Dækningsafgift på forretningsejendomme gjaldt kun i en del af kommunerne

Det viser tallene

• I 2026 havde 32 kommuner fastsat en positiv sats for dækningsafgift af forretningsejendomme.
• De øvrige 66 kommuner havde ikke en positiv sats.
• Blandt de 98 kommuner var den højeste 2026-sats 13,10 skattepromille.
• Tal for 2024 og 2025 bygger på Skatteforvaltningens ejendomsskattesystem, mens 2026 bygger på kommunernes budgetindberetninger via Skatteministeriet.

Højest sats i Lyngby-Taarbæk, lavest positiv sats i Greve

• Blandt de 98 kommuner var den højeste 2026-sats 13,10 skattepromille.
• Lyngby-Taarbæk stod med en offentliggjort sats på 13,10 skattepromille.
• Den laveste positive 2026-sats var 3,00 skattepromille.
• Greve stod med en offentliggjort sats på 3,00 skattepromille.

Forskellen mellem kommunerne er markant, men satsen kan ikke bruges alene til at sammenligne en konkret ejendoms regning. Grundværdi, faktisk anvendelse og de gældende begrænsningsregler har også betydning.

Statistikbankens metadata angiver skattepromille som enhed og 2026 som det seneste år.

Dækningsafgift beregnes med en promillesats af den opgjorte grundværdi, og kommunalbestyrelsen afgør, om kommunen skal anvende afgiften.

Ejendommens faktiske lovlige anvendelse afgør, om den kan pålægges dækningsafgift.

Promillesatsen alene viser ikke det konkrete skattebeløb, fordi afgiften beregnes af den opgjorte grundværdi.

Statistikbankens kategori er en statistisk korttitel. Den afgør ikke, om en bestemt ejendom er omfattet. Blandet anvendelse, fritagelse, foreløbig vurdering og særlige ejendomsforhold kan ændre den konkrete vurdering.

Hvis du vil skelne denne afgift fra skatter på ejerboliger, kan du læse forklaringen om ejendomsskat på ejerbolig. Den side handler om en anden afgrænsning og en anden skatteopgave.

Tabellen viser den offentliggjorte skattepromille for hver kommune i det seneste år i tabellen.

Kildetype: myndighedsdata. Kommuneværdierne er vist med samme præcision som i den officielle tabel. Regioner og hele landet er ikke med, fordi de offentliggjorte geografiske værdier dér er vægtede gennemsnit og ikke kommunale beslutninger.

Satser med ændringer i den seneste sammenligning

Datakilden er altså ændret mellem årene. En forskel mellem perioderne viser en ændret offentliggjort sats, men den dokumenterer ikke årsagen til kommunens valg og heller ikke ændringen i en bestemt ejers betaling.

Overgangsregler ændrer, hvordan satserne skal læses

I 2024-2028 gælder kommunespecifikke lofter i ejendomsskattelovens bilag 2; fra 2029 kan kommunalbestyrelsen fastsætte satsen, dog højst 10 promille.

Det betyder, at den senere almindelige grænse ikke må lægges ned over satserne i det viste overgangsår. En offentliggjort sats over den senere grænse er derfor ikke i sig selv tegn på en fejl i tabellen.

Stigningsbegrænsningen betyder, at dækningsafgiften højst kan stige med 10 procent af årets fulde afgift.

Den konkrete betaling kan derfor være lavere end det beløb, der følger af grundværdi og fuld sats. Reglen bør heller ikke bruges til at forudsige en ensartet ændring for alle ejendomme, fordi grundlag og tidligere opkrævning kan være forskellige.

Den juridiske hovedkilde er ejendomsskatteloven på Retsinformation. Den maskinelle kildekontrol bruger de aktuelle sider i Den juridiske vejledning, fordi lovsiden ikke leverer den nødvendige tekst stabilt ved et anonymt automatisk kald.

I 2026 havde 32 kommuner fastsat en positiv sats for dækningsafgift af forretningsejendomme.

Optællingen omfatter de samme kommuner og samme år. En positiv sats viser ikke, hvor mange ejendomme der betaler, eller hvilket beløb der opkræves.

Ekspertkommentar

Kun en del af kommunerne havde en positiv sats for dækningsafgift af forretningsejendomme. Men satsen kan ikke bruges som en færdig skatteregning. Ejendommens grundværdi, anvendelse og reglerne om begrænsning af stigninger har også betydning.

Skøde Centret

Det har Skøde Centret bidraget med

Primærdataene kommer fra Danmarks Statistik og de juridiske myndighedskilder. Skøde Centret har samlet kommunesatserne, kontrolleret metadata og overgangsregler, talt kommuner og beregnet ændringer, visualiseret fordelingen og forklaret forskellen mellem sats og betaling.

Metode

Datoen i Europe/Copenhagen var 14. september 2026 ved kontrollen.

Udtrækket omfatter alle kommunekoder i Statistikbankens metadata. Rækker for hele landet og regionerne blev udeladt. Hver kommunes sats er kontrolleret i det officielle dataudtræk.

Kommunerne er talt op efter, om de har en positiv sats. Den højeste og laveste positive sats er fundet blandt de officielle kommuneværdier. Optællingerne er ikke afrundet.

En offentliggjort sats uden positiv værdi er behandlet som en gyldig tabelværdi, ikke som en manglende observation. Alle kommune-år-celler i det anvendte udtræk var udfyldt. Optællingerne kan gentages ud fra de dokumenterede kommuneværdier.

Journalistik, kommunale dokumenter og andre websider blev kun brugt til at undersøge, om en tilsvarende citerbar samling allerede fandtes. De synlige tal føres tilbage til officielle kommuneværdier eller beskrevne beregninger over disse værdier.

Den officielle tabel viser ikke antallet af ejendomme eller virksomheder, som faktisk er omfattet i hver kommune. Den viser heller ikke kommunens samlede beskatningsgrundlag, provenu eller de beløb, der ender på konkrete opkrævninger.

Det offentliggjorte materiale gør det derfor ikke muligt at beregne en typisk regning eller fordelingen mellem ejendomstyper. Det viser heller ikke, hvor meget stigningsbegrænsning, foreløbige vurderinger, fritagelser eller efterregulering påvirker den enkelte betaling.

En mere dækkende opgørelse kræver et anonymiseret myndighedsudtræk med ejendomstype, kommune, beskatningsgrundlag, fuld beregnet afgift, begrænset afgift og faktisk opkrævet beløb. Person-, adresse- og kundedata skal være fjernet.

En matrikulær ændring kan have betydning for en ejendoms grundlag og registrering. Den generelle proces er beskrevet i vejledningen om, hvordan matriklen ændres. Kommunetabellen kan ikke afgøre en konkret juridisk sag.

Spørgsmål og svar

Hvor mange kommuner havde en positiv sats?

Er satsen det samme som den konkrete regning?

Nej. Satsen anvendes på et opgjort grundlag, og den faktiske betaling kan påvirkes af blandt andet anvendelse, fritagelse, foreløbig vurdering og stigningsbegrænsning. Tabellen er derfor et satskort, ikke en prisberegner.

Betaler alle forretningsejendomme dækningsafgift?

Nej. Kommunen skal have valgt at anvende afgiften, og ejendommens faktiske lovlige anvendelse er afgørende. Tabellens statistiske kategori kan ikke erstatte en konkret vurdering af ejendommen.

Hvorfor kan en sats ligge over den senere almindelige grænse?

Satserne i den viste periode er omfattet af kommunespecifikke overgangslofter. Den senere almindelige regel gælder ikke bagud for overgangsåret, og satserne skal derfor læses sammen med lovens bilag.

Hvad ville gøre statistikken mere anvendelig?

Et anonymiseret myndighedsudtræk med antal omfattede ejendomme, grundlag, beregnet afgift og faktisk opkrævning ville gøre det muligt at skelne mellem en vedtaget sats og dens økonomiske virkning.

Kilder

• Statistikbankens kodede rådata – officielle kommuneværdier og input til de optællinger.
• Statistikbankens tabelmetadata – enhed, perioder og geografisk afgrænsning.
• Danmarks Statistiks metodeforklaring – oprindelsen af promillerne i de sammenlignede perioder.
• Den juridiske vejledning om dækningsafgift – beregningsgrundlag og kommunal beslutning.
• Den juridiske vejledning om overgangssatser – kommunespecifikke lofter og den senere regel.
• Den juridiske vejledning om faktisk anvendelse – afgrænsningen af mulige afgiftspligtige ejendomme.
• Den juridiske vejledning om stigningsbegrænsning – forholdet mellem fuld og begrænset afgift.
• Live tidskilde for kontroldatoen – operationel dokumentation, ikke en faglig kilde.