Når du ikke betaler din gæld til tiden, havner du i restance. Det gælder uanset, om det drejer sig om et privat lån, en regning eller en offentlig afgift. Men hvad betyder det egentlig for dig – og hvilke muligheder har du, hvis du allerede er i restance?
Restance er manglende betaling – men ikke nødvendigvis en katastrofe
At være i restance betyder blot, at en betalingsfrist er overskredet. Det kan ske for alle, og det betyder ikke, at du har mistet kontrollen. Men jo hurtigere du reagerer, desto flere muligheder har du.
Skal boligen skifte ejer?
Når restancen vedrører et lån eller en ydelse til en privat part – som fx en bank, virksomhed eller udlejer – kan det i sidste ende føre til, at kreditor indbringer sagen for fogedretten. Her kan der forsøges at indgå en frivillig afdragsordning, men hvis det ikke lykkes, kan det føre til udlæg i dine værdier.
En offentlig restance, fx til kommunen eller skattemyndighederne, bliver inddrevet direkte af det offentlige. Her anvendes ofte lønindeholdelse, hvor din arbejdsgiver bliver bedt om at trække pengene direkte fra din løn. Det sker som regel først efter flere påmindelser og varsler.
Det er værd at bemærke, at der ofte er fleksibilitet, så længe du viser vilje til at finde en løsning. Du kan typisk få en betalingsordning – og i mange tilfælde undgå yderligere omkostninger og inddrivelse.
Konsekvenserne vokser med tiden – men det er sjældent for sent at handle
En restance kan udvikle sig til et alvorligt problem, hvis den ignoreres. Jo længere tid der går, desto større bliver risikoen for både økonomiske og praktiske konsekvenser.
Hvis du ikke betaler din gæld eller overholder en aftalt betalingsplan, kan kreditor tage skridt til at få dækket sit tilgodehavende. Det sker typisk ved udlæg i aktiver – fx bil, bolig eller indbo – og i yderste konsekvens kan det føre til tvangsauktion.
Bliver du registreret som dårlig betaler, kan det også få store konsekvenser for din hverdag. En RKI-registrering gør det svært at få nye lån, kreditkort og abonnementer. Den kan også få indflydelse, hvis du ønsker at leje en bolig eller optage lån sammen med en anden.
Vi anbefaler generelt, at du altid tager tidlig kontakt til kreditor, så snart du forudser en betalingsudfordring. Ofte vil du kunne finde en løsning, der både afværger yderligere skridt og bevarer et fornuftigt forhold til din långiver.
Du har flere muligheder for at komme ud af restance – og det betaler sig
Der findes sjældent kun én vej ud af en restance. Det vigtigste er at tage ansvar og handle i tide. Hvis du er i tvivl om dine muligheder, kan det være en fordel at få et hurtigt overblik over din økonomiske situation.
En mulighed er at kontakte din kreditor og foreslå en realistisk betalingsordning. Det viser ansvarlighed og kan ofte forhindre yderligere skridt som inkasso eller retssager. I nogle tilfælde kan du endda forhandle dig til lavere renter eller en engangsløsning.
Hvis restancen handler om bolig, fx manglende betaling af fællesudgifter, kan det være værd at undersøge, hvordan din økonomi er struktureret i forhold til din bolig. Har du brug for inspiration, kan du se vores skabelon til budget, som hjælper dig i gang.
Derudover bør du altid overveje konsekvenserne, hvis du vælger ikke at betale. Restance kan i nogle tilfælde føre til, at dine ejendele bliver beslaglagt. Det gælder især ved større gældsposter, som lån med sikkerhed i ejendom. Læs fx om ejerpant og hvordan det kan bruges af kreditor.
Til sidst er det vigtigt at huske, at du altid har mulighed for at få fjernet en registrering i et skyldnerregister – men det kræver, at hele gælden betales. Det kan være motiverende at vide, at en registrering ikke er permanent.
Det er bedre at forebygge end at reparere
Mange restancer opstår, fordi man mister overblikket eller udskyder problemet. Ofte kan man undgå restancer ved at have styr på sine forpligtelser – især når det gælder bolighandel, lån og faste udgifter.
Ved køb af fast ejendom er det en god idé at kende både de direkte og indirekte omkostninger. Har du overblik over tinglysningsafgiften, ved du også, hvad du skal betale ved tinglysning – og hvornår. Den slags viden kan være med til at undgå restance senere i forløbet.
Et andet godt råd er at sørge for, at aftaler og betalinger dokumenteres ordentligt. Brug fx digitale løsninger, og opbevar vigtige dokumenter samlet. På den måde er det lettere at dokumentere betalinger, hvis der senere opstår uenighed.
