I 2026 har 32 af Danmarks 98 kommuner en positiv sats for dækningsafgift af forretningsejendomme i Danmarks Statistiks opgørelse. Skal du undersøge en bestemt ejendom, er kommunen derfor det første holdepunkt. Kommunelisten afgør dog ikke alene, om ejeren skal betale: Ejendommens anvendelse, fordelingen af grundværdien og eventuelle fritagelser skal også passe til reglerne.
Disse kommuner har dækningsafgift i 2026
Følgende kommuner har en positiv sats i Statistikbankens tabel EJDSK2 for 2026. Oversigten gælder forretningsejendomme; tabellens oplysninger om offentlig dækningsafgift er en anden kategori.
- Hovedstadsområdet og Nordsjælland: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
- Øvrige Sjælland: Greve og Roskilde.
- Fyn: Kerteminde.
- Jylland: Aalborg, Aarhus, Kolding og Randers.
De øvrige kommuner har ikke en positiv sats for denne afgiftskategori i 2026-tabellen. Det betyder ikke, at ejendomme dér generelt er fritaget for ejendomsskatter. Grundskyld og dækningsafgift er forskellige poster.
2026-satserne bygger på kommunernes indberetninger efter budgetvedtagelsen i efteråret 2025. Oversigten viser således årets satser, ikke hvor meget hver kommune faktisk har modtaget fra ejendomsejerne.
Lovens kommuneliste er ikke årets opkrævningsliste
I 2026 kan kommuner uden for ejendomsskattelovens bilag 2 ikke indføre dækningsafgift af forretningsejendomme. For kommunerne i bilaget fastsætter loven et loft over satsen i perioden 2024-2028. Det følger af ejendomsskattelovens § 29.
Du kan derfor ikke bruge bilaget alene som en liste over kommuner, der opkræver afgiften. Egedal og Fredericia står eksempelvis i lovens bilag, men har ingen positiv sats i Statistikbankens opgørelse for 2026. Et lovbestemt loft er en grænse for kommunens beslutning, ikke dokumentation for den sats, kommunen faktisk har valgt.
En erhvervsadresse udløser ikke automatisk afgiften
Kommunen kan efter ejendomsskattelovens § 12 pålægge dækningsafgift på ejendomme, der bruges til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende. Det er denne anvendelse og de øvrige lovbetingelser, der skal undersøges for din ejendom.
Ved blandet anvendelse i 2026 kan afgiften kun pålægges, hvis grundværdien for den del, der bruges til de omfattede formål, udgør mere end halvdelen af hele ejendommens grundværdi. Fordelingen sker ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i BBR. En oplysning om butikkens gulvareal er derfor ikke alene en afgørelse om dækningsafgift; arealerne indgår i myndighedens fordeling.
Ejendomme, der er omfattet af lovens obligatoriske fritagelse for grundskyld, kan ikke pålægges denne dækningsafgift. Ved delvis fritagelse kan kun den relevante, ikke fritagne del omfattes. Er der samtidig blandet anvendelse, vurderes halvdelsbetingelsen uden at se bort fra den fritagne del.
Et fiktivt eksempel: En ejendom rummer både boliger og en butik. Den ligger i en kommune på listen. Du kan stadig ikke afgøre afgiftspligten ud fra adressen og butikken alene. Fordelingen af grundværdien er afgørende; hvis den dækningsafgiftspligtige del ikke overstiger halvdelen, er betingelsen for blandet anvendelse ikke opfyldt.
Kontrollér ejendommen bag kommunens sats
Ved en konkret ejendom kan du bruge følgende rækkefølge til at samle dokumentationen:
- Find kommunen og det relevante år. Sammenhold årets sats med den opkrævning, du undersøger.
- Identificér ejendommen med BFE-nummer. En ejendomsdatarapport kan indgå i dit samlede overblik over ejendomsoplysningerne.
- Kontrollér den registrerede anvendelse og eventuel hel eller delvis påligning hos kommunen. Sammenhold oplysningerne med vurderingens fordeling af grundværdien.
- Læs opkrævningens beregningsgrundlag og eventuelle reguleringer. En kommunesats kan ikke i sig selv vise det endelige beløb for ejendommen.
Kommunen indberetter ændringer i omfanget af dækningsafgiftspligten til Vurderingsstyrelsen. Ifølge styrelsens vejledning er den indberetning en forudsætning for, at ændringen kan indgå i grundlaget. Hvis den faktiske anvendelse og de registrerede oplysninger ikke stemmer, skal uoverensstemmelsen derfor afklares konkret; et opslag i en kommuneliste retter ikke ejendommens registrering.
Fagligt grundlag og kilder
Oversigten bygger på Danmarks Statistiks tabel EJDSK2 og beskrivelsen af datagrundlaget for ejendomsbeskatningen i 2026. De juridiske afgrænsninger følger af ejendomsskatteloven med senere ændringer. Vurderingsstyrelsens vejledning om kommunale oplysninger til ejendomsvurderingen beskriver indberetninger og fordeling.