentation for andre energikrav. Kontrollen af helheden og kontrollen af de enkelte egenskaber supplerer hinanden.
Solceller kan efter reglerne bidrage til energirammeberegningen. Det betyder ikke, at et solcelleanlæg frit kan erstatte de øvrige krav til huset. Der er også en grænse for, hvor stort et bidrag fra elproduktion med vedvarende energi der må medregnes. En løsning skal derfor vurderes i den samlede beregning og inden for dens betingelser.
Hvornår findes der andre måder at dokumentere energikrav?
Bygningsreglementet giver mulighed for alternative bestemmelser ved blandt andet tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger og sommerhuse. Energirammen er derfor ikke den eneste metode i ethvert boligprojekt. Før beregningsarbejdet bestilles, bør det være afklaret, hvilken type byggearbejde der er tale om, og hvilket regelsæt der bruges.
Et energimærke har et andet formål: Det vurderer bygningens energimæssige tilstand, og ved nybyggeri har mærkningen også en kontrolfunktion. Energirammen er derimod selve grænsen, som det relevante projekt skal holde sig indenfor. De to begreber hænger sammen, men betegner ikke det samme.
Bed om en beregning, hvor anvendt regelgrundlag, areal, energiforsyning og bygningsforudsætninger fremgår. Sammenhold dem med de aktuelle tegninger og de løsninger, der faktisk udføres. Hvis vinduer, isolering eller anlæg ændres undervejs, bør beregningsgrundlaget gennemgås igen, så dokumentationen fortsat beskriver det færdige projekt.
Fagligt grundlag og kilder
- BR18: Aktuelle energikrav, boligformel og beregningsforudsætninger
- Bygningsreglementets vejledning: Energirammen
- Retsinformation: BR18 med senere ændringer
- Boligejer.dk: Energimærkningens formål og kontrolfunktion
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: