Et kæreskrift er det processkrift, der bruges til at indbringe en retsafgørelse for en højere ret ved kære. Det angiver, hvilken ændring den kærende ønsker, og om nødvendigt hvorfor afgørelsen bør ændres.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et kæreskrift bruges til at få en retsafgørelse prøvet ved kære. Skriftet angiver det ønskede resultat og om nødvendigt begrundelsen.
- Det indleveres til den ret, hvis afgørelse kæres.
- Kære kan kræve en særskilt tilladelse.
- Fristen afhænger af afgørelsens type.
- Indlevering standser normalt ikke afgørelsens virkning.
Hvad er dokumentets juridiske funktion?
Kæreskriftet iværksætter en prøvelse af en allerede truffet afgørelse. I en civil sag om en ejerbolig kan uenigheden eksempelvis handle om en beslutning under retssagens forberedelse. I fogedretten kan den angå en afgørelse om udlæg i ejendommen. Dokumentet retter sig mod rettens afgørelse og er derfor noget andet end et brev, hvor en boligejer blot protesterer mod modpartens krav.
Kære og anke er forskellige retsmidler. Kendelser og beslutninger prøves som udgangspunkt ved kære, mens civile domme normalt prøves ved anke. Der findes undtagelser, blandt andet for særskilt prøvelse af bestemmelser om sagsomkostninger og visse afvisningsdomme. Afgørelsens overskrift er derfor ikke alene tilstrækkelig til at vælge dokumenttype.
Et kæreskrift er heller ikke selve afgørelsen i kæresagen. Skriftet viser partens ønske; den højere ret afgør, om ønsket kan og skal imødekommes. Det er en væsentlig forskel, når du læser et dokument, som modparten har indleveret.
Hvad skal et kæreskrift indeholde?
Efter retsplejelovens § 393 skal skriftet indeholde den kærendes påstand og om fornødent de grunde, som kæren støttes på. Påstanden er det konkrete resultat, der ønskes. En forklaring om, at afgørelsen virker urimelig, fortæller ikke nødvendigvis retten, hvad der ønskes ændret.
I praksis bør dokumentet tydeligt identificere sagen og den afgørelse, det vedrører. Dato, sagsnummer og henvisning til den relevante del af afgørelsen gør det muligt at forbinde påstanden med det rigtige spørgsmål. Disse oplysninger er praktiske kontrolpunkter; de skal ikke forveksles med en særskilt lovbestemt formular.
Begrundelsen kan for eksempel forklare, hvilken vurdering der bestrides, og hvilke oplysninger retten efter partens opfattelse har overset. Bilag bør knyttes til det konkrete argument. Kære kan støttes på nye grunde og beviser, men nyt materiale gør ikke i sig selv en ellers udelukket kære tilladt.
Giver et korrekt skrift altid adgang til kære?
Nej. Dokumentets indhold og retten til at få afgørelsen prøvet er forskellige spørgsmål. Afgørelser under en civil sags forberedelse eller hovedforhandling kan som udgangspunkt ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Tilladelse forudsætter blandt andet, at spørgsmålet har væsentlig betydning for sagens forløb eller afgørende betydning for parten, og at prøvelse ved landsretten i øvrigt er begrundet.
Der gælder også begrænsninger ved bestemte økonomiske afgørelser. Fogedrettens afgørelser om udlæg for krav med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det er kravets værdi, ikke boligens samlede handelsværdi, som denne grænse angår.
En ansøgning om nødvendig tilladelse og et kæreskrift udfører derfor forskellige opgaver. Tilladelsen åbner adgangen til prøvelse, mens kæren efterfølgende skal iværksættes rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have skrevet til nævnet og antage, at sagen dermed er indbragt for landsretten.
Hvor og hvornår indleveres skriftet?
Kæreskriftet indleveres til den ret, hvis afgørelse kæres. Ved kære af en fogedretsafgørelse er modtageren således fogedretten, selv om landsretten skal prøve afgørelsen. Den juridiske vejledning beskriver netop denne forskel mellem indleveringssted og den ret, der behandler kæren.
Den almindelige kærefrist i civile sager er to uger fra den dag, afgørelsen er truffet. For fogedrettens afgørelser er udgangspunktet fire uger fra forretningen eller, hvis forretningen ikke foretages, fra den afgørelse, der kæres. Ved meddelt kæretilladelse gælder særlige frister regnet fra tilladelsen. Fristerne må derfor ikke blandes sammen.
For sen kære bliver som udgangspunkt afvist. Der findes snævre muligheder for tilladelse efter fristens udløb, men de er ikke almindelige forlængelser. Tinglysningsafgørelser følger særregler, så fristerne ovenfor bør ikke uden videre bruges på et tinglysningssvar.
Civile retssager behandles som udgangspunkt på domstolenes digitale sagsportal, med lovbestemte undtagelser og mulighed for fritagelse. Følg den kanal, der gælder for den konkrete sag, og kontrollér modtagelsen. Loven tillader desuden, at kære af byretsafgørelser fremsættes mundtligt til retsbogen. Et særskilt kæreskrift er således ikke den eneste lovlige mulighed i alle tilfælde.
Standser kæreskriftet afgørelsens virkning?
Som udgangspunkt har kære ikke opsættende virkning. Den oprindelige afgørelse bliver altså ikke automatisk sat på pause, fordi dokumentet indleveres. Virkningen kan følge af en særregel eller bestemmes af den ret, hvis afgørelse kæres, eller den højere ret. Blandt andet gælder særlige regler ved auktion.
Kæresagen afgøres normalt på skriftligt grundlag, men retten kan bestemme mundtlig behandling efter de gældende regler. Det gør en præcis påstand og en forståelig begrundelse væsentlig: Dokumenterne kan være det grundlag, som retten træffer sin afgørelse på.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – kæreskrift, frister, adgang til kære og virkninger
- Den juridiske vejledning – kæreskriftets funktion og indlevering ved fogedretten
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: