Når en ægtefælle dør, står du som efterladt over for mange beslutninger. En af dem handler om, hvorvidt du vil skifte boet med det samme – eller om du vil fortsætte som længstlevende i uskiftet bo. Det er en mulighed, mange overvejer for at bevare ro og kontrol over økonomien i en svær tid. Men det er ikke en ret, du automatisk har, og det er ikke altid det rigtige valg.
Her får du et klart overblik over, hvornår du har mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvilke betingelser der skal være opfyldt – og hvilke faldgruber du bør kende, inden du tager beslutningen.
Skal boligen skifte ejer?
Hvad er uskiftet bo – og hvad indgår i det?
Uskiftet bo betyder, at du som længstlevende fortsætter med at råde over hele den fælles formue uden at dele med arvingerne. Du undgår altså et egentligt skifte i første omgang.
Det gælder dog kun for den del af formuen, der er fælleseje eller skilsmissesæreje – altså den del, der normalt skal deles ved dødsfald. Hvis afdøde derimod havde særeje, vil den del skulle skiftes med det samme.
Derudover bevarer du råderetten over din egen formue, også selvom du vælger at sidde i uskiftet bo. Har du fx fået særeje ved ægtepagt eller testamente, holdes det udenfor det uskiftede bo. Det giver dig mulighed for at holde en vis økonomisk adskillelse, selvom du viderefører den fælles økonomi i praksis.
En praktisk detalje, der ofte overses: Har du friværdi i en fælles bolig, og er boligen finansieret med fællesejemidler, vil friværdien normalt indgå i det uskiftede bo. Hvis du senere vil sælge boligen, kan det derfor kræve samtykke fra arvingerne – eller at boet skiftes.
Hvad betyder det, om der er fælles børn eller særbørn?
En vigtig forudsætning for at vælge uskiftet bo er, hvem der er arvinger efter afdøde. Har I kun fælles børn, kan du som udgangspunkt vælge uskiftet bo uden at spørge nogen. Det giver en vis frihed i en tid, hvor du måske ikke orker juridiske processer.
Men har afdøde børn fra tidligere forhold – altså særbørn – ændrer billedet sig. Her kræver uskiftet bo samtykke fra disse børn. Det kan være svært, især hvis relationen ikke har været tæt. Samtykket kan ikke tvinges igennem og skal gives frivilligt.
Hvis det ikke er muligt at få samtykke, findes der i praksis nogle kompromisløsninger:
- Du kan foreslå, at særbørnene giver arveafkald mod en kontant godtgørelse.
- Du kan have oprettet testamente, hvor du begrænser arven til særbørn til minimumsarven.
- I nogle tilfælde vælger man helt at skifte boet for at undgå fremtidige konflikter.
Vi anbefaler, at du tænker fremad og vurderer, hvordan relationen til arvingerne vil udvikle sig. Et uskiftet bo kan give fred nu, men det kan også skabe uenighed senere, især hvis økonomien ændrer sig.
Hvilken rolle spiller din økonomiske situation?
Din mulighed for at vælge uskiftet bo afhænger ikke kun af jura og arvinger – din økonomi spiller også en rolle. Det er nemlig et krav, at du ikke er insolvent, når du vælger uskiftet bo. Du skal kunne betale dine regninger og forpligtelser løbende.
Det betyder ikke, at du skal have stor friværdi eller mange kontanter, men du må ikke være i en situation, hvor du ikke kan honorere dine faste udgifter. Hvis du er under konkursbehandling, eller det vurderes, at du ikke har økonomisk overblik, kan skifteretten nægte dig adgang til at sidde i uskiftet bo.
Herfra anbefaler vi: Overvej realistisk, hvordan din økonomi ser ud på længere sigt. Uskiftet bo forpligter dig til at forvalte arvingernes interesser, samtidig med at du passer på din egen økonomi. Det kræver overskud – både økonomisk og mentalt.
Hvad hvis du er mindreårig, umyndig eller under værgemål?
I særlige tilfælde har du ikke ret til uskiftet bo uden skifterettens godkendelse. Det gælder, hvis du er under 18 år, har fået frataget din retlige handleevne eller har fået beskikket en skifteværge.
Det kan også være relevant, hvis du har nedsat psykisk funktionsevne eller er under værgemål af andre grunde. Her er det ikke nok, at du selv ønsker uskiftet bo – skifteretten skal vurdere, om det er i din og arvingernes interesse.
Det samme kan gælde, hvis du sidder i en situation med stærkt reduceret dømmekraft, fx på grund af sygdom. Her vil retten typisk inddrage både værge, eventuelle arvinger og en vurdering af boets økonomi, før der træffes afgørelse.
Denne del er vigtig, fordi det handler om at beskytte både dig og arvingerne mod uigennemtænkte beslutninger. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din situation kan være omfattet af dette, er det værd at undersøge dine muligheder tidligt i forløbet – gerne sammen med en pårørende, du har tillid til.
