Et radonsug er et anlæg, der fører radonholdig luft fra laget under boligens gulvkonstruktion til det fri. Formålet er at begrænse, hvor meget jordluft der trænger ind i huset. Anlægget kan være passivt eller have en ventilator og er noget andet end den ventilation, der udskifter luften i boligens rum.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et radonsug fører luft fra laget under boligens gulv til det fri for at begrænse indtrængning af radon. Anlæggets virkning afhænger af både gulvkonstruktionen og den samlede installation.
- Aktive anlæg har ventilator; passive har ikke.
- Et egnet suglag er en del af løsningen.
- Forberedte rør betyder ikke, at anlægget er i drift.
- Målinger viser, om løsningen har den ønskede virkning.
Suget arbejder under gulvet
Radon fra undergrunden kan komme ind gennem utætheder i konstruktioner mod jorden. Et radonsug griber ind ved denne adgangsvej: Luft ledes fra området under gulvet gennem et rørsystem til et afkast udenfor. I stedet for kun at fortynde den luft, der allerede er kommet ind, påvirker anlægget luftens vej fra undergrunden.
Gulvrenoveringsguiden fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger beskriver et suglag under terrændækket eller den trykfaste isolering. Det skal have hulrum, hvor der kan etableres et undertryk. I denne sammenhæng betyder undertryk, at lufttrykket sænkes i laget, så luften kan bevæge sig hen mod udsugningen. Lagets opbygning er dermed en del af anlæggets funktion, selv om det ligger skjult under boligen.
Aktivt og passivt radonsug
Et passivt radonsug har ikke en ventilator til at trække luften ud. Byggeri og Energi beskriver en løsning med opsamlingssteder i laget under gulvet og aftræksrør, som ender over taget. Det er altså et sammenhængende system fra området under huset til afkastet, ikke blot et hul i gulvet.
Ved et aktivt radonsug er aftrækket forsynet med en ventilator. Den samme energivejledning beskriver denne variant som mere effektiv og angiver, at et aftræk gennem ydervæggen ved fundamentet skal have ventilator. Rørføring, sugepunkter og afkast skal derfor vurderes samlet; en tilfældig placering af en ventilator er ikke i sig selv en færdig løsning.
Betegnelsen aktiv fortæller, hvordan anlægget drives. Den dokumenterer ikke et bestemt radonniveau i huset. Et anlæg skal passe til bygningen, og dets virkning skal vurderes med målinger. Der kan derfor ikke udledes en sikker reduktionsprocent alene af navnet på løsningen.
Gulvets opbygning bestemmer mulighederne
Et terrændæk er den samlede gulvkonstruktion mod jorden. Hvis laget nedenunder er opdelt i adskilte områder, kan det være nødvendigt at etablere flere sugepunkter. Byggeri og Energi beskriver netop en løsning, hvor hvert afsnit forsynes med et opsamlingssted, og rørene samles. Ét synligt rør fortæller derfor ikke, hvor stor en del af huset der faktisk er dækket.
Et kapillarbrydende lag kan i en egnet konstruktion også indgå som suglag. Men ordene beskriver forskellige egenskaber. Den kapillarbrydende funktion begrænser opsugning af vand; suglaget skal give luften mulighed for at bevæge sig. At et gammelt hus har sten under betonpladen, er derfor ikke tilstrækkelig dokumentation for et fungerende radonsug.
Ved en eksisterende gulvkonstruktion må opbygningen undersøges, før løsningen vælges. Gulvrenoveringsguiden beskriver eftermontering gennem et eksisterende terrændæk, når der findes et egnet suglag nedenunder. Muligheden afhænger af de faktiske forhold og er ikke et løfte om, at samme indgreb passer til alle huse.
Forberedt til radonsug er ikke det samme som drift
Ved et nyt gulv kan der indbygges dele, som gør det lettere at etablere et radonsug senere. Rør kan eksempelvis være ført frem og midlertidigt lukket. Aftræk og eventuel ventilator tilsluttes først, hvis målinger viser behov. Denne forberedelse kan være værdifuld, men den skal beskrives præcist.
Forestil dig et hus, hvor byggemappen angiver forberedt til radonsug. Hvis der alene er lagt rør under gulvet, og forbindelsen til det fri endnu ikke er etableret, kan køberen ikke regne med, at et aktivt anlæg er i drift. Bed om tegninger og oplysninger om de udførte dele, tilslutningerne og eventuel idriftsættelse.
Fugtguiden fremhæver, at forberedelse under en renovering ofte er enklere økonomisk end senere eftermontering. Et aktivt anlæg har desuden et løbende energiforbrug. Ved sammenligning af løsninger bør etableringen og den efterfølgende drift derfor beskrives hver for sig.
Tætning og måling hører med til vurderingen
Et radonsug er ikke en grund til at overse revner og utætte samlinger. Bygningsreglementets vejledning fremhæver tætning af konstruktioner mod jorden, herunder rørgennemføringer og samlinger. Fugtguiden beskriver tilsvarende, hvordan utilstrækkelig tætning ved et nyt gulv kan give indtrængning af radon, og hvordan tætning og radonsug kan indgå i forbedringen.
Virkningen kan ikke bedømmes alene ved at høre ventilatoren køre. Bygningsreglementets målevejledning anbefaler mindst to måneders måling i fyringssæsonen med beregning af en estimeret årsmiddelværdi. Aftal derfor, hvordan resultatet skal kontrolleres efter arbejdet, og gem målerapporten sammen med anlæggets beskrivelse og driftsvejledning.
Det giver et mere brugbart grundlag ved senere vedligeholdelse eller boligkøb end oplysningen radonsikret alene. Dokumentationen bør vise, hvad der er installeret, hvordan anlægget skal fungere, og hvilket radonniveau der faktisk er målt.
Fagligt grundlag og kilder
- Byggeri og Energi: Nyt terrændæk og radonsikring
- Videncenter for Energibesparelser i Bygninger: Gulvrenoveringsguide, afsnit 4.4
- Bygningsreglementets vejledning: Forureninger fra undergrunden
- Byggeri og Energi: Fugtguide
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: