Varmepumper var mest udbredt i de undersøgte boliger med børn i Region Sjælland

Det viser tallene

• I 2026 havde 83.361 boliger med mindst ét hjemmeboende barn varmepumpe som registreret primær varmekilde. Opgørelsen dækker parcel- og stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboliger med folkeregistertilmeldte beboere.
• Varmepumpeandelen var 18,6 procent i Region Sjælland og 7,1 procent i Region Hovedstaden i de samme boligtyper med hjemmeboende børn.
• Efter boligtype var varmepumpe registreret i 16,2 procent af parcel- og stuehusene, 6,7 procent af række-, kæde- og dobbelthusene og 0,8 procent af etageboligerne.
• Fjernvarme var registreret som primær opvarmningsform i 509.789 boliger i den nationale afgrænsning.

Fjernvarme fyldte mest samlet, varmepumper mest i husene

Fjernvarmeandelen var 65,3 procent på tværs af de valgte boligtyper.

Naturgas var registreret som primær opvarmningsform i 112.959 boliger i den nationale afgrænsning.

Naturgasandelen var 14,5 procent på tværs af de valgte boligtyper.

Varmepumpeandelen var 10,7 procent af de undersøgte boliger i Danmark.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 18.440 boliger i Region Hovedstaden.

Varmepumpeandelen var 7,1 procent i Region Hovedstaden i de undersøgte boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 20.594 boliger i Region Sjælland.

Varmepumpeandelen var 18,6 procent i Region Sjælland i de undersøgte boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 18.460 boliger i Region Syddanmark.

Varmepumpeandelen var 11,6 procent i Region Syddanmark i de undersøgte boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 18.897 boliger i Region Midtjylland.

Varmepumpeandelen var 10,5 procent i Region Midtjylland i de undersøgte boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 6.970 boliger i Region Nordjylland.

Varmepumpeandelen var 9,6 procent i Region Nordjylland i de undersøgte boliger.

Regionerne har forskellige boligtyper, bebyggelser og varmeforsyning. Tabellen viser forskellene i registreret varmekilde, men forklarer ikke årsagerne.

Varmepumper fordelt på boligtype

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 74.451 parcel- og stuehuse i den afgrænsede danske afgrænsning.

Varmepumpeandelen var 16,2 procent blandt parcel- og stuehusene i de undersøgte danske boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 7.186 række-, kæde- og dobbelthuse i den afgrænsede danske afgrænsning.

Varmepumpeandelen var 6,7 procent blandt række-, kæde- og dobbelthusene i de undersøgte danske boliger.

I 2026 var varmepumpe registreret som primær opvarmningsform i 1.724 etageboliger i den afgrænsede danske afgrænsning.

Varmepumpeandelen var 0,8 procent blandt etageboligerne i de undersøgte danske boliger.

En varmepumpe i etagebyggeri kan være et fælles anlæg. Tabellen siger derfor ikke, om installationen tilhører eller styres af den enkelte beboer.

Den undersøgte gruppe er en registerbestand opgjort ved årets begyndelse af CPR-beboede boliger i de valgte parcel-, række- og etageboligkategorier med mindst ét hjemmeboende barn.

Et hjemmeboende barn er i Boligopgørelsen en person under 25 år, som ikke selv har hjemmeboende børn, ikke indgår i et par og har samme folkeregisteradresse som mindst én forælder.

Enheden er boliger. Et hjem med flere børn tæller stadig som én bolig, og en bolig kan rumme flere familier eller husstande. Tallene må derfor ikke læses som et antal børn eller familier.

Parcel- og stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboliger er med. Kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og kategorien andet er ikke med.

Varmepumpeandelen var 18,6 procent i Region Sjælland og 7,1 procent i Region Hovedstaden i de samme boligtyper med hjemmeboende børn.

Regionstallene bruger identiske bolig-, børne- og opvarmningsfiltre. Forskellen er deskriptiv og dokumenterer ikke årsagen.

Ekspertkommentar

Varmepumper var mere udbredt i de undersøgte boliger med børn i Region Sjælland end i Hovedstaden. Men det er den registrerede primære varmekilde, der sammenlignes. Tallene viser hverken det faktiske energiforbrug eller årsagen til forskellen.

Skøde Centret

Det har Skøde Centret bidraget med

Primærdataene kommer fra Danmarks Statistik og bygger på BBR- og CPR-oplysninger. Skøde Centret har afgrænset den undersøgte gruppe, kontrolleret råtallenes kildehenvisninger og beregnet andelene, visualiseret regionerne og forklaret databegrænsningerne.

Metode

Boligopgørelsen bygger på data fra BBR og CPR, som matches via adresser. Danmarks Adresseregister indgår som adressegrundlag.

Andelen for en varmekilde er antallet af boliger med den registrerede varmekilde divideret med alle opvarmningskategorier, inklusive uoplyst, i samme område eller boligtype.

Toilet-, bade- og beboede husstandstypekategorier er summeret, fordi de ikke er analysens emne. De samme filtre bruges i tæller og nævner. De regionale tal og boligtypetallene summerer hver for sig til landstallet.

Opvarmningsformen er en afledt BBR-variabel baseret på varmeinstallation og opvarmningsmiddel.

BBR registrerer primær og supplerende varme særskilt; tabellen optæller derfor ikke alle supplerende varmekilder.

Begrænsninger

BBR-oplysninger om tekniske forhold bygger i høj grad på ejerindberetning. En udskiftet varmekilde kan derfor mangle eller være registreret med forsinkelse.

At oplysninger fra folkeregistret og bygningsregistret er koblet via adressen, betyder ikke, at boligen er blevet besigtiget. Resultaterne er robuste som registerstatistik på overordnet niveau, men beskriver ikke nødvendigvis den enkelte bolig fejlfrit.

Opgørelsen viser registreringen på et bestemt tidspunkt. Det viser ikke skift mellem varmekilder, installationsdatoer eller årsager til regionale forskelle.

Du kan læse mere om, hvorfor fejl i BBR kan have betydning ved boligkøb, og hvordan du kan bruge et energimærke til at forstå boligens energiforhold.

Opgørelsen måler ikke faktisk energiforbrug, varmeregning, virkningsgrad, drivhusgasudledning eller indeklima. Den viser heller ikke, om en supplerende varmekilde bruges mere end den registrerede primære løsning.

Data viser heller ikke husstandens økonomi, boligernes isoleringsstand eller mulighederne for at skifte varmekilde. Praktiske valg kræver en konkret vurdering; se fx rådene om energioptimering af bolig.

Primærkilder og kontrol

De direkte datakilder er Danmarks Statistiks varmepumper efter region, alle varmekilder efter region, varmepumper efter boligtype, alle varmekilder efter boligtype og fjernvarme og naturgas.

Definitioner og metode er kontrolleret i tabelmetadata, Boligopgørelsens indhold, præcision og pålidelighed, statistisk behandling, variabeldefinitionen for opvarmningsform og BBR-instruksen om opvarmningsforhold.

Kilder, værdier, formler og begrænsninger blev kontrolleret 2026-09-14. Den operationelle tidskilde dokumenterer kontroldatoen.

Danmarks Statistiks aktuelle analyse af husstandenes elforbrug beskriver elbaseret opvarmning generelt, men ikke de undersøgte boliger med hjemmeboende børn.

Spørgsmål og svar

Er tallene et antal børnefamilier?

Nej. Enheden er boliger med mindst ét hjemmeboende barn. Flere familier eller husstande kan i særlige tilfælde være registreret i samme bolig.

Betyder varmepumpe, at boligen ikke har andre varmekilder?

Nej. Opgørelsen bruger den registrerede primære opvarmningsform. Supplerende varme registreres særskilt og er ikke optalt som ekstra varmekilder her.

Kan tabellen bruges til at sammenligne energiforbrug?

Nej. Registerkategorien viser opvarmningsform, ikke forbrug, pris, effektivitet eller udledning.

Forklarer tallene de regionale forskelle?

Nej. Tallene beskriver forskelle, men forklarer ikke årsagerne. De er ikke standardiseret for boligtype, infrastruktur eller andre regionale forhold.