Ægtepar boede oftere i boliger registreret som beboet af ejeren. I Danmark var andelen 75,6 procent pr. 1. januar 2026 mod 47,8 procent for kategorien Et par i øvrigt. Forskellen var 27,7 procentpoint. Alle søjler bruger samme nulpunkt og enhed.Det viser tallene
75,6 procent
47,8 procent
Kilde: Danmarks Statistik. Beregning og bearbejdning: Skøde Centret.
Boligens ejerstatus var forskellig mellem pargrupperne
For Et par i øvrigt var der 12.628 flere boliger med status Beboet af lejer end med status Beboet af ejer i Danmark i 2026.
Et par i øvrigt er Danmarks Statistiks afgrænsede husstandskategori og er ikke en opgørelse over alle ugifte eller over ejerskab mellem parterne.
Hovedresultatet i antal boliger
I Danmark omfattede opgørelsen 941.396 boliger med husstandstypen ægtepar og 354.699 boliger med Et par i øvrigt i 2026; statusrækkerne var henholdsvis 711.467 og 169.648 ejer, 225.886 og 182.276 lejer samt 4.043 og 2.775 uoplyst.
| Husstandstype | Beboet af ejer, boliger | Beboet af lejer, boliger | Uoplyst, boliger | I alt, boliger | Beboet af ejer, procent |
|---|---|---|---|---|---|
| Ægtepar | 711.467 | 225.886 | 4.043 | 941.396 | 75,6 |
| Et par i øvrigt | 169.648 | 182.276 | 2.775 | 354.699 | 47,8 |
Udlejningsforhold er en BBR-stamoplysning, der blev dannet ved samkøring af BBR, CPR og ESR. Ved dannelsen blev boligen, hvor ejeren boede, betegnet som beboet af ejer, hvis ejeren var folkeregistertilmeldt en adresse knyttet til ejendommen.
Danmarks Statistik identificerer og korrigerer inkonsistenser mellem udlejningsforhold, ejerforhold og CPR-BBR-match. Status viser derfor ikke, om begge personer ejer eller står på skødet.
Beboere i andelsboliger står som lejere i denne statistik, fordi andelsboligforeningen ejer boligen.
Hvad betyder Et par i øvrigt?
Et par i øvrigt omfatter registrerede partnerskaber samt samlevende og samboende par, der opfylder Danmarks Statistiks kriterier. Kategorien dækker ikke alle ugifte og viser ikke, hvordan ejerskabet er fordelt mellem parterne.
Kategorien bygger på personer, der bor på samme folkeregisteradresse. Den kan derfor ikke bruges til at afgøre, om et par har en samlivsaftale, hvordan et køb er finansieret, eller hvordan ejerandelene står i tingbogen. Hvis du søger den juridiske vinkel, kan du læse om ugifte samlevende og fast ejendom.
Forskellen varierer med hjemmeboende børn
I Boligopgørelsen er børn hjemmeboende personer under 25 år, som opfylder Danmarks Statistiks øvrige familie- og adressekriterier.
Blandt boliger uden registrerede hjemmeboende børn var ejerandelen 73,8 procent for ægtepar og 38,6 procent for Et par i øvrigt i 2026; forskellen var 35,2 procentpoint, og grupperne var 536.911 og 212.004 boliger.
Blandt boliger med 2 registrerede hjemmeboende børn var ejerandelen 81,3 procent for ægtepar og 68,6 procent for Et par i øvrigt i 2026; forskellen var 12,8 procentpoint, og grupperne var 202.267 og 61.402 boliger.
| Børnekategori | Ægtepar, boliger i alt | Ægtepar, ejerandel i procent | Et par i øvrigt, boliger i alt | Et par i øvrigt, ejerandel i procent | Forskel, procentpoint |
|---|---|---|---|---|---|
| 0 børn | 536.911 | 73,8 | 212.004 | 38,6 | 35,2 |
| 2 børn | 202.267 | 81,3 | 61.402 | 68,6 | 12,8 |
Den mindre forskel i den viste kategori med hjemmeboende børn er ikke bevis for en effekt af børn. Husstandene kan samtidig være forskellige i alder, indkomst, region og boligtype. Resultaterne er derfor beskrivelser af grupperne, ikke en forklaring på, hvorfor de bor, som de gør.
Pargrupperne boede i forskellige boligtyper
Parcel- og stuehuse udgjorde 66,8 procent af boligerne for ægtepar og 43,3 procent for Et par i øvrigt; inden for denne anvendelse var ejerandelene 95,0 og 87,0 procent. Række-, kæde- og dobbelthuse udgjorde 13,4 og 12,0 procent, mens ejerandelene var 50,6 og 33,7 procent. Etageboliger udgjorde 18,5 og 43,3 procent, mens ejerandelene var 23,1 og 13,4 procent for henholdsvis ægtepar og Et par i øvrigt i Danmark i 2026.
| Registreret anvendelse | Ægtepar, andel af alle boliger i procent | Et par i øvrigt, andel af alle boliger i procent | Ægtepar, beboet af ejer i procent | Et par i øvrigt, beboet af ejer i procent |
|---|---|---|---|---|
| Parcel- og stuehuse | 66,8 | 43,3 | 95,0 | 87,0 |
| Række-, kæde- og dobbelthuse | 13,4 | 12,0 | 50,6 | 33,7 |
| Etageboliger | 18,5 | 43,3 | 23,1 | 13,4 |
Tabellen viser både boligmix og ejerstatus inden for hver anvendelse. Den nationale forskel kan derfor ikke læses løsrevet fra, at husstandstyperne er forskelligt fordelt på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Registreret anvendelse er stadig ikke det samme som juridisk ejerform.
Regionerne har forskellige niveauer
I 2026 var ejerandelene for ægtepar og Et par i øvrigt henholdsvis 64,2 og 34,3 procent i Region Hovedstaden, 80,5 og 59,4 procent i Region Sjælland, 79,1 og 55,1 procent i Region Syddanmark, 80,1 og 50,5 procent i Region Midtjylland samt 81,1 og 55,4 procent i Region Nordjylland. Ejerandelen var lavest i Region Hovedstaden for begge husstandstyper og højest i Region Nordjylland for ægtepar samt Region Sjælland for Et par i øvrigt.
| Region | Ægtepar, procent | Et par i øvrigt, procent |
|---|---|---|
| Hovedstaden | 64,2 | 34,3 |
| Sjælland | 80,5 | 59,4 |
| Syddanmark | 79,1 | 55,1 |
| Midtjylland | 80,1 | 50,5 |
| Nordjylland | 81,1 | 55,4 |
Regionstallene er ikke korrigeret for forskelle mellem pargrupperne. Især forskelle i boligudbud og boliganvendelse kan hænge sammen med niveauerne. Det er derfor ikke forsvarligt at tolke tabellen som en rangliste over par eller som en effekt af regionen.
Sådan er tallene beregnet
Boligtabellen er en registerbaseret boligopgørelse med BBR, CPR og DAR, og resultaterne her er et øjebliksbillede pr. 1. januar 2026.
Danmarks Statistiks eksplicitte summeringsfunktion samler alle viste koder for boliganvendelse og børn. Inden for hver gruppe lægges statusrækkerne beboet af ejer, beboet af lejer, ikke benyttet og uoplyst sammen. Ejerandelen er antallet beboet af ejer divideret med denne total.
Forskelle i procentpoint beregnes fra de uafrundede andele. Det er vigtigt, fordi en forskel mellem allerede afrundede visningstal kan give et andet resultat. Alle rå rækker, summer og afrundingsvalg er deklareret i revisionspakken.
Du kan kontrollere definitionerne i metadata for tabellen, i Boligopgørelsens indholdsbeskrivelse og i beskrivelsen af den statistiske behandling.
Kilderne er kontrolleret igen ved denne gennemgang. Kontroltidspunkt og dokumentation er gemt sammen med beregningerne.
Direkte kilder
Boligtabellen viser ikke, hvem der står på skødet, eller hvordan ejerandele er fordelt mellem personer i samme bolig. Tabellen viser heller ikke gæld, friværdi, indkomst, købstidspunkt, samlivsaftaler eller årsagen til, at en bolig har en bestemt status.
Du kan derfor ikke bruge resultaterne til at konkludere, at ægteskab skaber ejerstatus. Du kan heller ikke udlede, at alle i kategorien Et par i øvrigt er ugifte samlevende i almindelig juridisk forstand. Hvis en bolig faktisk skal overdrages mellem samlevende, er processen beskrevet i guiden om overdragelse af ejendom mellem ugifte samlevende.
Viser tallene, hvor mange par der ejer sammen?
Nej. Enheden er boliger, og status viser et registerbaseret udlejningsforhold. Statistikken viser ikke, om begge personer står på skødet.
Er Et par i øvrigt det samme som alle ugifte par?
Nej. Det er en afgrænset statistisk husstandskategori. Den omfatter registrerede partnerskaber og bestemte samlevende eller samboende par, men ikke enhver tænkelig ugift relation.
Er alle med lejerstatus almindelige lejere?
Nej. Andelsboliger står også som beboet af lejer i denne statistik, fordi andelsboligforeningen ejer boligen.
Kan regionsforskellene forklares med ægteskab?
Nej. Resultaterne er ikke justeret for blandt andet boligtype, alder og indkomst. De viser en geografisk fordeling, ikke en årsag.
Pr. 1. januar 2026 var ejerandelen 75,6 procent for ægtepar og 47,8 procent for Et par i øvrigt i Danmark; forskellen var 27,7 procentpoint. Sammenligningen dækker samme tidspunkt og boligafgrænsning.
Ekspertkommentar
Ægtepar boede oftere i boliger registreret som beboet af ejeren. Men det beviser ikke, at begge parter ejer boligen eller står på skødet. Lejerkategorien omfatter desuden andelsboliger, så registreringen skal læses med den definition.
Skøde Centret
Det har Skøde Centret bidraget med
Primærdataene kommer fra Danmarks Statistik. Skøde Centret har samlet de sammenlignelige boliggrupper, kontrolleret definitionerne, beregnet andele og forskelle, visualiseret resultatet og leveret faglig kontekst.
Metode
Kilderne blev kontrolleret 2026-09-14.
Dataene viser ikke, om begge parter ejer boligen, står på skødet eller hvorfor husstandstyperne har forskellige fordelinger.
FAQ
Kan hovedtallet bruges om en konkret ejendom eller sag?
Nej. Resultatet beskriver en afgrænset statistisk afgrænsning og kan ikke erstatte dokumentation eller rådgivning i en konkret sag.
Dokumenterer forskellen en årsag?
Nej. Sammenligningen er deskriptiv og viser ikke i sig selv, hvorfor grupper eller perioder er forskellige.
Kan journalister genbruge dataene?
Ja. CSV-filen kan downloades fra journalistboksen, men afgrænsning, enhed, revision og kilde bør følge med ved omtale.