Klimaskærmen er de bygningsdele, der beskytter boligens indre mod omgivelserne. I energimæssig sammenhæng er det afgrænsningen omkring de opvarmede rum, eksempelvis ydervægge, vinduer, døre, gulve og loft eller tag.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Klimaskærmen er de bygningsdele, der beskytter boligens indre mod omgivelserne. Den varmeisolerende grænse kan ligge ved loftet eller mod et uopvarmet rum og følger derfor ikke altid husets yderste overflade.
- Ydervægge, vinduer, døre, gulve og loft eller tag indgår sammen med deres samlinger.
- Beskyttelse mod vand, varmeisolering og lufttæthed er forskellige funktioner.
- Tegninger og konstruktionsdetaljer skal sammenholdes med den faktiske udførelse.
- Energimærket vurderer energiforhold og dokumenterer ikke i sig selv regntæthed eller alle skjulte samlinger.
Hvilke dele af huset hører til klimaskærmen?
Begrebet omfatter mere end husets synlige facade. Vinduet i ydervæggen, døren til haven og konstruktionen under stuegulvet indgår også i afgrænsningen. Det samme gælder samlingerne mellem delene. Et hus kan derfor have en facade uden tydelige skader og alligevel have problemer med klimaskærmen ved en vinduestilslutning eller længere nede mod jorden.
Hvor grænsen præcist ligger, afhænger af bygningens indretning og af, hvilken funktion man undersøger. Når der tales om varmeisolering, skal man følge grænsen mellem de opvarmede rum og de koldere omgivelser. Den kan ligge inde bag husets yderste overflade. Bygningsreglementets opdeling omfatter derfor også konstruktioner mod uopvarmede rum, ikke kun dele direkte ud mod den fri luft.
Et indvendigt skillerum mellem to opvarmede værelser er normalt ikke en del af denne grænse. En væg mellem stuen og en uopvarmet garage kan derimod have en funktion som varmeadskillende del. At to rum ligger under samme tag, betyder altså ikke i sig selv, at de ligger inden for samme opvarmede afgrænsning.
Hvorfor er loftet nogle gange grænsen?
Forestil dig et hus med stueplan og et koldt, uudnyttet tagrum. Tagbeklædningen beskytter mod nedbør, mens isoleringen kan ligge på loftet over stuerne. I den situation ligger den varmeisolerende afgrænsning ved loftet. Man kan ikke vurdere dens placering alene ved at se på tagets form udefra.
Har huset i stedet opvarmede værelser under skråtaget, kan isoleringen følge tagfladerne omkring værelserne. Eksemplerne viser, hvorfor betegnelserne tag og klimaskærm ikke er synonymer. Taget er en bestemt del af bygningen; klimaskærmen beskriver en samlet afgrænsning og de funktioner, bygningsdelene skal udføre.
Den samme læsemåde kan bruges ved kælderen. Undersøg, hvilke rum der er opvarmede, og hvor isoleringen og adskillelsen mod de øvrige rum faktisk ligger. En tegning af bygningen i lodret snit er ofte mere oplysende om dette end en almindelig plantegning, som alene viser rummenes placering ved siden af hinanden.
Vejrtæthed, isolering og lufttæthed er forskellige egenskaber
En klimaskærm skal løse flere opgaver. De hænger sammen, men en god løsning på én opgave dokumenterer ikke automatisk de andre:
- Beskyttelse mod vand skal holde regn og smeltevand ude og lede vandet forsvarligt væk.
- Varmeisolering begrænser varmens passage gennem bygningsdelene.
- Lufttæthed begrænser utilsigtet luftstrøm gennem sprækker og utætte samlinger.
En tagflade kan eksempelvis være tæt mod regn, selv om konstruktionen under den er dårligt isoleret. Omvendt er et tykt isoleringslag ikke i sig selv dokumentation for, at en samling er lufttæt. Bygningsreglementets vejledning fremhæver også, at vindpåvirkning kan svække isoleringens virkning, hvis den ikke er beskyttet passende.
Fugt skal vurderes sammen med de øvrige egenskaber. Reglementet kræver beskyttelse både mod vand udefra og mod skadelig fugtophobning fra indeluften. Det er derfor for snævert kun at spørge, hvor meget isolering der findes. Placering, sammenbygning og konstruktionens samlede fugtforhold har også betydning.
Samlingerne er en del af helheden
Overgangen mellem vindue og ydervæg eller mellem tag og væg forbinder forskellige bygningsdele. Funktionen skal fortsætte gennem denne overgang. En beskrivelse af selve vinduet fortæller derfor ikke alt om, hvordan den færdige åbning fungerer i huset. Monteringen og den tilstødende konstruktion skal indgå i vurderingen.
Det har praktisk betydning ved udskiftning af en bygningsdel. Hvis et vindue udskiftes, er opgaven ikke færdigbeskrevet alene med vinduets størrelse og produktnavn. Det er også relevant at få beskrevet, hvordan tilslutningen til væggen sikrer de nødvendige funktioner. Det er et spørgsmål om den konkrete løsning, ikke en universel opskrift på en bestemt fuge eller materialetykkelse.
Hvad kan dokumenterne fortælle?
Bygningstegninger, beskrivelser af konstruktionerne og dokumentation fra senere ombygninger kan hjælpe med at lokalisere klimaskærmens forskellige lag. Se især efter snit og detaljer ved åbninger og overgange. Tegninger viser den beskrevne løsning; hvis udførelsen er ukendt eller ændret, må oplysningerne sammenholdes med de faktiske forhold.
Et energimærke vurderer bygningens energimæssige tilstand. Det kan derfor være relevant ved spørgsmål om klimaskærmens energifunktion, men selve mærket er ikke en selvstændig attest for regntæthed eller alle skjulte samlinger. Klimaskærmen er den fysiske konstruktion; energimærket er en vurdering, som også handler om andre dele af bygningens energiforhold.
Ved et konkret problem bør undersøgelsen begynde med den berørte funktion: vandindtrængning, varmetab eller utilsigtet luftpassage. Det gør det lettere at efterspørge den rigtige dokumentation. Nutidens krav til et nyt byggearbejde skal samtidig holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvilke regler en ældre konstruktion oprindeligt blev udført efter.
Fagligt grundlag og kilder
- Bygningsreglementet: Klimaskærmens bygningsdele og samlinger
- Bygningsreglementets vejledning om begrænsning af varmetab
- Bygningsreglementets krav om fugt og vand
- Retsinformation: BR18 med senere ændringer
- Boligejer.dk: Energimærkning af boliger
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: