Skorstensfejning er lovpligtig rensning og brandpræventiv kontrol af skorsten, aftrækssystem og fyringsanlæg. For en almindelig brændeovn eller pejs er udgangspunktet én rensning om året, men intervallet kan ændres efter en konkret vurdering.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Skorstensfejning er som udgangspunkt lovpligtig én gang årligt for brændeovne, pejse og lignende ildsteder til fast brændsel. Intervallet kan dog ændres, hvis skorstensfejeren efter en konkret vurdering finder hyppigere eller sjældnere fejning forsvarlig.
- Kommunen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes, men bygningsejeren har ansvaret for, at reglerne overholdes.
- Mindre oliefyr skal normalt renses årligt, mens oliefyrede anlæg over 120 kW skal renses to gange årligt.
- Skorstensfejeren skal fjerne sod og reagere på glanssod, brandfare eller ulovlige forhold.
- Ved huskøb bør du kontrollere seneste skorstensfejning særskilt fra tilstandsrapporten.
Hvor ofte skal en almindelig skorsten fejes?
Har du en pejs, brændeovn eller et lignende ildsted til fast brændsel, skal aftrækssystemet som udgangspunkt renses én gang om året. Det fremgår af skorstensfejerbekendtgørelsen, som regulerer det lovpligtige skorstensfejerarbejde.
Den årlige rensning er ikke bare en serviceaftale. Den er en del af den brandforebyggende ordning, fordi sod, glanssod og mangler ved aftrækssystemet kan gøre fyring mindre sikker. Hvis du bruger brændeovnen meget lidt, bør du derfor ikke selv springe rensningen over. Intervallet skal afklares med skorstensfejeren.
Hvornår kan intervallet ændres?
Én gang årligt er hovedsporet for almindelige ildsteder, men det er ikke altid det endelige svar. Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren fastsætte hyppigere eller sjældnere fejning, når det bygger på en konkret vurdering af anlæggets drift, vedligeholdelse, anvendelseshyppighed og sodmængde.
Det praktiske skel er derfor ikke kun, hvor mange gange du fyrer op i løbet af en vinter. Skorstensfejeren skal også se på, hvordan anlægget er indrettet, hvordan det bliver brugt, og hvad der faktisk samler sig i skorstenen. Det gør intervallet til et fagligt kontrolpunkt, ikke en ren kalenderregel.
Hvem har ansvaret for at få arbejdet udført?
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Det betyder ikke, at du altid skal bruge én bestemt skorstensfejer. Ifølge Bygningsreglementets vejledning om skorstensfejerordningen har borgerne frit valg af skorstensfejer.
Ansvaret for, at bygningen er lovlig, ligger hos bygningsejeren. Hvis du ejer huset, skal du derfor sikre, at det lovpligtige arbejde bliver udført, også hvis du vælger en anden skorstensfejer end den, kommunen henviser til.
Hvad dækker lovpligtigt skorstensfejerarbejde?
Skorstensfejerarbejdet handler først og fremmest om aftrækssystemet og det tilsluttede fyringsanlæg. Ved rensningen skal skorstensfejeren fjerne den sod, der samler sig i aftrækssystemet, fyringsanlægget eller andre relevante steder.
Arbejdet har også et brandpræventivt spor. Hvis skorstensfejeren under arbejdet opdager mangler, der giver særlig brandfare, eller forhold der kan være ulovlige efter reglerne om aftrækssystemer og fyringsanlæg, skal kommunen have besked. Det er ikke det samme som en fuld teknisk gennemgang af hele boligen, men det er et vigtigt kontrolpunkt for ildstedet og skorstenen.
Hvad betyder brændeovn, pejs og fast brændsel?
For private huse er det ofte brændeovn, pejs eller pejseindsats, der gør skorstensfejning relevant. Fælles for dem er, at de bruger fast brændsel og leder røg gennem et aftrækssystem. Det er aftrækssystemet, der skal renses efter reglerne.
Hvis du sjældent bruger ildstedet, kan det føles unødvendigt med årlig fejning. Reglen ændres dog ikke automatisk, fordi du bruger brændeovnen mindre end tidligere. Den sikre fremgangsmåde er at få skorstensfejeren til at vurdere, om en anden termin er forsvarlig.
Hvad gælder for olie-, halm- og større fyringsanlæg?
Oliefyrede anlæg under 120 kW skal som udgangspunkt renses én gang årligt. Oliefyrede anlæg over 120 kW skal renses to gange årligt, medmindre der er tale om særlige fueloliefyrede anlæg, hvor terminen fastsættes efter en konkret vurdering.
For halm-, flis-, træspåns-, træforbrændings- og lignende anlæg fastsættes fejningsterminerne også efter en konkret vurdering i dialog med ejeren. Har du et sådant anlæg, bør du derfor ikke bruge reglen for almindelig brændeovn som eneste pejlemærke.
Hvordan aftaler du skorstensfejning i praksis?
Den praktiske proces er enkel, men den bør være tydelig, så du kan dokumentere, at det lovpligtige arbejde er håndteret.
- Find den skorstensfejer, du vil bruge, eller brug kommunens oplysninger om skorstensfejerarbejde i dit område.
- Oplys hvilken type ildsted eller fyringsanlæg du har, og om det bliver brugt fast, lejlighedsvis eller slet ikke.
- Giv adgang til de steder, skorstensfejeren skal bruge for at rense aftrækssystem og fyringsanlæg.
- Bed om klar besked, hvis skorstensfejeren ændrer intervallet eller finder forhold, der kræver opfølgning.
- Gem dokumentation for besøget sammen med dine øvrige boligpapirer, især hvis huset senere skal sælges.
Hvis du samtidig er i gang med et boligkøb, kan skorstensfejning indgå som et punkt i din tjekliste ved køb af hus, men det bør ikke blandes sammen med skøde, finansiering eller andre juridiske købstrin.
Hvad skal du kontrollere efter besøget?
Efter besøget bør du kunne se, hvad der er udført, og om skorstensfejeren har givet en ny termin eller bemærkninger. Det kan være relevant, hvis du senere skal forklare over for en køber, forsikring eller kommune, hvornår skorstenen sidst er renset.
Kontrollér især tre ting: om der er nævnt fejl eller begrænsninger, om næste interval er ændret, og om der er forhold, som kræver reparation, yderligere undersøgelse eller kontakt til kommunen. Hvis beskeden er mundtlig, kan du bede om den på skrift.
Hvad hvis skorstensfejeren finder glanssod eller brandfare?
Glanssod er et særligt alvorligt kontrolpunkt, fordi det kan øge brandrisikoen. Hvis glanssod ikke kan fjernes uden mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at aftrækssystemet udfræses, før laget medfører brandrisiko. Hvis et aftrækssystem med glanssod ikke kan udfræses, må det ikke bruges.
Finder skorstensfejeren mangler med særlig brandfare, kan kommunen blive involveret. Kommunen kan også gribe ind, hvis reglerne ikke overholdes, og fortsat brug af aftrækssystemet ikke er forsvarlig. For dig som ejer betyder det, at en bemærkning fra skorstensfejeren ikke bare er en praktisk anbefaling. Den kan være et stop- eller reparationspunkt, før du bruger ildstedet igen.
Hvad bør du tjekke ved køb af hus?
Ved køb af hus bør du holde skorstenssporet adskilt fra den almindelige bygningsgennemgang. En tilstandsrapport på hus og sommerhus kan give oplysninger om synlige bygningsforhold, men den erstatter ikke den lovpligtige skorstensfejning.
Under besigtigelse af et hus kan du spørge sælger, hvornår skorstenen sidst er renset, om der er bemærkninger fra skorstensfejeren, og om ildstedet bruges. Hvis huset har en ældre brændeovn, bør du også holde det adskilt fra de særskilte nye regler for brændeovne. Skorstensfejning og regler om brændeovne løser ikke det samme spørgsmål.
Hvornår er skorstensfejning ikke nok?
Skorstensfejning renser og kontrollerer aftrækssystemet, men den gør ikke et ulovligt eller defekt anlæg lovligt. Hvis der er ændret på skorsten, ildsted, aftræk eller bygningens indretning, kan der være behov for særskilt byggesagsmæssig eller teknisk afklaring.
Det samme gælder, hvis du vil tage et nedlagt ildsted i brug igen. Her bør du ikke nøjes med, at skorstenen ser brugbar ud. Få afklaret, om anlægget kan bruges lovligt og sikkert, og om skorstensfejeren skal registrere eller vurdere det, før du fyrer op.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de officielle regler og vejledninger om skorstensfejerordningen, aftrækssystemer og fyringsanlæg.
- Retsinformation: skorstensfejerbekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen om aftrækssystemer og fyringsanlæg.
- Bygningsreglementet: Social- og Boligstyrelsens vejledning om administration af skorstensfejerordningen.
- Byggelovens almindelige ejeransvar og kommunens rolle som bygningsmyndighed, som gengivet i den officielle vejledning.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: