Porebeton er en type letbeton med mange luftfyldte porer i materialet og kendes også under navnet gasbeton. I boliger bruges det blandt andet som blokke og elementer til ydervægge, bagmure og indvendige vægge.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Porebeton, også kaldet gasbeton, er et porøst byggemateriale. Det kan indgå i flere slags vægge.
- Letbeton er en bredere materialebetegnelse.
- Blokke og rumhøje elementer giver forskellige samlinger.
- Porebeton kan være skjult bag mursten.
- Vægopbygningen afgør mulighederne for isolering.
- Revner skal vurderes ud fra deres konkrete sammenhæng.
Er porebeton, gasbeton og letbeton det samme?
Porebeton og gasbeton bruges om den samme materialetype i almindelige boligbeskrivelser. Miljøstyrelsens tekniske materialegennemgang forklarer mere præcist, at navnet gasbeton ofte bruges om autoklavhærdnet porebeton. Navnebrugen fortæller dog ikke, hvilket konkret produkt der sidder i huset.
Letbeton er derimod en bredere betegnelse. Materialet kan være gjort lettere ved hjælp af luftfyldte porer eller ved hjælp af lette tilslagsmaterialer. Derfor bør en oplysning om letbeton ikke automatisk læses som porebeton. Sikkerhedsstyrelsens vejledning skelner eksempelvis mellem porebeton og letklinkerbeton.
Porerne er en del af materialets struktur. De er ikke det samme som det hulrum, der kan ligge mellem to dele af en ydervæg. Miljøstyrelsens gennemgang beskriver desuden, at forskelligt luftindhold giver variation i materialets egenskaber. Porebeton er således et materialenavn, ikke en fuldstændig produktspecifikation.
Hvad er forskellen på blokke og elementer?
En væg kan være bygget af mindre porebetonblokke eller af større, færdigfremstillede elementer. Sikkerhedsstyrelsens vejledning om bagmure og indervægge viser begge udførelser, herunder elementer i rummets højde. Forskellen handler om, hvordan væggen er samlet.
Betegnelsen porebeton fortæller derfor ikke, hvor samlingerne ligger. Det er relevant, når der skal undersøges revner eller beskrives en reparation. En oplysning om væggens materiale bør suppleres med oplysninger om udførelsen og de tilstødende bygningsdele.
Et fiktivt eksempel er to rum med ens malede vægge. I det ene er væggen opbygget af blokke, i det andet af rumhøje elementer. Overfladerne ser ens ud, men samlingernes forløb er forskelligt. Det synlige malerarbejde kan derfor ikke alene bruges til at identificere opbygningen.
Kan porebeton være skjult bag en murstensfacade?
Ja. SparEnergi beskriver parcelhuse, hvor bagmuren består af gasbetonelementer, mens den yderste mur stadig er udført af mursten. Materialet kan dermed være en del af en hulmur, uden at du kan se det fra haven.
I andre huse udgør porebeton den sammenhængende del af en massiv ydervæg. Den kan være pudset eller senere have fået udvendig isolering og en ny overflade. Samme materialenavn kan altså indgå i forskellige vægopbygninger.
Det er derfor nyttigt at holde tre oplysninger adskilt: materialet, væggens opbygning og dens isolering. En murstensfacade kan have en bagmur af porebeton, mens en pudset facade kan dække en massiv porebetonvæg. De to konstruktioner giver ikke nødvendigvis mulighed for samme isoleringsarbejde.
Hvad betyder materialet for isoleringen?
Porebetonens porøse struktur betyder ikke, at enhver væg af materialet er tilstrækkeligt isoleret. SparEnergi beskriver udvendig efterisolering som en relevant mulighed for ældre massive gasbetonvægge i parcelhuse. Den samlede væg og dens eksisterende lag må derfor vurderes.
Ved udvendig isolering tilføjes et lag uden på den eksisterende mur, som kan afsluttes med puds eller beklædning. Væggen bliver tykkere. SparEnergis vejledning peger derfor også på tilpasninger ved vinduer, døre og tagudhæng. Arbejdet ændrer mere end blot materialets synlige overflade.
Hulmursisolering forudsætter derimod, at der faktisk er et egnet hulrum i væggen. Du kan ikke vælge den metode alene ud fra ordet porebeton. Bed om en tegning i snit, hvor den eksisterende væg, eventuelt hulrum og den foreslåede isolering er vist hver for sig.
Hvad kan revner fortælle?
Sikkerhedsstyrelsen beskriver revner ved elementsamlinger og hjørner, som ofte hænger sammen med udtørring og bevægelser. Vejledningen skelner samtidig mellem mindre revner og forhold med ustabilitet. Materialets navn er derfor ikke nok til at afgøre en revnes betydning.
Få observationen præciseret: Hvor ligger revnen, er den tidligere repareret, og er der tegn på fortsat bevægelse? Et foto med dato og placering kan hjælpe ved en efterfølgende faglig vurdering. At en revne kan dækkes med spartelmasse, forklarer ikke dens årsag.
Det samme gælder ved en planlagt åbning eller fjernelse af en væg. Den konkrete funktion og sammenhæng med resten af huset skal afklares. En let materialetype er ikke i sig selv dokumentation for, at en væg kan undværes.
Hvilken dokumentation bør følge med beskrivelsen?
Bygningstegninger, produktoplysninger og dokumentation fra ombygninger kan vise, hvilken porebeton der er anvendt, og hvordan den indgår i huset. SparEnergi henviser også til energimærkningsrapporten og originale tegninger ved afklaring af eksisterende isolering.
Ved et konkret arbejde bør beskrivelsen angive væggens placering, tykkelse, udførelse og tilstand. Dermed bliver det muligt at vurdere en løsning for netop den væg. En enkelt oplysning om gasbeton erstatter hverken undersøgelse af revner eller dokumentation for isoleringen.
Fagligt grundlag og kilder
- Miljøstyrelsens materialeforklaring om letbeton og porebeton, side 11.
- Sikkerhedsstyrelsen om porebeton i bagmure og indervægge.
- SparEnergi om gasbeton i parcelhusets ydervægge.
- SparEnergi om isolering, eksisterende lag og følgearbejder.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: