Retlig lovliggørelse betyder, at et ulovligt forhold efterfølgende bliver tilladt, så det kan bevares uden fysiske ændringer. For en boligejer kan det eksempelvis være en tilbygning, der mangler en nødvendig byggetilladelse. Kommunen undersøger da, om forholdet kan godkendes ved en tilladelse eller dispensation. Muligheden afhænger af de konkrete regler og omstændigheder; en ansøgning er ikke i sig selv en godkendelse.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Retlig lovliggørelse er en efterfølgende godkendelse, som gør det muligt at bevare et ulovligt forhold uden fysiske ændringer. Muligheden afhænger af reglerne og kommunens konkrete vurdering.
- Forskellen på retlig og fysisk lovliggørelse
- Betydningen af opførelsestidspunkt og tidligere regler
- Den nuværende ejers pligt til at berigtige forholdet
- Hvorfor en BBR-rettelse ikke er en byggetilladelse
Hvad er forskellen på retlig og fysisk lovliggørelse?
Ved retlig lovliggørelse ændres forholdets juridiske status. Den eksisterende indretning eller bygning kan blive stående, fordi myndigheden meddeler den fornødne godkendelse. Det afgørende er altså afgørelsen om, at forholdet må bestå.
Fysisk lovliggørelse betyder derimod, at selve forholdet ændres. Det kan være nødvendigt at ombygge, reducere eller fjerne byggeri for at overholde reglerne. En sag kan også ende med en kombination: En del godkendes, mens en anden del skal ændres.
Kommunen skal undersøge muligheden for retlig lovliggørelse, før den vælger den mere indgribende fysiske løsning. Det betyder ikke, at ejeren frit kan vælge en efterfølgende tilladelse. Der skal være et lovligt grundlag for at godkende det, der allerede findes på ejendommen.
Hvilke regler vurderes det eksisterende byggeri efter?
Først må kommunen fastlægge, hvad der er ulovligt. Problemet kan være, at en tilladelse aldrig blev søgt. Det kan også være, at byggeriet ikke overholder de krav, der gjaldt ved opførelsen, eller at det er udført anderledes end godkendt. Disse situationer kan føre til forskellige løsninger.
Et centralt spørgsmål er, om kommunen ville have givet tilladelse, hvis ejeren havde søgt, før arbejdet blev udført. Hvis svaret er ja, skal forholdet som udgangspunkt lovliggøres retligt. Derfor kan dokumentation for opførelsestidspunktet og de daværende regler få stor betydning.
Hvis byggeriet heller ikke kunne være blevet godkendt dengang, skal kommunen blandt andet undersøge, om der kan gives dispensation efter de nugældende regler. Dispensation er en tilladelse til at fravige et bestemt krav, hvor lovgivningen giver mulighed for det. Den kan ikke bruges frit til at tilsidesætte de hensyn, reglen skal beskytte.
Sagsbehandlingen følger som udgangspunkt de administrative regler, der gælder, når lovliggørelsessagen behandles. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem reglerne for byggeriets lovlighed og reglerne for den aktuelle ansøgning. Man kan hverken lægge alle gamle regler eller alle nye regler ukritisk til grund.
Hvis den eneste fejl var en manglende tilladelse, og netop dette byggeri efter de nuværende regler ikke længere kræver tilladelse, skal der efter den officielle vejledning ikke gennemføres en sag alene for at fremskaffe den gamle tilladelse. Byggeriet skal stadig overholde de relevante krav. Et bortfaldet tilladelseskrav gør ikke enhver anden ulovlighed lovlig.
Hvem skal få forholdet bragt i orden?
Efter byggelovens § 17 påhviler det den til enhver tid værende ejer at berigtige et ulovligt forhold. Pligten afhænger derfor ikke alene af, hvem der oprindeligt byggede. En ny ejer kan møde et krav om lovliggørelse af noget, som en tidligere ejer har udført.
Kommunen er bygningsmyndighed og skal som udgangspunkt søge et ulovligt forhold lovliggjort, når den bliver opmærksom på det. Loven undtager forhold af ganske underordnet betydning. Denne undtagelse er ikke en generel ret til efterfølgende godkendelse.
Hvilke oplysninger afklarer muligheden for retlig lovliggørelse?
Begynd med at sammenholde det faktiske forhold med kommunens byggesag. Find tidligere tilladelser, godkendte tegninger og eventuelle dispensationer. Supplér med dokumentation for, hvornår arbejdet blev udført, og en præcis beskrivelse af de afvigelser, der nu skal vurderes.
Bed kommunen afklare, hvilke oplysninger den mangler for at tage stilling. Det relevante materiale afhænger af problemet: En manglende tilladelse rejser ikke nødvendigvis samme dokumentationsspørgsmål som en ændring af det godkendte projekt. En lovliggørelsessag om et enkelt forhold er heller ikke automatisk et krav om, at hele huset ombygges efter dagens regler.
En rettelse i BBR kan ikke erstatte denne vurdering. Registrering i BBR er ikke dokumentation for, at byggeriet er lovligt. Registeroplysninger og kommunens tilladelse besvarer forskellige spørgsmål, selv om begge dele kan skulle bringes i orden.
Hvordan kan forskellen se ud i praksis?
Et tænkt eksempel er et hus med en ældre tilbygning, som ikke har den nødvendige tilladelse. Kan kommunen efter undersøgelsen godkende tilbygningen, som den står, er løsningen retlig lovliggørelse. Kan kun en mindre udgave godkendes, kan løsningen kræve både en afgørelse og en fysisk ændring.
En godkendelse efter byggereglerne løser heller ikke nødvendigvis forhold efter anden lovgivning. En nødvendig landzonetilladelse eller dispensation fra en lokalplan skal vurderes særskilt. Det er derfor afgørelsens indhold og rækkevidde, der viser, hvad der faktisk er blevet lovliggjort.
Fagligt grundlag og kilder
- Bygningsreglementet: Retlig lovliggørelse
- Bygningsreglementet: Regler for sagsbehandlingen
- Byggeloven med senere ændringer
- Bekendtgørelse om ajourføring af BBR med senere ændringer
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: